”Selv om socialrådgiverne opfatter inddragelsen (af forældrene) som en forudsætning for kvalitet i den sociale indsats, hindrer en række forhold, herunder hyppige omorganiseringer og medfølgende sagsbehandlerskift, denne. Alligevel opfatter forældrene det ikke som en mangelfuld inddragelse. De har stort set en opfattelse af at blive lyttet til, blive taget med på råd, og at socialrådgiverne bruger deres viden i deres interesse.”

Citatet stammer fra professor Birgitte Zeebergs nye bog ”Organisatorisk specialisering i socialt arbejde”. Og vel findes der meget udmærket litteratur om socialt arbejde i landets kommuner. Men når det drejer sig om kommunernes organisering inden for børne- og ungeområdet, samt især om forældrenes involvering i sagsbehandlingen, og konsekvenserne af diverse omorganiseringer i forvaltningen, er udbuddet mere begrænset.

Nyt indblik i borgerinddragelse

Det rådes der bod på i denne nye bog, som dykker dybt ned i sagsbehandlingen inden for børn- og ungeforvaltningen i to anonymiserede kommuner, som har valgt at organisere sig vidt forskelligt. Bogen sætter fokus på forskellige konsekvenser af valg af organiseringsform set i såvel personalets som ledelsens perspektiv og ikke mindst i de involverede børnefamiliers perspektiv. Disse tre perspektiver, som i bogen kædes sammen til en helhed, gør den til et yderst interessant bidrag omkring organisatorisk specialisering i socialt arbejde.

Bogen giver et godt indblik i, hvad kommunens organisering og det konkrete samspil mellem medarbejdere og ledelse har af betydning for sagernes behandling og borgernes inddragelse – uden at forfalde til at fremhæve en bestemt organiseringsform. 

Sagernes placering har betydning

Indledningsvis giver bogen en kort beskrivelse af udviklingen inden for det kommunale myndighedsarbejde på socialområdet, fra Socialreformkommissionens betænkninger i 1969 og 1972, som skabte grundlaget for Bistandslovens ikrafttræden i 1976 med fokus på forebyggelse, over diverse moderniseringsbestræbelser med bl.a. fokus på New Public Management (NPM) til Lov om Social Service og videre til anbringelsesreformen og Barnets Reform samt de talrige reguleringer og nyskabelser, der er indført igennem de senere år med en øget social og retlig styring på det sociale område til følge.

Gennem bogens empiriske data tegner der sig et billede af, at der kan have udviklet sig forskellige kulturer med hver deres arbejdsgange i forvaltningerne. Dette udmønter sig i forskellige indsatser, selv om det lovgivningsmæssige afsæt sker i samme lovgivning.

Herudover peges på værdien af et tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse – især i forbindelse med omorganiseringer, som kan have en tendens til at medføre større eller mindre utilsigtede og uønskede bivirkninger.

Birgitte Zeebergs bog er et velskrevet og yderst interessant bidrag til belysning af konsekvenser ved kommunernes forskellige organiseringer og omorganiseringer - på især børne- og ungeområdet.

Læs kapitel 8 i Birgitte Zeebergs bog HER