Kommunen.dk
MENU

Klumme/

Kosten er fundamentet for sundhed og effektiv forebyggelse

Staten vil ikke blande sig i danskernes kostvaner, men det bliver vi nødt til, hvis vi for alvor vil rykke på sygdomsforebyggelse.

Klumme/

Kosten er fundamentet for sundhed og effektiv forebyggelse

Staten vil ikke blande sig i danskernes kostvaner, men det bliver vi nødt til, hvis vi for alvor vil rykke på sygdomsforebyggelse.
Plantebaseret kost har en overordentlig gunstig, ja helbredende virkning på mange sygdomme. Studierne er dog mest fra udlandet, hvor ikke alle forskningsmiljøerne i samme grad  er  underlagt et pres fra det industrialiserede land- og husdyrbrug som i Danmark. Om at danskernes kost for alt i verden helst ikke må ændres. 
Plantebaseret kost har en overordentlig gunstig, ja helbredende virkning på mange sygdomme. Studierne er dog mest fra udlandet, hvor ikke alle forskningsmiljøerne i samme grad  er  underlagt et pres fra det industrialiserede land- og husdyrbrug som i Danmark. Om at danskernes kost for alt i verden helst ikke må ændres. 
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
30. nov. 2024
Susanne Flydtkjær
SUSANNE FLYDTKJÆR
REGIONSRÅDSMEDLEM (EL)
REGION NORDJYLLAND
Email

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk

Forebyggelse  i forhold til sygdom og sundhed – ja det er jo dit eget ansvar!

Sådan lyder det svar, man oftest får, hvis man har sin gang i et regionshus med sundhedsudvalg og alt muligt. Så det skal vi ikke beskæftige os med – forebyggelse altså!

På en god dag nævnes  KRAM-faktorerne – og der peges på, at vi som politikere skal huske alle ansatte i sundhedsvæsenet på  – at de overfor patienterne skal huske at nævne – eller måske endda hjælpe med at tilmelde patienten  – til et af de kommunale rygestopkurser. 

Nu tænker jeg, at der sådan set allerede er stort fokus på KRAM-faktorerne i vores sundhedsvæsen – og at der måske kunne være grundlag for at gå lidt eller noget videre – altså både i forhold til, at fx kronikere får et sygdomsforløb med længere liv og bedre livskvalitet og til, at der kan sættes rigtig meget forebyggelse i gang for at sikre det bedste  behandlingsforløb på hospitalet og undgå følgevirkninger og genindlæggelse. 

Vi vil ikke blande os i kosten

Men forebyggelse i forhold til at undgå, at vi overhovedet får brug for sundhedssystemet  – ja her bliver vi som borgere frisat – og skal selv tage ansvaret på os. Hverken, stat, region eller kommune skal komme og fortælle os, hvad vi skal putte i munden.

Det er ikke, fordi vi ikke er i stand til ændre madvaner – også helt af os selv. Vi har omlagt vores kost fra kål, kartofler og almindelige danske grøntsager til fed, sukkerholdig kost,  fast-food og ultrahøjt forarbejdede fødevarer, rødt og forarbejdet kød, hvorom det bedste, man kan sige om nogen af kostelementerne, er, at det er ikke alle, der øger risikoen for- eller ligefrem forårsager - cancer. 

Men fedme, hjertekarsygdomme og diabetes type2 er de årsag til. Nogen gange fordi man i forvejen var disponeret genetisk – men alligevel er kosten årsag til sygdomsudbruddet. 

Af samme grund er kosten jo også vejen til helbredelse igen. 

Et eksempel er Aahus Universitet, der  tilbage i 2014 stod i spidsen for et forsøg på et nordjysk hospital, hvor diabetes type 2 patienter spiste 500g kål og rodfrugter af gamle sorter – grøntsager med flere bitterstoffer. Forsøget og studiet viste at effekten var lige så stor som den bedste medicin man kan få. 

Der er megen anden forskning og studier, der peger samme vej. At plantebaseret kost, whole-food-plant-based, ikke forarbejdede plantebaserede fødevarer har en overordentlig gunstig, ja helbredende virkning på mange sygdomme. Studierne er dog mest fra udlandet, hvor ikke alle forskningsmiljøerne i samme grad  er  underlagt et pres fra det industrialiserede land- og husdyrbrug som i Danmark. Om at danskernes kost for alt i verden helst ikke må ændres. 

Start med vuggestuerne

Hvordan får vi ændret den synkende skude fyldt med epidemier af bl.a.  fedme, diabetes type 2 og hjertekarsygdomme? 

Første skridt kunne være at lade børnene få smag for grøntsager i vuggestuer, børnehaver og skoler.  Gratis skolemad  er for længst foreslået og har et flertal bag sig – dog uden at kunne blive vedtaget. Det burde være ganske enkelt at lave en businessplan, der viser den gode samfundsforretning i det forslag. 

I samme omgang kunne vi fjerne momsen på gode danske grøntsager og give et ordentligt thumps-up til den meget lille del af landbruget, der har valgt at producere sunde plantefødevarer til mennesker i stedet for majs til dyr og biogasanlæg.

Ja, og så lægge højere moms på stærkt forarbejdede fødevarer, måske få spege-og rullepølsen ud af sygehusenes køkkener og  offentlige og private kantiner, og så er vi godt i gang.

Vi skal bare tage beslutningen.  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR