Mere ledelse. Mindre detailstyring. Bedre velfærd. Sådan lyder overskriften på et indspark fra de fem chefforeninger og KL til regeringens debat om ledelse og styring.

Anbefalingerne går på, at der skal være et passende ledelsesspænd med plads til mere faglig ledelse, bedre muligheder for at arbejde med kvalitet, bedre vilkår for kompetenceudvikling, og så skal der arbejdes mere på tværs.

Det er perfekt ramt og gode anbefalinger, for det er lige det, folkeskolen har brug for. Det har det faktisk været længe. Rammerne og vilkårene har bare ikke været til stede, og derfor er det et godt tegn, at den kommunale verden nu har fået øjnene op for, hvad der skal til for at skabe mere kvalitet i blandt andet folkeskolen.

Der skal prioriteres blandt opgaverne

Men det kræver, at politikerne på Christiansborg udviser en villighed til at give kommunerne et økonomisk råderum, der ikke kalder på sparebriller, og kommunerne er nødt at prioritere blandt de rigtigt mange opgaver, som lederne bliver pålagt at løfte - sådan som de selv forslår som en del af deres nye anbefalinger - så der bliver tid til den faglige ledelse og arbejdet med kvaliteten.

For der er en tikkende bombe, som kommunerne skal være meget opmærksomme på. Skolelederforeningens nye medlemsundersøgelse, Skolelederundersøgelsen, viser, at noget af det der forhindrer skoleledelserne i at bedrive faglig ledelse, er en række opgaver, som vokser, og opgaver som de overtager fra andre faggrupper.

Især har antallet af elevsager og forventningspresset fra forældrene ændret sig markant. Der bliver i undersøgelsen peget på, at det er opgaver, der i den grad tager om sig. Lederne får rigtig mange henvendelser fra forældre og bruger mere og mere tid på at holde møder med forældre om det enkelte barn. Jeg kan godt forstå, at forældre bekymrer sig som sit eget barn, men vi hjælper ikke barnet, hvis det bliver på bekostning af et fokus på skolen er et fællesskab. Et fællesskab som alle skal bidrage til, så vi lykkes for alle elever.

Der skal også penge til

I undersøgelsen nævner lederne også, at de indenfor de seneste år har overtaget opgaver fra blandt andet ejendomsafdelingen, uddannelsesvejledere, SSP, HR, teknisk forvaltning, administrative medarbejdere og ministeriet, og at forvaltningen i stigende grad lægger opgaver over på skoleledelsen.

De mange nye opgaver kan ikke undgå at tage tiden fra den faglige ledelse, og det er den helt forkerte vej at gå, når målet er bedre velfærd - her forstået som bedre kvalitet i folkeskolen.

De kommunale udgaver af Sammen om skolen er et oplagt sted at begynde drøftelserne om prioriteringen af opgaver – hvilke opgaver kan fjernes? Og hvilke opgaver gør ikke skolen bedre eller ledelsen dygtigere?

Derudover er politikerne nødt til at finde økonomien til, at vi kan skabe den kvalitet i skolen, som vi ønsker for vores børn og unge. At investere i mere ledelse og mindre styring er en investering i vores børn og unges nutid og fremtid. Hvad venter vi på?