Hvad har været din største triumf som borgmester?

Det var at gøre Nyborg Kommune gældfri sidste år i august. Det var en meget stor begivenhed, for vi skal ikke længere tilbage end til 2001, hvor vi var en af de mest gældsplagede kommuner i Danmark. Nu har vi nedbragt en gæld på over 262 millioner over tre år. Det er en enorm stor bedrift - ikke kun for mig, men for alle her i Nyborg.

Og den sværeste situation?

Det var forrige år, da der kom en ændring i Udlændingeloven, som betød, at ministeren havde mulighed for at tage tomme bygninger i anvendelse til asylcentre. Det blev besluttet, at en af vores regionale ejendomme skulle være asylcenter. Vi blev pålagt at indkvartere 500 nye borgere/gæster - uagtet hvad vi mente og sagde her i Nyborg. Der var både for og imod, og rigtig mange borgere var bekymrede for, hvordan det skulle gå, hvilken forandring det ville skabe?! Det fyldte enormt meget, var på alles læber. Og så var det første gang, ministeren gjorde brug af denne nye lov, så det fik stor bevågenhed - også på landsplan. Selvom jeg havde hele byrådet bag mig og budskabet om, at dét her, det løser vi, så var det utrolig svært at formidle og samle tropperne. Vi havde centeret et år, og det forløb godt. Nu er det så blevet lukket igen. Men vi klarede det.

Hvilken anden nuværende borgmester ville du helst strande på en øde ø med? Og hvorfor?

Med Jørgen Otto fra Ærø. Som godt nok stopper som borgmester nu. Jeg har stor respekt for Jørgen og hans måde at være politiker på. Han er drevet af pragmatisme og har respekt for andre. Han er en erfaren mand, rolig, behagelig og interessant at tale med. Og så kan han godt lide Nyborg … det hjælper da også lidt, haha.

Har du en drengedrøm, du (endnu) ikke har udlevet?

Ja. Jeg har drømt om at blive læge, siden jeg var seks år. Praktiserende læge. Jeg havde tænkt, at jeg skulle begynde at læse medicin lige efter min værnepligt. Men så tog jeg tyve år i forsvaret. Og nu tænker jeg, det er lidt for sent …

Hvorfor blev du så i forsvaret? Blev du prikket på skulderen?

Ja. Jeg blev peget på til at blive uddannet sergent. Og så blev jeg premierløjtnant, så kaptajn, major … jeg fik at vide hele vejen, at mine lederegenskaber var gode.

Hvordan er du en god leder?

Jeg er god til at motivere folk til ‘at gå med’. God til at lade folk udfolde sig og bruge de evner, de har. Der er jo ikke nogen, der kan alt, men alle kan noget, og min filosofi er, at når man sætter det ‘noget’ sammen, så lykkes man.  

Hvem eller hvad kan få dig op i det røde felt?

Når nogen taler Nyborg Kommune ned. For jeg synes, at vi lykkes. Det synes jeg også, vi gør i Danmark. Vi har et fantastisk samfund. Jeg gider grundlæggende ikke negativitet. Ikke i mit arbejde og ikke i mit liv generelt. Jeg vil hellere løse udfordringer end gå rundt og føle mig frustreret - det bringer ikke noget med sig. Så, hvis du er utilfreds, så må du sgu komme på banen, sætte dig i spil. Gøre noget. Ja, det kan få mig helt op i …

Og hvem eller hvad kan få dig ned igen?

Tanken om alle de fantastiske mennesker, der slider og slæber. Om det er foreningsfrivillige eller læreren i skolen, sygeplejersken på vores plejecenter - uden de kræfter der, så ville vores samfund jo være meget fattigt. I øvrigt er mine unger gode til at minde mig om at slappe lidt af, når jeg hidser mig op, og huske mig på, at der er andet, der er vigtigere … end for eksempel politik og budgetter og ...

Hvad synes du selv er det klogeste, du har sagt?

Jo, mere uenige vi er, jo mere skal vi respektere hinanden. Jo mere respekt, jo mindre galt vil det gå.

Hvilket råd ville den, du er i dag, give dig selv som teenager?

Husk, at der skal også være tid til at slappe af! Siden jeg blev færdig på gymnasiet har jeg kørt derudaf. Jeg har været meget målrettet. Sandsynligvis fordi jeg kom ind i Forsvarets verden, hvor jeg, som ret ung, fik et stort ansvar for andre unge og også for nogle, der var ældre end mig selv. Jeg synes, det var tidligt at få så stort ansvar, så ...

Så skulle du ønske, at du havde været mindre målrettet? Lidt mere loose?

