For nylig læste jeg en fantastisk artikel på Kommunen.dk med titlen "Lars Løkke og Inger Støjberg sætter hver sin kurs mod KV25". Denne artikel formåede på én gang både at gøre mig klogere på maskinrummet hos Moderaterne, eller skal jeg sige hos Lars Løkke, og hans refleksioner omkring, hvordan man finder de rigtige kandidater, så man ikke brænder fingrene. Mon han tænker her på Jon Stephensen? 

Samtidig formåede artiklen, takket være Roger Buch, forskningslektor hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, både at provokere og give et fagligt indspark, der nødvendiggør refleksion over den enorme opgave, vi som kommunalpolitikere i et nyt parti har foran os, for at nå vores mål om en vellykket KV25. 

Ifølge Roger Buch vil det blive meget svært, hvis ikke næsten umuligt, for mig som partihopper i et nyt parti at blive genvalgt. Jeg er måske blåøjet, men jeg vil alligevel forsøge at beskrive, hvorfor jeg ser tingene i et andet perspektiv, da jeg mener, der er nogle vigtige dynamikker, der bliver overset eller undervurderet. 

Roger Buch beskriver de fire P'er, der skal være på plads, før man kan overføre landspolitisk succes til kommunalvalget: Politikere, politik, partiaktivister og penge. Ja, penge kan man altid bruge flere af, men når det er sagt, har vi netop gennemført et folketingsvalg med stor succes, næsten uden at bruge penge. 

Her var opskriften masser af knofedt og godt humør. Når det kommer til partiaktivister, er der uden tvivl en pointe i, at vi for at opnå succes skal have et robust bagland. Jeg mener, at vi allerede på mange måder har et stort bagland på de sociale medier. 

Bare se på vores 56.000 medlemmer i "Danskerne støtter op om Inger Støjberg". Vores opgave består nu i at få den brede nationale interesse for partiet til at slå rod lokalt. Dette er uden tvivl den vigtigste opgave, vi har foran os frem mod KV25, og det bliver den største faktor for vores succes. Jeg ved, det er en stor opgave, som mange partier ikke har formået at løse tilfredsstillende, men jeg mener, at vi på grund af vores politik står et andet sted end vores forgængere. 

Heldigvis mener jeg, at vores stærkeste kort i dette spil er vores politik, da der er en direkte linje mellem vores landspolitik og den virkelige verden i kommunerne. Vi behøver ikke, som Roger Buch siger, at "retænke" vores politik, så den passer til den kommunale valgkamp.

Hos Danmarksdemokraterne mener vi det samme i dag som vi sagde i går, hvilket efterhånden er sjældent i dansk politik. Dette betyder også, at vi ikke er i opposition til vores repræsentanter på Christiansborg, i modsætning til mange andre partier som V og S. 

Dette stærke bånd mellem forskellige niveauer i vores parti bliver ikke vægtet nok i analysen. Der er en energi ved at være et nyt parti, især et parti hvor politikken i høj grad udvikles fra græsrødderne, hvilket sikrer en rød tråd til den virkelige verden derude i kommunerne. 

I Danmarksdemokraterne fokuserer vi på, at der ikke må være for langt til Christiansborg, og jeg oplever, at vi altid har folketingsmedlemmer i vores parti, der er klar til at lytte og gå i dialog om vores kommunale udfordringer. 

For nylig blev jeg spurgt af min nabo, der er formand for Venstre i kommunen, om jeg ikke fortrød mit skifte fra Venstre. Jeg måtte forklare ham, at på trods af min opvækst på landet og mine forældre, der altid har stemt Venstre, kunne jeg simpelthen ikke længere genkende det Venstre, jeg engang kendte. 

Men nu er jeg i et parti, hvor jeg kan være autentisk og ægte. Et parti der hver dag vil kæmpe for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark. Et parti der bringer de sager ind på Christiansborg, der betyder noget for helt almindelige mennesker. Det handler om, at der skal være arbejdspladser i hele Danmark. 

At det ikke må være ens postnummer, der afgør kvaliteten af den behandling, man får i vores sundhedsvæsen og i det offentlige. 
At sikre en varm hånd, der griber de svageste. At sikre, at vi behandler vores ældre med den værdighed og respekt, de fortjener. 
Og at give en stemme til de danskere, der i dag føler, at de ikke har en plads i debatten! 

Det bringer mig til det sidste P: Politikerne.

Jeg mener, at vi har en stærk stamme af erfarne politikere både nationalt og lokalt. Nu er vores opgave at finde nye kandidater med ild i øjnene, der kan være med til at danne et slagkraftigt hold til KV25. Og til syvende og sidst vil det som altid være stemmerne, der træffer den endelige konklusion!