Virtuel stuegang: Ældre slipper for hospitalsbesøg med nye teknologier
Virtuel stuegang: Ældre slipper for hospitalsbesøg med nye teknologier
Historien kort
Regioner og kommuner implementerer velfærdsteknologi for at forebygge unødvendige indlæggelser blandt ældre borgere med kroniske lidelser, hvilket har vist sig at være effektivt.
Den online kliniske enhed "eHospitalet" udfører behandlinger og stuegang i borgeres eget hjem, reducerer akutte indlæggelser og forkorter indlæggelsesforløb til en lavere pris.
Brug af sundhedsdata og digitale værktøjer i kommuner som Næstved og Middelfart forebygger indlæggelser og giver hurtigere behandling, hvilket resulterer i mindre pres på sundhedsvæsenet og bedre trivsel for borgerne.
Hvert år indlægges mange tusinde ældre borgere med sygdomme, der kunne have været forebygget. Størstedelen af indlæggelserne er såkaldte akutte indlæggelser, oftest af borgere med kroniske lidelser. Men nu har både kommuner og regioner sat sig for at gøre brug af velfærdsteknologi til at forebygge indlæggelserne. Det har vist sig at bære frugt i blandt andet landets fjerdestørste region.
Stuegang i eget hjem
Region Sjælland indlægger patienter, går stuegang, giver iv-behandling, tager blodprøver og måler iltmætning. Umiddelbart lyder det som normal hospitalpraksis. Forskellen er, at det meste foregår online.
I Region Sjælland findes det, der hedder eHospitalet. Det er en klinisk enhed, der efterhånden har små fire år på bagen. Hospitalet, der i stort omfang fungerer online, tillader stort set de samme behandlinger, som patienten ville kunne modtage på et almindeligt sygehus.
I gennemsnit er der på daglig basis indlagt 25 patienter på eHospitalet, og det er hospitalets læge, der vurderer, om borgeren kan tilbydes behandling i eget hjem eller på en kommunal plads.
- Som på et almindeligt sygehus går vi stuegang hos de patienter, der har behov for det. Det foregår cirka tre gange om ugen alt efter patientens behov, fortæller funktionschef for eHospital hjemmebehandling, Tenna Børnig Mortensen.
Idéen udsprang af nogle helt konkrete problematikker, som krævede en alternativ løsning. Region Sjælland er regionen med flest kronisk syge borgere. Især mange ældre kronisk syge borgere kommer fra plejehjem og har behov for en akut indlæggelse, fordi forværring i deres tilstand ikke bliver opdaget i tide. Derudover består regionen af store dele af vandkantsområder med lægemangel. Derfor måtte man finde en metode til at komme nærmere patienten og dermed være tidligere ude med at spotte helbredsændringer og være bedre i stand til at undgå indlæggelser.
- Selvfølgelig har vi ikke mulighed for at transportere de store røntgenapparater ud til den enkelte borgers hjem, men så sørger vi for at transportere borgeren til sygehuset og tilbage igen, siger hun.
En stuegang i hjemmet fungerer typisk på den måde, at borgeren sidder derhjemme i trygge rammer i egen bolig ved spisebordet med en iPad eller computer foran sig og en sygeplejerske ved sin side. I samarbejde med sygeplejersken laver de to et videoopkald til en læge oftest på Næstved Sygehus.
- Sygeplejerskerne kommer alligevel ud til patienten for at give behandling, og så koordinerer de det med stuegangen, siger Tenna Børnig Mortensen og forklarer videre:
- Hvis fru Hansen skal have sin antibiotikabehandling tirsdag formiddag klokken 11, så er det dér, stuegangen bliver afholdt. Vi er gode til at få kalenderen til at gå op i samarbejde med vores medarbejdere, og det er min opfattelse, at patienterne trives godt i det.
Mere tid til den enkelte
De ældre borgere er meget glade for servicen, fortæller Tenna Børnig Mortensen. eHospitalet foretager jævnligt patienttilfredshedsundersøgelser blandt patienterne, og der er næsten altid fuld score. Selvom det er meget sjældent, at de ældre er i egentlig fysisk kontakt med en læge, giver patienterne udtryk for, at de føler sig mere set og hørt end under en almindelig indlæggelse.
