Ret til hjemmebesøg, fødselsforberedelse på små hold og kendt jordemoder-ordning til sårbare gravide. Det er flere af elementerne i den nye fødselsaftale, som regeringen og en række aftalepartier har indgået.

Aftalen udspringer af fødselsaften "En god start på livet" fra 2022. Den sikrede en ret til hjemmebesøg eller to døgns barselsophold for førstegangsfødende.

Den ret videreføres og udvides nu.

- Der sørger vi nu for at udvide den til flergangsfødende, så man eksempelvis kan få vejledning i amning, og man i det hele taget kan føle sig tryg ved at tage hjem i vante rammer, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et kort pressemøde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tirsdag formiddag.

Der er afsat 68,1 mio. kr. årligt samlet til de forskellige initiativer fra 2025 og frem til 2028.

Jordemoderforeningen er positiv over, hvordan pengene er blevet prioriteret, fortæller Lis Munk, der er forkvinde i foreningen. Hun kalder det en investering i, at de fødende bliver mere forberedte.

- Det er jo ikke kun fødslen, man skal forberedes på, men også livet efterfølgende som en familie, siger Lis Munk.

Også forkvinde for organisationen Forældre og Fødsel Mie Ryborg-Larsen kalder prioriteringerne "kloge i forhold til de midler, der er til rådighed".

- Det er reelle forbedringer, fordi det er initiativer, som forskning viser har en direkte effekt på selve fødselsforløbet, siger hun.

Som del af initiativet om hjemmebesøg for de flergangsfødende kan besøget blive virtuelt - enten efter ønske fra de nybagte forældre eller i "afgrænsede spidsbelastningsperioder", hvor kræfterne skal prioriteres til de fødende.

Lis Munk siger, at muligheden for at hjemmebesøg kan foregå virtuelt, kan bruges som en form for kattelem i travle perioder.

- Det kan give mening i kortere tid. Men vi vil holde øje med, at det ikke går hen og bliver en erstatning for det fysiske besøg. Særligt når initiativerne senere skal evalueres, siger hun.

Også Mie Ryberg-Larsen kalder formuleringen en kattelem.

Hun påpeger samtidig, at det er problematisk, at initiativerne kaldes en ret - uden egentlig at være det.

- Det er ikke blevet indarbejdet i sundhedsloven, og det står ingen andre steder end i de aftaler. Så vi er jo bekymrede for, hvilke rettigheder man som gravid og fødende har, når de her aftaler er borte og glemt, siger hun.

Mie Ryberg-Larsen er bekymret for, at initiativerne pludselig bliver trukket tilbage.

- Det har vi set igen og igen, lyder det.

Hun tilføjer, at der er enkelte steder i landet, hvor initiativerne fra første aftale endnu ikke er fuldt ud implementeret.

- Og vi ser også andre steder, hvor besparelser tilsidesætter de midler, der er kommet til fødselsområdet, siger Mie Ryberg-Larsen.

Men ifølge Monika Rubin, der er Moderaternes sundhedsordfører, er der ikke noget at være bekymret for. Hverken i forhold til hjemmebesøg eller rettigheder, der trækkes tilbage.

- Det er regionerne, der skal udmønte det. Vi siger klart fra politisk hold, at der er blevet afsat penge til, at det her skal kunne lade sig gøre. Det skal regionerne kunne leve op til.

- Det forventer jeg, at regionerne kan, siger hun.

Monika Rubin tilføjer, at der er flere eksempler på rettigheder i sundhedsvæsnet, der ikke er skrevet ind i sundhedsloven.

- Så det er der ikke noget nyt i.

Virtuelle hjemmebesøg ikke skal være en standardløsning, tilføjer hun:

- Det skal være i særlige tilfælde. Så hvis alt brænder på, har afdelingerne mulighed for at prioritere ressourcerne, så det giver mest mening for de fødende, siger hun.