Det skulle være supergodt - men sygehusbyggerier er fortsat forsinket
Det skulle være supergodt - men sygehusbyggerier er fortsat forsinket
Længe har det været usikkert, hvornår patienter og personale kunne rykke ind på det nye supersygehus i Odense. Byggeriet er blevet forsinket i flere omgange.
Men med en ny aftale mellem Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør bag projektet står det klart, at patienterne kan rykke ind i slutningen af 2027.
Byggeriet i Odense er bare et af de i alt 16 igangværende sygehusbyggerier.
Få status her:
Status på supersygehusene
Byggerierne er både udvidelser af eksisterende bygninger og kæmpestore nybyggerier. I folkemunde bliver de alle kaldt supersygehuse.
Ifølge en evaluering af projekterne fra DTU og VTM Group fra juni i år er 10 byggerier taget i brug.
Men seks af supersygehusene er endnu ikke færdige.
Det gælder Bispebjerg, Nordsjælland, Hvidovre, Aalborg, Køge og altså også Odense. De ventes klar i 2026-2027.
For et enkelt byggeri - Nyt Hospital Bispebjerg - er tidshorisonten uvis.
Tidligere i år måtte Region Hovedstaden opgive samarbejdet med den italienske entreprenør, som var i økonomiske vanskeligheder.
Ifølge evalueringen fra juni er det oprindelige budget for supersygehusene samlet overskredet med 7,3 mia. kr. De største byggerier er forsinket med 3-6 år.
- Det forventes, at der tilkommer yderligere markante overskridelser i forhold til tid og økonom, lød det i evalueringen.
Mandag stod det så klart, at ekstraregningen for byggeriet i Odense ifølge DR løber op i samlet 985 mia kr.
Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det dog helt forventeligt, at så store byggerier overskrider både budget og tidsramme.
- Ikke mindst fordi de udvikler sig undervejs, siger han.
Hvad gik galt
- Det helt åbenlyse er jo, at der er problemer med kvaliteten, med tiden og med økonomien, siger Christian Thuesen, lektor ved DTU Enginering Technology, som er medforfatter til evalueringen.
Region Syddanmark forklarer i en pressemeddelelse, at forsinkelsen i Odense skyldes corona og krigen i Ukraine, ligesom entreprenøren har haft svært ved at skaffe nok ansatte.
Dertil kommer, at regionen løbende har stillet nye krav til byggeriet, fordi den teknologiske udvikling har stillet højere krav til sygehusenes indretning.
Men det er langt fra hele forklaringen, lyder det fra Christian Thuesen.
Han slår fast, at man har undervurderet kompleksiteten af projekterne, og at regionerne ikke har haft de nødvendige kompetencer som bygherrer.
Det var heller ikke hensigtsmæssigt at indlede så mange byggerier samtidig. Desuden havde det været en fordel, hvis der havde været én standardiseret projektmodel, siger Christian Thuesen.
- Projekterne er kørt mere eller mindre individuelt med separate teams. De har udviklet unikke løsninger. Det giver unikke problemer, og så er det svært at trække læring fra det ene projekt til det andet, siger Christian Thuesen.
Oprindeligt lød budgettet for de 16 byggerier samlet på 41 milliarder, da det blev vedtaget i 2009.
- Man skal huske på, at i det store budget ved at drive sundhedsvæsen er bygninger en ret lille del. Så man skal jo også passe på med at skære alt for meget på byggeriet, hvis det så gør, at man ikke kan producere fornuftigt efterfølgende, siger Jakob Kjellberg.
- Det dyre ved at drive sundhedsvæsen er jo hverken medicin eller bygninger. Det er personale, siger han.
I 2023 kostede det 262 mia. kr. at drive det danske sundhedsvæsen.
Hvorfor supersygehuse
Idéen blev født af VK-regeringen op til valget i 2007. Hvert af supersygehusene skulle have en fælles akutmodtagelse og som udgangspunkt dække et område med mindst 200.000 indbyggere.
Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg var der på det tidspunkt et stort bygningsefterslæb i sundhedsvæsnet.
- Det handlede også om servicekvalitet. Altså at der skulle være eneværelser og egne toiletter, siger han.
Han vurderer dog ikke, at de mange forsinkelser har haft store konsekvenser for patienterne.
- Der er selvfølgelig patienter for eksempel i Region Sjælland, der har måttet køre langt.
- Men i det store hele er bygninger nok mindre vigtige end kvaliteten i patientbehandling, siger han.
To ud af seks store nybyggerier er klar
- Seks ud af de 16 byggerier er særligt store og komplekse og har fået politisk status af supersygehuse.
- Det gælder byggerier i Aalborg, Gødstrup, Aarhus, Odense, Køge og Nordsjælland.
- Ud af dem er to taget i brug - det gælder supersygehusene i Aarhus og Gødstrup.
- Resten er sat under skærpet tilsyn på grund af overskridelser af budget og tidsramme og ventes at stå klar i 2026-2027.
Kilde: "Evaluering af rammevilkår for kvalitetsfondsprojekterne", lavet af Christian Thuesen, DTU, og Martin Kjær, VTM Group, for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
