Med udsigt til Øresund og havvindmøller anlægges Københavns fremtidige klimasikring, Lynetteholm.

Som det første store projekt af sin slags har projektets bygherre, By & Havn, gjort en masse erfaringer med stendæmninger, miljøvurderinger, og hvilke politiske diskussioner og dilemmaer man kan ende med at stå i.

Ifølge forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil det kræve milliarder at klimasikre de danske kommuner. Frem mod 2100 kommer skader fra stormfloder og skybrud til at løbe op i 400 mia. kr., viser en rapport - medmindre der bliver klimasikret i tide.

Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør ved By & Havn, håber, at Lynetteholms adaptive kystsikring kan inspirere andre kommuner.

Lynetteholm anlægges som et kuperet kystlandskab, der løbende kan forstærkes og forhøjes, når nye behov opstår. For nu er man sikret op til fire meter, men fylder man jord ud mellem landskabets nuværende planlagte højdepunkter, når man op over godt ni meter.

- Det er billigt og relativt nemt at gøre. Man kan skal ikke rive noget ned for at bygge op igen, som man vil skulle andre steder, siger Ingvar Sejr Hansen.

Dermed er Lynetteholm forberedt på en fremtid, vi ikke helt kender, påpeger han.

- Kommunerne er velkomne til at tage al den inspiration, de kan hente. Som et af de første store projekter er det klart, at alle, der komme efter, vil kigge lidt i vores retning, når de skal udtænke deres, siger Ingvar Sejr Hansen.

Godt tre år efter projektets begyndelse står den inderste del af halvøen - kaldet fase et - næsten færdig.

Stendæmningen, der er bygget op fra havbunden, blev færdig i april sidste år, og søen i midten er i dag næsten opfyldt med jord. En kort sejlads derfra ligger store pramme lastet med gravemaskiner, der arbejder med at anlægge den ydre stendæmning - kaldet fase to.

Siden begyndelsen er projektet blevet kritiseret for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til havmiljøet i Øresund. Det er naturlige bekymringer ved et projekt af denne størrelse, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen.

- Vi lever i en tid, hvor der er mange, som helt berettiget er bekymrede for fremtiden, klimakrisen og biodiversitetskrisen.

- Det giver en øget opmærksomhed på sammenstød mellem menneskelig aktivitet og påvirkninger på naturen, siger han.

Som del af aftalen om Lynetteholm er By & Havn blevet pålagt krav om miljøovervågning af byggeriet i de næste 30 år - og det gør de med glæde, lyder det. Overvågningen omfatter både vandmiljøet, havbunden og gravearbejdet - blandet andet ved hjælp af 27 målestationer i havet omkring byggeriet.

By & Havn har derudover indgået en aftale med spildevandsvirksomhederne Biofos og Hofor, der skal kompensere for de næringsstoffer, der udledes under byggeriet.

Ifølge målingerne udledes dog kun en tiendedel af den mængde næringsstoffer, som man havde regnet med, fortæller Noelle Kehli, der er teamleder i Miljø & Myndighed ved By & Havn.

Generelt trives havmiljøet omkring byggeriet - dog kan man ikke undgå forstyrrelser, når man bygger et projekt som Lynetteholm, lyder det.

- Men det vigtigste er, at det, som vi forstyrrer, nok skal komme tilbage, når det får ro, siger hun.

Kritikere af projektet er bekymrede for varig skade på havmiljøet, men det afviser Noelle Kehli.

- Nogle af Danmarks bedste eksperter har lavet vurderingerne forud for projektet. Og By & Havn overvåger minutiøst for at kunne gribe fat i det, hvis noget skulle dukke op, siger hun.

Dertil afleveres alle resultater og overvågninger til myndighederne, der gennemgår det og sender det tilbage med bemærkninger, tilføjer Ingvar Sejr Hansen.

- Der er ikke noget, der ikke bliver opdaget, siger han.