I den kommende valgperiode vil debatten om seksualitet og køn for alvor sprede sig i kommunerne. Nye unge politikerprofiler sætter en ny dagsorden, og regnbueflaget blafrer allerede i så forskellige kommuner som Stevns og Sønderborg. Er debatten ikke allerede på dagsordenen i din kommune, så vil den komme det. 

I forbindelse med valgkampen var jeg inviteret til at facilitere en paneldebat på Odsherred Gymnasium. Forinden havde vi bedt eleverne fortælle, hvilke temaer de særligt gerne ville have politikerne til at forholde sig til. Topscorer var seksualundervisning. Desværre endte debatten med at blive aflyst på grund af corona. Jeg var ellers nysgerrig på, hvordan partierne i panelet ville komme omkring det tema, som mildest talt ikke sidder på rygraden af den typiske kandidat. Det gør den derimod hos nogle få unge kandidater, som havde gjort bedre seksualundervisning til en mærkesag i valgkampen. De unge kandidater ville sætte seksualitet og køn på dagsordenen i kommunerne. 

Storbyerne går forrest

Som den radikale sexisme-debattør Freja Fokdal (født 1996), der gik til valg på tre ting; bedre forhold for cyklister, styrket seksualundervisning og mere gadebelysning. Hvorpå hun strøg direkte ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. I en paneldebat i Århus kædede Venstres nr. to på listen, Mathilde Hjort Bressum (født 1998), behovet for bedre seksualundervisning direkte sammen med trivsel og mistrivsel hos kommunens unge. 

I Københavns Kommune var flere penge til seksual- og klimaundervisning ungerådets største ønske til efterårets budgetforhandlinger. Det forslag blev imødekommet af Borgerrepræsentationen, som på de unges opfordring afsatte 6,3 mio. kr. til blandt andet  bedre seksualundervisning. Debatten handler ikke om at rulle kondomer på agurker. Det handler om kultur, køn, relationer og ikke mindst ligestilling. Derfor ses der også en rød tråd til de seneste års metoo- og samtykkedebat, men det handler om mere end det. 

Noget i gære

I Odense Kommune gik viceborgmester Tim Vermund (S - født 1983) til valg på at sætte fokus på LGBT+ problemstillinger i seksualundervisningen og ikke mindst skabe et bedre socialt miljø og flere tilbud for LGBT+ personer i Odense. Det ønske blev imødekommet allerede i efterårets budgetforhandlinger. Også det nye byråd i Aarhus handler og har på allerførste møde i 2022 besluttet at udarbejde en LGBT+ politik.

Det er nemt at affeje ovenstående eksempler som et storbyfænomen, men under priden sidste sommer prydede regnbueflaget rådhuset i så forskellige kommuner som Stevns, Faxe, Vordingborg, Sønderborg og Randers. Så noget er i gære. I Odsherred synes gymnasieeleverne, at seksualundervisning er det vigtigste kommunalpolitiske tema. Iflg. LGBT+ Danmark føler 44 pct. af LGBT+ eleverne i folkeskolen sig udsat for mobning. 

Hvad mener kommunalpolitikere i Varde, Viborg og Vordingborg om kønsneutral pædagogik og omklædningsrum, om kvaliteten og bredden af seksualundervisning, og om repræsentationen af LGBT+ personer i kommunens råd, nævn og ledelse? Jeg spørger, fordi jeg ikke ved det. Debatten er trods alt kun lige begyndt.

Køn er blevet kommunalpolitisk 

I de kommuner, hvor debatten er sat i gang af blandt andet regnbueflag, er de værdipolitiske forskelle mellem partierne blusset op. Alligevel tror jeg, at kommunalpolitikerne finder hinanden i pragmatiske løsninger, når debatten bevæger sig fra symboler til praktik. Når de unge så tydeligt efterspørger det, vil det da være oplagt at opprioritere seksualundervisningen. Når ungdomsskolens klubtilbud bliver gået efter i sømmene, kommer der nok også et tilbud til LGBT+ personer. Når svømmehallen skal renoveres, finder kommunen nok en løsning med ekstra omklædningsrum. 

Jeg forventer også, at embedsmændene lige så stille redigerer pjecer fra sundhedsplejersken og tandlægen, så de henvender sig til barnets “forældre” og ikke barnets “mor og far”. At hr, fru og fr. helt forsvinder fra kommunernes  skriftlige henvendelser som en pragmatisk modernisering af sproget. 

Spørgsmål om køn og seksualitet er ikke symbolpolitik forbeholdt værdikrigere på sociale medier. Emnet er også helt almindelig kommunalpolitik i Varde, Viborg og Vordingborg.