- Lægerne er alene dedikerede til det her projekt. Derfor har de mulighed for at tage sig tid til at gå i dybden med tingene, og det giver den ældre en mere behagelig oplevelse end under en almindelig indlæggelse på et sygehus, siger hun.
Hver dag møder to læger, som er koblet til eHospitalet. Den ene læge i 24 timer ad gangen, den anden er der fra klokken 9 til 15. I weekenderne er der lige nu kun tilkoblet én læge. Indtil videre er det nok, men det kan komme på tale at udvide medarbejderskaren i takt med, at antallet af ældre vokser.
- Vi følger udviklingen nøje og er meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at mangle personale, så det går for hurtigt. I takt med at vi får flere ældre borgere på landsplan, bliver flere også indlagt på eHospitalet. Derfor skal vi selvfølgelig også have flere læger tilkoblet, siger Tenna Børnig Mortensen.
Allerede nu er efterspørgslen efter at blive indlagt til hjemmebehandling større, end eHospitalet kan imødekomme. Således er der i 2023 hver måned afvist mellem 30 og 50 patienter, hvilket betyder, at eHospitalet er nødsaget til at udvide, såfremt de skal kunne indlægge flere patienter og forebygge endnu flere indlæggelser.
Onlineindlæggelse
Konkret har eHospitalets arbejde forebygget op mod 30 pct. akutte indlæggelser og givet 70 pct. kortere indlæggelsesforløb. Derudover koster en indlæggelse på eHospitalet cirka det halve af en sygehusindlæggelse. Ved en indlæggelse i eget hjem udstyres borgeren med en lille iltmåler til pegefingeren. Via Sundhedsplatformen bliver data sendt direkte til en sygeplejerske, som overvåger potentielle ændringer i iltmætningen. I givet fald sender sygeplejersken tallene videre til en læge, som vurderer, hvorvidt der er behov for medicinsk behandling.
- Derved kan vi opdage ændringer i patientens tilstand, før patienten overhovedet kan mærke, at han eller hun har fået det værre. Det gør, at vi kan sætte ind før og undgå, at patienten tvinges til en indlæggelse, som både er træls for patienten og dyrere, siger Tenna Børnig Mortensen og fortsætter:
- Det lyder måske ikke af meget, at vi i gennemsnit kun har 25 patienter indlagt på eHospitalet. Men hvis du omregner det til sengedage eller “sygehustal”, svarer det til to små medicinske afdelinger med 25 senge. Borgerne er jo i gennemsnit indlagt i en uges tid med almindelig lungebetændelse, så det er virkelig noget, der batter.
I 2023 har mellem 75 og 120 unikke cpr.numre (patienter) om måneden været indlagt på eHospitalet, hvilket betyder, at de har opholdt sig i eget hjem. De har tilsammen haft mellem 400 og 650 sengedage.
Tenna Børnig Mortensen forklarer endvidere, at eHospitalet forsøger at være med på “beatet” i forhold til at udvide og ekspandere det nuværende teknologiske kartotek.
- Vi prøver at tænke i nye digitale løsninger, som kan være med i vores service. Det betyder jo kun, at vi kan forebygge endnu flere indlæggelser. Det letter både systemet og giver patienten mere velvære.
Nøglen ligger i data
eHospitalet har samarbejde med regionens 17 kommuner og sygehuse. Heriblandt er Næstved Kommune, som derudover også har gang i projektet “Direkte Sundhedsdata”. Projektets kerne er en investering i et amerikansk udviklet sundhedsværktøj, Level Health, som gør det nemmere at registrere sundhedsdata.
- Systemet kan rigtig mange ting. For eksempel måle puls, blodtryk og temperatur via realtidsmålere. Data ryger direkte videre uden menneskelig indblanding til en algoritme, der kan vurdere, om patienten er rød, gul eller grøn. Det er 100 pct. troværdige data, fortæller Torben Hollmann, centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.
Hvis en borger bliver vurderet som “rød”, sender kommunen en sundhedsfaglig medarbejder, fx en sygeplejerske eller sosu assistent, ud til den ældre for at foretage en klinisk vurdering af vedkommende.
