En del af diagnosen for dårligdommene i det danske sundhedsvæsen er, at der er for få læger ude i kommunerne og almen praksis, mens der samtidig i de senere år er kommet langt flere læger ind på hospitalerne.

Sådan lyder det fra Sundhedsstrukturkommissionen, der er sat i verden for at komme med bud på at fremtidssikre sundhedsvæsnet.

I en ny analyse af udfordringerne skriver kommissionen, at der i løbet af de seneste 20 år er ansat 68 pct. flere læger på sygehusene, men kun 21 pct. flere i almen praksis.

Der er brug for at prioritere anderledes fremover, hvor befolkningen bliver ældre, og mange vil have flere lidelser på samme tid, lyder det.

- Skrøbelige og ældre patienter kan få bedre hjælp i det nære sundhedsvæsen, hvor de kan blive længst tid i eget hjem. Det er helt afgørende, at vi udvikler vores nære sundhedsvæsen, så det er rustet til fremtiden, siger kommissionens formand, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, i en pressemeddelelse.

Udgifterne går til sygehusene

Ifølge analysen vil der i 2045 være 40 pct. flere patienter med kontakt til alle dele af sundhedsvæsenet.

Den slår samtidig fast, at en markant større andel af sundhedsudgifterne i Danmark går til sygehusene sammenholdt med andre lande.

Ifølge Jyllands-Posten har Danmark 3,28 sygehuslæger per 1000 borgere. Det er tre gange så mange som i Holland og mere end dobbelt så mange som i England.

Til gengæld har vi færre praktiserende læger per 1000 borgere.

Diagnosen af udfordringerne deles af både Danske Regioner, der driver sygehusene, og KL, der blandt andet har ansvar for hjemmesygeplejersker og genoptræning uden for sygehusene.

KL og regionerne med hvert sit bud

De to organisationer har dog forskellige bud på, hvordan udfordringerne skal løses.

KL vil i et nyt udspil styrke de såkaldte sundhedsklynger. De fungerer i samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne, der skal sikre sammenhæng i patienternes forløb.

Ifølge KL har sundhedsklyngerne i dag karakter af at være et koordinerende organ. De skal fremover have flere penge, flere opgaver og mere ansvar.

- På den måde vil man kunne lave løsninger for borgerne, der har sammenhæng, og hvor det ikke bliver et finansieringsspørgsmål om, hvem der kan tørre en udgift af på en anden, siger KL-formand, Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V).

- Der vil være en større helhed for dem, der ikke er meget syge og derfor ikke skal være på et sygehus. Vi skal sikre, at de ikke skal ind og ud af det specialiserede sundhedsvæsen, siger han.

Martin Damm forventer også, at de nye sundhedsklynger bedre vil kunne tage hånd om og forbedre adgangen til praktiserende læger, som visse steder er mangelfuld.

I Danske Regioner lød et udspil i slutningen af november, at hele ansvaret for sundhedsvæsnet bør ligge hos regionerne.

- Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem. Der er brug for, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted, sagde Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.