Det er efterhånden to år siden, at Kulturens Analyseinstitut blev etableret som en selvejende og uafhængig institution under Kulturministeriet. Det har været inspirerende at læse instituttets første sektorbaserede analyser og deres analyser af frivilliges deltagelse på festivalområdet.

Nu er Kulturens Analyseinstitut i gang med et nyt initiativ, nemlig udarbejdelse af Kommunale Kulturprofiler. Initiativet er baseret på samarbejder med kommunerne og de kulturaktører, der er inden for den kommunale geografi.

Indtil videre er der udarbejdet Kommunale Kulturprofiler i fem kommuner. Formålet med kulturprofilerne er at etablere et faktabaseret grundlag for at lokale beslutningstagere, kulturaktørerne og borgerne kan få et fælles billede, som grundlag for fremtidige beslutninger og indsatser.

I forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale kulturprofiler arbejder instituttet og kommunerne med inddragelse og dialog og inviterer en bred vifte af aktører til at bidrage. Derudover indsamles data om både udbud af kulturelle tilbud efterspørgslen efter dem samt data om deltagerne.

Der er med andre ord lagt et solidt grundlag for gode debatter blandt aktørerne og i kommunalbestyrelsen om styrker og potentialer. Med igangsættelse af et sådant arbejde signalerer kommunen samtidig, at man arbejder strategisk, involverende og databaseret med udviklingen af kulturområdet og at man gerne vil gøre det på et solidt fundament og med et fælles verdensbillede.

Kommunerne har en stor og afgørende rolle

I den kommunale kulturprofil, jeg har læst, består det kommunale kulturland af enkelte større institutionelle kulturinstitutioner som fx biblioteker, museer og spillesteder og rigtig mange små kulturaktører, hvor frivillige kræfter spiller en bærende rolle. Jeg er overbevist om, at mange danske kommuner vil kunne genkende sig i den lidt overordnede beskrivelse af det kulturelle aktørlandskabet i deres kommune.

I et sådant landskab med mange små aktører må kommunerne afsøge potentialerne for samarbejde mellem aktørerne for at skabe udvikling i tilbuddene, god energi og høj deltagelse. Her har kommunerne klart en stor og afgørende rolle at spille. Og hvad er mere nærliggende, end at kommunerne trækker på de erfaringer, der er oparbejdet på andre kommunale arbejdsområder?

Erfaringerne fra de direkte borgervendte opgaver kan muligvis være svære at overføre, men måske er der inspiration og erfaringer at hente på andre områder som fx erhvervsområdet. Erhvervsområdet har også et bredt aktørlandskab, hvor enkelte fyrtårne rager op over et hav af mindre virksomheder og dermed mange fællestræk med kulturområdet.

Fælles udviklingspotentialer

Flere kommuner har iværksat initiativer for at fremme lokal erhvervsudvikling. Det er bl.a. sket gennem etablering af erhvervs- og innovationshuse, som skaber netværk mellem erhvervslivets forskellige aktører. Adgang til målrettet sparring og videndeling er andre formål og flere kommunerne tilbyder også erhvervsservice.

Det vil være interessant om analyserne af de kommunale kulturprofiler kunne bidrage til, at der blev udviklet en kommunal model for facilitering af samarbejdet mellem aktørerne på kulturområdet både indenfor kommunegrænserne og mellem kommunerne. En model, der passede til det sammensatte aktørlandskab, og hvor der kunne gives rådgivning og sparring til de mange små kulturaktører med det formål at bane vej for vækst og udvikling af kulturområdet.

Når kommunerne skræddersyr deres kulturudviklingstiltag til de lokale ressourcer og muligheder, kan de både udvikle eksisterende kulturtilbud, tiltrække nye kulturelle aktiviteter og understøtte en mere robust og diversificeret kultursektor.

Arbejdet med kommunale kulturprofiler er forholdsvist nyt og instituttet skriver på deres hjemmeside, at det formentlig vil udvikle sig over tid i takt med, at der bliver udarbejdet flere af dem.

Forhåbentlig husker kommunalbestyrelserne også at se på tværs af kommunegrænserne for at finde fælles udviklingspotentialer, når de skal definere og prioritere de kulturpolitiske udviklingsindsatser for de kommende år.