- Derefter kontaktes lægen, som har direkte adgang til sundhedsdata fra Level Health. Så kan lægen hurtigt se, om patienten har brug for to liter ilt eller antibiotika. Og den sundhedsfaglige medarbejder kan begynde behandlingen på stedet, forklarer han og tilføjer:
- Data er det absolut vigtigste værktøj, vi har lige nu. Vi har teknologier, der gør sundhedsdata mere troværdig og effektiv. Det er dér, vi skal lægge vores kræfter.
Opkvalificering i fokus
Lige så effektive digitale værktøjer kan være, lige så kringlede kan de være at gå til. Især for ældre borgere, som ofte er mindre teknologisk erfarne. Derfor er et af projektets fokuspunkter også, at implementeringen af de digitale værktøjer skal ske, uden at det bliver bøvlet for personale eller borgere.
- De fleste af vores borgere har faktisk ikke svært ved at håndtere det. Mange har intet problem med at sætte en iltmåler på pegefingeren, og hvis borgeren har svært ved det, så står vores medarbejdere selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Torben Hollmann.
Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne er klædt godt på, fastslår han. På topniveau bliver sosu-assistenter og sygeplejersker sendt på samme akutuddannelse som medarbejdere på Slagelse Sygehus Akutafdeling. Uddannelsen tager et år og består af flere moduler. Torben Hollman forklarer, at projektet gavner både regionen og kommunen.
- Det er lidt en slags byttehandel, vi laver med regionen. Vores patienter får det bedre, og på samme tid sparer regionen penge på indlæggelser.
Han tilføjer, at kommunen er ved at udvide systemet til samtlige plejecentre i kommunen. Det omfatter cirka 4.500 patienter. Der er endnu ikke foretaget målinger på effekterne, men centerchefen fortæller, at det er målet, at Level Health er fuldt ud implementeret til sommer. Derudover forventer man, at der ved udgangen af året kan undgås 20-25 pct. akutte indlæggelser blandt ældre borgere i kommunen.
Komplet scan på tre minutter
I Middelfart Kommune har man opnået lignende resultater ved brug af digitale værktøjer. Her anvender man et system, der har været med til at forebygge indlæggelser med 30 pct.
Marianne Britt Larsen, områdeleder for kommunal sygepleje og sundhedsklinikker i Middelfart Kommune, forklarede til årets KL’s Sundhedskonference, at en rammeordination, hvor lægen overdrager til andre faggrupper at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler, har medvirket til at nedsætte antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre.
- Rammeordinationen giver sygeplejersker i akutteamet mulighed for at måle blodsukker, Hb (blodprocent), infektionstal og væsketal. Så kan vi fx spore en tidlig infektion og lav blodprocent, sagde Marianne Britt Larsen.
Sygeplejersker i akutplejen får udleveret en maskine, i-STAT Alinity, som på tre-fem minutter gør det muligt at få en fuldkommen vurdering på bl.a. begyndende infektion, nyretal og saltbalance.
- Det sikrer, at behandlingen kan opstartes med det samme. Inden for en time kan vi starte den relevante behandling hos den syge borger, forklarede hun.
Derudover får sygehuset også mulighed for hurtigere at påbegynde en eventuel behandling, som akutsygeplejen ikke er i stand til at udføre. Akutsygeplejen i kommunen har i 2023 foretaget 328 vurderinger. I 30 pct. af alle vurderingerne har man forebygget en indlæggelse. Det svarer til, at man har forebygget 98 indlæggelser.
- Vi har selvfølgelig kigget på, om det bare har udsat indlæggelse - det har det ikke, sagde Marianne Britt Larsen.
Derudover fik 39 pct. efter vurderingen opstartet behandling i eget hjem, og 50 pct. fik afsluttet deres forløb uden behandling via sygehuset.
- Det er utroligt, hvor effektivt det har vist sig at være. Det betyder mindre pres i sundhedsvæsenet og bedre trivsel for borgere, der spares for en indlæggelse, sagde hun.
Forebyggelige indlæggelser
Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår. At indlæggelser med disse diagnoser er forebyggelige vil sige, at den indlæggelseskrævende tilstand kunne have været forebygget – oftest ved hjælp af en tidlig kommunal indsats.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.