Metroen støjer og ikke kun i byens gader og i medierne. Balladen om metrostøjen er langsomt ved at brede sig på Rådhuset, og det kan godt blive en grim sag, der kommer til at præge valgkampen.

På tirsdagens økonomiudvalgsmøde var metrostøjen med under punktet 'eventuelt', og det blev et langt punkt, hvor det var tydeligt, at der var gang i en ”abeleg”. Overborgmester Frank Jensen var meget optaget af at få flyttet fokus over på embedsmændene fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der drypsvedende måtte svare på en byge af spørgsmål. Også imellem teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og Frank Jensen kom der et par mindre slagudvekslinger, og det er netop imellem disse to borgmestre, at det politiske ansvar for balladen skal findes.

Indtil videre har oppositionen kørt en noget afdæmpet stil, hvor det kun er DF og De Konservative, der har forsøgt sig med noget kritik. Men der ligger stadigvæk et par farlige vinkler, som ikke er berørt endnu. For med de forsinkelser, som det ser ud til der er ved at komme i metrobyggeriet, kan det blive en dyr fornøjelse for byens borgere, da det kommer til at koste meget i driftsindtjening, at Metroen ikke er klar til tiden. Det er endnu svært at forudsige beløbet, da man ikke kender                          forsinkelserne endnu, men det kan godt blive et milliardbeløb. Derudover mangler man stadig et klart svar på, hvordan man kan indgå en aftale, der så nemt kan underkendes af Natur- og Miljøklagenævnet. Så Metro-balladen er først lige startet på Rådhuset, og kan oppositionen spille den rigtigt, kan den komme til at fylde meget. Og for Frank Jensen, der har slået sig op på det selvsikre budskab 'Lad os ordne det', vil det være nødvendigt at få styr på en så væsentlig sag hurtigst muligt!

En kort valgkamp

Alle er enige om, at det har været en overraskende stille sommer på Rådhuset, men det sender også et interessant signal. For det ser ud til, at de fleste af partierne har valgt at køre en kort valgkamp. Selvom der har været lidt pjecer, plakater og nogle få markeringshistorier i pressen, var forventningerne, at sommeren ville blive brugt til at starte valgkampen op. Flere af partierne har da også en åbenlys interesse i en lang kampagne. SF’s Ninna Thomsen har et kæmpe problem med, at københavnerne slet ikke ved, hvem hun er. Det havde været oplagt for hende at få noget synlighed ved komme med en lang række markeringer hen over sommeren. Men udover lidt om skolemad er der ikke kommet det store fra SF-spidsen. 

Venstres Pia Allerslev har et problem med at overføre Venstres landspolitiske succes til København. Det problem er der ikke lavet om på de seneste par måneder. Tværtimod skulle man tro, at hendes valgstrategi er udviklet ombord i en optimistjolle i høj sø. I starten af sommeren var hun ude med meldingen om, at 'skatten skal ned i København', og Pia Allerslev lovede, at dette vil blive et stort valgtema. To dage senere kan man så læse, at Pia Allerslev efterlyser millioner af skattekroner til vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Pia Allerslev zigzagger imellem at være storby-borgerlig og klassisk Venstreløve, der brøler mod alt, der lugter af kommunalt og offentligt. Den ellers sympatiske Allerslev må snart finde sin egen stil, som hun holder igennem hele valgkampen!

Fastholdelse eller erobring

Set fra oven er det kun Enhedslisten og Frank Jensen, der kan se en fordel i en kort valgkamp. Enhedslisten fører så markant i meningsmålingerne, at de ingen interesse har i at skulle ”tabe” noget ved at gå i infight med de andre. Kan listen vente med deres kampagne til de sidste uger – hvor de så kan kaste Johanne og de andre populære unge fra Borgen ind i kampen - vil det være en optimal situation for dem.

Frank Jensen har også sat en sikker kurs mod fire år mere i overborgmesterstolen, så han har ingen interesse i at starte for tidligt med at kæmpe med de andre. Jo mere ro, jo bedre for Jensen, der også har valgt at starte sin kampagne en måned senere end sidste gang. Alle andre partier burde have lagt deres kampagne op på erobringskommunikation og ikke fastholdelseskommunikation og skulle derfor for længst have været ude over stepperne.     

Den løse snak  

Selvom der udadtil ikke sker det store på Rådhuset, bliver der dog sladret lystigt. Særlig fordelingen af borgmesterposter er et hot tema. Meget snak handler om, hvad den radikale Anna Mee Allerslev har tænkt sig at gøre. Vil hun lægge sig i rød eller blå blok, og vil hun udfordre Enhedslistens Morten Kabell i hans forsøg på at tage teknik- og miljøborgmesterposten. Dette spørgsmål vil vi meget snart runde i Københavneri i Kommunen. 

Det bliver også debatteret ivrigt, om der kommer en Jarlov-effekt hos De Konservative. Her er meningerne delte, men her på pladsen sættes pengene stadig på, at der kommer en positiv Jarlov-effekt. Også selvom flere har bemærket, at Jarlov er blevet mere afdæmpet, efter at han har startet eget firma. Et firma, der i øvrigt flugter fint med hans konservative værdier, da han har slået sig op på at lave rundvisninger for turister, der skal se sjællandske kirker og slotte - så også i Jarlovs civile erhverv handler det om Gud, konge og fædreland.  

Dele af erhvervslivet skulle efter sigende også være bekymret over, at Frank Jensen ikke lægger mere afstand til Enhedslisten. Særlig det, at Morten Kabell står til at blive teknik- og miljøborgmester, skulle bekymre, da det er en post, der på mange måder berører erhvervslivet. Om bekymringerne er rådhus-spin eller ægte, vil der også blive holdt øje med på denne plads!