Ja. Så ville jeg måske have rejst noget mere. Jeg har for eksempel aldrig være på interrail eller jordomrejse. Jeg har rejst meget, men altid og kun i forbindelse med mit arbejde - udover ferier selvfølgelig. Jeg støtter op om sabbatår - og det gælder også for mine egne børn. Dét, det handler om, det er at være klar til at tage de beslutninger, man på et tidspunkt skal tage.

Hvad er det mest besynderlige, en person har sagt til dig?

“Er det dig, der bestemmer over julemanden?” Det er i hvert fald det sjoveste, jeg er blevet spurgt om, da jeg havde besøg af en gruppe børnehavebørn i byrådssalen.

Hvad svarede du?

At Julemanden har meget mere at skulle have sagt end mig!

Hvilket (selvoplevet) årti mindes du med størst glæde? Og hvorfor?

90’erne. Det er det årti, hvor jeg bliver far for første gang, hvilket var stort. Og det årti hvor jeg kommer ind i Forsvaret. Det kom til at betyde rigtig meget for mig - også for den, jeg er nu, og for, hvor jeg er i dag.

Hvad med alt det rundt om? Musikken, tøjet …?

Altså musikken … Nej. Der synes jeg, at 80’erne var de geniale år. Duran Duran, Depeche Mode. Det hører jeg stadigvæk. Tøjet … da er vi jo lige kommet over yuppie-tiden, jeg var altid i pæn uniformering, strøgede skjorter … Det betød meget, og det gør det også for mig i dag. Jeg er meget bevidst om, hvilket signal jeg udsender. Du ser mig ikke komme ubarberet til noget. Jeg er heller ikke typen, der kommer i hullede bukser i Brugsen. Jeg fremstår, for at bruge et udtryk fra Forsvaret, soigneret.

Hvilken rolle falder du tilbage i, når din gamle skoleklasse mødes til jubilæum?

Klassens klovn, tror jeg. Jeg var ikke omdrejningspunktet i klassen, men jeg var jovial, glad, lidt en tumling.

En helt anden side af dig?

Ja. Jeg er ikke selvhøjtidelig. Jeg kan sagtens leve med, at der bliver gjort grin med mig. Jeg kan godt lide at optræde og gør det gerne. Og folk må gerne grine ad mig, når jeg for eksempel stiller mig til skue i vores Voldspil, vores friluftsteater i Nyborg. Det skal være sjovt og ikke stift.

Hvornår blev du for alvor voksen?

Udover det med at blive far første gang, så var det, da jeg blev udsendt til Bosnien første gang. Tage afsted med et ansvar for 74 mennesker 24 timer i døgnet i seks måneder - da blev jeg rigtig voksen.

Oplevede du at være bange?

Ja. Ikke for at dø, men bange for at træffe forkerte beslutninger. Jeg har haft lederansvar og beslutningsret, siden jeg var 19 år - og jeg har ligesom de fleste andre mennesker prøvet at træffe en forkert beslutning. Generelt er det svært at træffe beslutninger, som gør alle tilfredse. Man skal være utrolig grounded, have is i maven, vide og tro på, at man har truffet beslutningerne ud fra det bedste grundlag, og så må man håndtere utilfredshed på sidelinjen. Altså, det skriger jo til himlen: Den dårligste ledelsesform er, hvis man begynder at holde fast i dårlige belutninger for ikke at tabe ansigt.

Hvad skal mænd vide om kvinder?

At kvinder tænker i langt flere nuancer end vi mænd, og de er værd at lytte til.

Når jeg ser et dansegulv, så ...

vil du se mig danse. Jeg kan rigtig godt lide at danse. Og synge! Vi synger altid før byrådsmøderne. Det er livsbekræftende. Man kan ikke være negativ, når man danser eller synger. Jeg har faktisk gået til dans i 17 år og også danset stævner; latinamerikansk og standarddans.

Så kunne Vild med Dans lokke?

Ha! Det har jeg ikke tænkt på. Pyh ha, det ved jeg sgu ikke. Det er et svært spørgsmål her på en mandag formiddag. Jeg tror ikke, jeg er interessant nok?! Men jeg ville nok få opbakning til det derhjemmefra, eller den mindste ville nok synes, det var pinligt …?!

Hvilket billede/maleri i dit hjem betyder noget særligt for dig?

Udover et fantastisk billede af mine tre børn så har har jeg et stort, geodætisk kort (1½ x 2 m) fra 1936 0ver Nyborg Kommune. Her kan man se en oversigt over, hvor mange bagere der var, hvor mange smede, rebslagere, tøndemagere … Jeg er meget historisk interesseret, og jeg synes, det er fascinerende. Det stopper jeg tit op ved - også sammen med gæster - så kan man stå der og svømme væk i historien sammen.

Hvis du så et stjerneskud i aften – hvad ville du så ønske?

Nu har jeg har lært hjemmefra, at man ikke må sige, hvad man ønsker sig - for så går det aldrig i opfyldelse. Så det får du ikke at vide.