Mere ned seks procent unge under 24 står uden job og uddannelse. Det viser en spritny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 43.000 unge mennesker som af forskellige årsager har svært ved at finde fodfæste både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Mange af dem har faglige udfordringer, er måske dumpet i dansk eller matematik og kan derfor ikke komme ind på den uddannelse, de drømmer om. Flere bakser med sociale udfordringer hjemmefra eller har måske forskellige diagnoser, der gør det svært at komme godt videre.

Problemerne er tilmed geografisk skæve. På Lolland er en ud af otte unge mellem 15 og 24 hverken i arbejde eller uddannelse. Billedet er det samme i Guldborgsund, Vordingborg, Odsherred og Assens. Omvendt er der relativt få unge nord for København, der hverken er i uddannelse eller job. Næsten 97 procent af de unge i Gentofte er under uddannelse eller har et arbejde.

Stigende geografisk ulighed

Det har først og fremmest store konsekvenser for de unge selv, når man hverken er i gang med en uddannelse eller har et job efter folkeskolen. Det at være en del af fællesskabet med jævnaldrende på en ungdomsuddannelse eller en arbejdsplads, det er vigtigt. Og når et ungt menneske går i stå efter folkeskolen, er det ofte et tegn på, at man bakser med andre ting fagligt eller socialt. Det skal vi tage alvorligt.

Men det er også alvorligt set med samfundets øjne. Det er dybt problematisk, at store dele af ungdomsårgangene ikke kommer godt videre efter folkeskolen. Vi har brug for alle kræfter.

Og endelig skubber udviklingen på den stigende geografiske ulighed og forstærker nogle af de problematikker, vi ser i udkantsområderne. Der bliver større og større forskel på dine muligheder, afhængigt af om du kommer fra Guldborgsund eller Gentofte.

Hvis ikke vi sætter ind, vil grøfterne mellem land og by, mellem rig og fattig, mellem højtuddannede og ufaglærte, vokse sig større. Det vil gå ud over sammenhængskraften i vores samfund.

Vi skal have flere af de unge godt videre i livet, og her spiller folkeskolen en afgørende rolle. Det er i folkeskolen, vi mødes på kryds og tværs, og her vi skaber både de faglige og de sociale forudsætninger, vi alle bruger videre i vores dagligdag, arbejdsliv og uddannelse.

Folkeskolerne mangler overskud

Lærerne ved godt, hvad der skal til, hvis vi skal løfte flere af de unge, der har det svært. Det handler om god undervisning, om relationer til de unge, om kompetent og individuel vejledning. Det handler om at sætte ind, når man oplever, at en elev vakler fagligt eller socialt. Og ikke mindst handler det om tid og overskud til at se og møde det unge menneske der, hvor han eller hun er.

Men det overskud er desværre ikke til stede på mange af landets folkeskoler i dag. Især ikke i de områder, hvor problemerne er størst, og kommunernes økonomi strammest. Der mangler uddannede lærere, der mangler tid til opgaverne, og der mangler økonomi til at sætte tidligt ind, når problemerne opstår.

Det er vores politikere nødt til at erkende, hvis vi skal vende udviklingen. Skal vi for alvor gøre noget for de svageste unge, så kræver det, at man prioriterer de tidlige indsatser i folkeskolen. Ikke mindst i de kommuner, hvor rigtig mange unge i dag har det svært.  

Folkeskolen har brug for et løft, så vi kan løfte de unge. Ja, det koster, men det er langt dyrere at lade være.