Jeg kommer til at savne Birgit S. Hansen på den kommunalpolitiske scene, når hun stopper som borgmester og kommunalpolitiker i Frederikshavn ved næste kommunalvalg. Det bliver jeg formentlig ikke den eneste, der gør. Hun var den borgmesterkandidat, der fik den største andel af de personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017 i Danmark.

Udover at være borgmester i Frederikshavn er Birgit S. Hansen formand for KL’s klima- og miljøudvalg. I den funktion har Birgit S. Hansen haft sin helt egen jordnære måde at give politikerne på Christiansborg klar besked om de udspil, aftaler og den lovgivning, de laver, kan tåle mødet med virkeligheden. Hun taler lige ud af posen, uanset om kompensationen til naboerne til energianlæg er for lav, at kirkernes vetoret overfor opførelse af energianlæg hører fortiden til, eller regeringens tidsplan for udfasning er gas er skudt ved siden af. Eller giver klar besked om at nationalparkerne burde gro op nedefra.

Hendes egen kommune, Frederikshavn, var en af de første kommuner, der udarbejdede en klimahandlingsplan i partnerskabet DK2020. Hun har netop i KL-regi stået i spidsen for at sikre, at alle kommuner og regioner deltager i Klimaalliancen. Så vidt vides det eneste land i verden, hvor alle kommuner har forpligtet sig til CO2-neutralitet i 2050.

Trolde og klogeåger slider

Nu har hun fået nok. Blandt andet af trolde og klogeåger på de sociale medier. Hun beskriver hvordan, de slider hende op.

I februar 2024 hørte jeg podcasten Q&CO, hvor Anette Heick foreslår, at Christiansborg-politikere slet ikke skulle være på de sociale medier. Det skal være forbudt. Det var hendes kommentar til det dobbeltmoralske i, at minister for global klimapolitik Dan Jørgensen havde fået en særlig kommunikationsmedarbejder fra Udenrigsministeriet fløjet ind til regnskoven i Amazonas for at optage en video på et minut om klimakrisen. Videoen blev lagt på ministerens Instagram.

På de sociale medier er Birgit S. Hansen en af de kommunalpolitikere, der tør vise sine deller på maven frem på Instagram, skrive at rynkecreme ikke virker og lægge billeder op på Facebook af My, hendes barnebarn, der handler ind. For nyligt postede hun et billede af flutes med hummerhaler. For at fortælle at hun spiste lokale delikatesser i Strandby.

En bedstemor med slag i

I kommunalpolitisk sammenhæng kan hun godt betegnes som det blandt andre Genstart beskriver som en ”politainer” – sammentrukket af politician og entertainer. Politikere der når mange vælgere ved at vise, at de er almindelige mennesker. En bedstemor med slag i. ”Jeg kan ikke dele penge ud, for vi har ingen, men jeg kan kommunikere med folk i øjenhøjde”, har hun engang sagt.

Kommunalpolitikere har ikke medarbejdere, der sørger for deres sociale medier. I de allerfleste tilfælde poster de selv indholdet, og derfor kan de ikke bare lade være med at se det, der står i kommentarsporet, hvis de modtager trusler og får skældud.

Nogle af dem vælger at dele deres indhold op, så det er det personlige, måske private, der ligger på deres egne sociale medier. De større politiske debatter om vindmøller, besparelser og institutionslukninger lader de lokalaviserne, regionale tv-stationer og P4 om at dække. Dette i håb om, at indholdet i avisen og programmerne kvalitetssikres af redaktionerne. Nogle af redaktørerne tager ansvaret for at luge ud i kommentarsporerne på deres sociale medier. Nogle gør ikke.

På valg hvert fjerde år, ikke døgnet rundt

Det vil efter min vurdering være en fordel for kommunalpolitikere, lokaldemokratiet og de lokale netmedier, hvis de tager sig tid og ret til at redigere, slette og give karantæne til Facebook-brugere, der går over stregen gang på gang. De lokale medier har en særlig mulighed for at redigere inde i det debatunivers, de er værter i, og de har en interesse i at blive opfattet som de legitime medier for lokalpolitik.

Jeg tror, at der kommer politikere i næste kommunalvalgsperiode, som vil tillade sig selv at tage detox fra de sociale medier i kortere og længere perioder. De vil påberåbe sig ret til, at deres sociale medier er deres egne, være mere kritiske med hvem de tilføjer og lukker ind som venner. På de svære sager vil de lukke ned for kommentarsporene og gå over til envejskommunikation.

Måske vil de tillade sig at henvise til, at de er på valg hvert fjerde år og ikke døgnet rundt.