I disse uger er vi ved i regionerne at lægge budgettet for 2024, og således også i Region Midtjylland.

Under den forudsætning, at sygehusene overholder deres budgetter, vil vi have et minus på 175 mio. kr. Dette skal dog reduceres til ca 100 mio. kr., efter at regeringen har lovet 1 mia. ekstra til kommuner og regioner.

Forudsætningen om at sygehusene holder deres budgetter holder ikke, de kommer ud med et merforbrug, blandt andet på grund af øget aktivitet for at nedbringe ventelisterne, og øget brug af overarbejde med videre som følge af personalemangel.  Så udover en sparerunde på tværs af regionen har sygehusene deres egen økonomi at arbejde med at få i balance.

Vi vil givet også have brug for at lave en lidt større besparelse end de ca. 100 mio. kr., fordi der vil være nogle politiske prioriteringer, vi er nødt til at afsætte midler til, ligesom vi skal have en buffer til uforudsete udgifter i 2024.

Hvorfor går det galt med økonomien, hvad er der vi ikke har styr på? I Region Midtjylland kan vi se, at vore udgifter til tilskud til medicin vil udgøre 100 mio. kr. mere end budgetteret. Der er blandt andet den noget dyrere diabetesmedicin, der også har en gavnlig effekt på vægten, som mange patienter får og har gavn af.  Her betaler vi pt. ved kasse 1 som region.  Ligeledes er borgernes brug af besøg hos den praktiserende læge steget markant, hvilket også belaster den regionale økonomi.

Her er der brug for forventningsafstemning.

Ventelistepenge går i stedet til medicin

Styringsmæssigt har vi et system, hvor regeringen aftaler med Danske Regioner, hvor mange midler vi kan anvende.  Senest afsatte regeringen i februar 2023 ekstra to mia. kr. til nedbringelse af de ventelister, der opstod dels i forbindelse med Covid 19,  dels under den lange lovlige sygeplejerskestrejke. Vore meget dygtige ansatte på sygehusene har knoklet for at nedbringe ventelisterne og klare alt det akutte, på trods af personalemangel. En stor ros til dem. Men nu kan vi se ind i, at de to mia. i stedet går til øgede midler til medicintilskud og til borgernes brug af de praktiserende læger.

Borgerne/patienterne hører på den ene side fra regeringen, at der til stadighed afsættes flere og flere penge til sundhedsvæsnet, og dels kan de ved selvsyn konstatere og også læse i avisen, at ventelisterne vokser.

Dette gælder både vedrørende de somatiske (fysiske) sygdomme, men også på psykiatriområdet, både for børn og unge og voksne.  

Når man ser ind i den demografiske udvikling, kan vi se, at vi i årene frem vil have flere borgere +65 år og færre i den erhvervsaktive alder. Presset på sundhedsområdet vil derfor vokse i de kommende år, hvor vi formentlig fortsat vil have udfordringer med at have kvalificeret personale nok.

Overbehandling at holde liv i folk længst muligt

Vi er derfor nødt til at forventningsafstemme med hinanden, hvad der er vigtigst, og hvad der kræver hurtigst behandling. Vi er også nødt til at afstemme med hinanden, hvilke behandlinger og medicin, der skal prioriteres og finansieres fremover.

I dag finder der overbehandling sted, vi forsøger med al magt at holde liv i folk i længst muligt. Dette sker på alle områder og i alle aldersgrupper. Det er ikke altid, det sker med fokus på det gode liv og værdighed for patienten og de pårørende.

Det kræver derfor et tættere samarbejde med kommunerne om forebyggelse generelt og herunder også forebyggelse af indlæggelse hos de ældre borgere. Projektet ”Livets afslutning”, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Regionsenheden Midt, Silkeborg, Viborg og Skive Kommuner, de praktiserende læger og Dansk Selskab for Patientsikkerhed er et godt eksempel herpå. Fokus her er at flere borgere skal have ro og lov til at dø.

Det bliver vi nødt til at tale med hinanden om.