Når jeg i disse dage møder kolleger fra kulturlivet, lyder der ofte et "tillykke med reformen!" Reformen er naturligvis den længe ventede museumsreform, som endelig landede midt i maj. Med en bred kreds af partier bag og med 75 mio. kr. mere årligt til de statsanerkendte museer.

Jeg er glad for at kunne sige tak. Det er en stor bedrift, at der nu er landet en reform - efter adskillige mislykkede forsøg under tidligere kulturministre de seneste 10-15 år. Som forperson for ODM, der tæller alle 95 statsanerkendte museer i vores kreds, ved jeg, hvor meget reformen og arbejdet med den har fyldt - for mig, for vores organisation og selvfølgelig ikke mindst for hvert enkelt museum.

Vi har et fantastisk museumslandskab, som netop i år med hele 17,4 millioner besøgende har slået alle rekorder, og som på højt niveau forsker i, formidler og passer på vores fælles kulturarv – med både national og international anerkendelse til følge.

En velkommen dynamik

Det er derfor også både glædeligt og velfortjent, at der med reformen permanent sikres flere midler til museumsområdet. 75 mio. kr. årligt er til at mærke, og det muliggør, at flertallet af museerne står til et større tilskud, og at mindstetilskuddet hæves fra 1 til 1,5 mio. kr. Det betyder alt andet lige, at flere museer, også de mindre, har mulighed for at skabe bedre tilbud til borgerne og drive endnu bedre museer. I ODM har vi gentaget igen og igen, at en vellykket reform kræver tilførsel af midler. Så jeg siger tak - og mener det! - når nogen siger tillykke.

I reformen er en fjerdedel af de samlede midler afsat til variable incitamentsbaserede tilskud. Her er kriterier for, hvordan et museum kan præstere i form af antal fagfællebedømte forskningsartikler, antal besøgende - hvor børn og unge, glædeligvis, tæller dobbelt - og evnen til at tiltrække og skabe indtægter ud over statstilskuddet, blandt andet det kommunale tilskud. Det er et godt og dynamisk element i reformen, som gør, at museerne selv kan påvirke deres tilskud. Med et leje på ca. en fjerdedel af tilskudsrammen er det landet ganske fornuftigt.

En anden del af ’pakken’ er det politisk begrundede prioritetstilskud, som fordeler godt ti pct. af den samlede tilskudsramme.

Behov for transparens

Der er dog ingen roser helt uden torne. Ønsket om større gennemsigtighed i fordelingen af museumsmidler var en del af grundlaget i regeringens oplæg til en museumsreform, og her er der fortsat plads til forbedring. Det gælder især den sidste del af pakken: de fem grundtilskudskategorier, som museerne deles ind i, og som fordeler ca. to tredjedele af midlerne. Kategorien er afgørende for, om et museum får fx 1,5 mio. kr. eller 23 mio. kr. i tilskud om året.

Nogle museer oplever sig forkert placeret i systemet. Det handler ikke i første række om økonomi, men mere om faglig anerkendelse og oplevelsen af retfærdighed. Nogle af de museer, jeg hører fra, får mindre i tilskud, andre får mere. Fælles er, at de ikke ser deres museumsvirkelighed afspejlet i den kategori, de er landet i.

Når de syv personer i det kommende armslængdeorgan, Museumsnævnet, skal tage stilling til museers ønsker om omplacering eller indplacering af nye museer, er der selvsagt brug for klare vurderingskriterier - og dem har vi endnu ikke set. De individuelle placeringsbegrundelser, som museerne pt. har fået, sammenfatter vurderingen i ganske få og til tider generiske sætninger. Inddelingen er baseret på en "faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger".

Om en samling vurderes at have "central betydning" eller blot "betydning" kan være forskellen på, om man havner i den ene eller anden kategori - men efter hvilken målestok, står ikke rigtig klart, udover en vis inddragelse af geografi. Jeg er af den overbevisning, at det vil være en stor fordel, både for museerne, for det kommende nævn og for en god implementering af reformen, at synliggøre de vurderingskriterier, der ligger til grund for de kortfattede skøn, vi indtil nu har set.

Det kommunale engagement

Det fremgår af reformaftalen, at når det politisk fordelte prioritetstilskud skal evalueres efter fem år, vil "niveauerne for de kommunale tilskud indgå i evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner". Det er et vigtigt punkt, fordi netop relationen mellem kommunernes og statens engagement i museerne var en del af det oprindelige kommissorium for reformarbejdet. Den gode "generationsinvestering i vores fælles fortælling", som museumsreformen står for, afhænger af et fortsat højt kommunalt engagement.

I dag bidrager kommunerne samlet set mere til museerne end staten gør, og kommunerne er ekstremt vigtige medspillere for landets museer.

Når vi nu står med en på mange måder virkelig god reform, er det afgørende vigtigt, at den bliver implementeret bedst muligt. Det kræver både klarhed og klare rammer for det kommende armslængdeorgans arbejde. Jeg og ODM bidrager meget gerne til arbejdet med en god implementering og vil her have fokus på klare vurderingskriterier i grundtilskudsfordelingen og – på lidt længere sigt – en endnu tydeligere fastholdelse af kommunernes vigtige engagement.