Tillykke til dig, der netop er valgt til kommunalbestyrelsen. Du skal nu til at trække i arbejdstøjet. For din kommune, naturligvis. Men hvad med også at trække i arbejdstøjet for at skabe ligestilling mellem kønnene? Du kan faktisk gøre en del i dit nye hverv.

Du kan f.eks. gøre dit til, at kvinders, unges og minoriteters stemme bliver hørt og får reel indflydelse i kommunalpolitik. Du kan vise, at du har kollegernes ryg, når de chikaneres på de sociale medier, og du kan gøre dit til, at kommunalbestyrelsen er et trygt sted fri for sexisme og chikane. 

Endelig: Hav blik for ligestilling og køn i den politik, du fører. Kommunalpolitik er nemlig fuldstændig afgørende for ligestilling mellem mænd og kvinder.

En ærgerlig Danmarksrekord

Men lad os først kigge på de tørre tal: Der er stadig næsten dobbelt så mange mænd i kommunalpolitik som kvinder. Hvor andelen af kvinder i de danske byråd før valget var 34 pct., er det nu 36 pct. Hvor hver 7. borgmester før valget var kvinde, er det nu hver 5. 

Kan vi ikke godt blive enige om, at det er en lidt sløj Danmarksrekord?

Når jeg bliver spurgt, hvad problemet egentlig er, for "Herregud, det er jo kvalifikationer, ikke køn, der tæller", så er det nærliggende at svare: Netop! Når ét køn er så meget i overtal, som tilfældet er i dansk kommunalpolitik, går kommunalbestyrelser (såvel som om partier) åbenlyst glip af kvalifikationer og politisk talent. De går også glip af de vigtige erfaringer, som kvinder, unge og minoriteter har med sig, og som faktisk kan gøre politik og service bedre.

I et demokrati er repræsentation et ubetinget plus. Og noget som gør, at vi kan bevare tilliden til- og respekten for demokratiet. Samt lysten til at tage aktiv del i det.

Derfor skal du være optaget af ligestilling.

Bak kollegerne op

Og hvad kan du så gøre? Jo, mange ting, faktisk.

Undersøgelser viser, at kvinder generelt tager færre perioder end mænd i kommunalbestyrelsen. De får for lidt indflydelse i forhold til den indsats, de lægger i arbejdet sammenlignet med mænd. De oplever en sværere balance i forhold til familie og arbejdsliv. Og så oplever de et hårdere arbejdsmiljø, både i kommunalbestyrelsen og udenfor på sociale medier.

Over hver fjerde kommunalpolitiker har været udsat for trusler. Og digital chikane er et stigende problem i en sådan grad, at det er et demokratisk problem. 

I en undersøgelse fra 2016 svarede 50 pct., at tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at deltage. Og det er især kvinder, der afholder sig fra at debattere visse emner. Institut for Menneskerettigheder har tidligere dokumenteret, at hadske kommentarer ofte går på kvindernes køn, alder eller minoritetsbaggrund. 

Det er derfor ekstremt vigtigt, at du støtter dine kolleger i mediemøllen og arbejder for at sikre den demokratiske debat. Også online. 

Hjælp mod sexisme og chikane

Seksuel chikane er en anden udfordring. En ny undersøgelse viser, at 51 pct. af kvinderne i de forhenværende byråd har oplevet forskelsbehandling på baggrund af deres køn, og 30 pct. har oplevet seksuel chikane, herunder uønskede eller nedværdigende kommentarer eller vittigheder om deres køn. 

Der er brug for et opgør med sexisme og grænseoverskridende adfærd i- og uden for byrådene. Overvej, om der er brug for at udarbejde en samværspolitik for jeres byråd. Støt og stå op for dine kollegaer, hvis de udsættes for grænseoverskridende adfærd.

I Slagelse Kommune har økonomiudvalget fx vedtaget en ordning, der gør, at kommunen kan yde byrådsmedlemmer bistand til at indgive og følge op på en politianmeldelse samt dække udgifterne til psykologbistand, hvis politikere har været udsat for chikane eller trusler i forbindelse med deres politiske hverv. 

Reel indflydelse og mere lige vilkår

Ligestilling handler ikke kun om repræsentation og præcis, hvor mange kvinder, der sidder med om bordet. Ligestilling handler også om reel indflydelse. Og ordentlig honorering

En undersøgelse som Kvinderådet lavede op til valget, viser, at mandlige kommunalpolitikere (ekskl. borgmestre og rådmænd) tjener langt mere på deres politiske virke end kvinder. Tager man Fyn som eksempel, får mandlige kommunalpolitikere tilsammen ti gange så meget i eksterne vederlag som kvinderne. 

Denne skæve aflønning er et stort problem. For det giver mænd og kvinder vidt forskellige vilkår i deres hverv som politikere. Kvinder vil med lavere indtjening og honorering have sværere ved at købe sig fri til kommunalpolitikken, som jo er en slags “tredje job” for de fleste. Oveni kommer deres lønnede arbejde og det ulønnede arbejde hjemme med familie, hus og børn. 

Kabalen er svær. Men kvinder giver udtryk for, at kommunalpolitik har større omkostninger for privatlivet, end mænd gør. Måske vil en mere lige honorering, gør det lettere for dem at frikøbe tid.

Som nyvalgt kan du i hvert fald være med til at sætte fokus på denne “uligeløn” i din egen kommunalbestyrelse.

Måske tænker du ike over det, men også du arbejder med ligestilling, når du træffer beslutninger om kommunal service (om daginstitutioner, ældrepleje, kollektiv transport). For det er i høj grad takket være den kommunale service, at kvinder kan være på arbejdsmarkedet og nærme sig ligestilling, ikke mindst økonomisk. Det er kommunerne, der har ansvaret for at forebygge kønsbaseret vold, og kommunerne  skal yde hjælpe og sikkerhed til voldsramte kvinder og deres børn. 

Sidst men ikke mindst: Kommunerne er nogle af landets største kvindearbejdspladser; hele 77 pct. af de kommunalt ansatte er kvinder. Så træk i arbejdstøjet for ligestillingen. Det lønner sig på flere måder.