Besparelser og effektiviseringer har ad åre givet det danske beredskab et stort efterslæb, og på det nære niveau, nemlig i kommunerne, er der brug for oprustning.

Det mener Danske Beredskaber, en sammenslutning af de kommunale beredskaber i Danmark, som lægger en række forslag på bordet, i forbindelse med at der tirsdag tages hul på forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig.

Her er fokus på det kommunale beredskab, altså brandvæsnet.

Der skal skaffes flere fuldtidsansatte brandmænd, opgraderes brandstationer, sikres ordentligt materiel og mere intern uddannelse af personale, mener Danske Beredskaber.

I alt foreslås der initiativer for 1,36 mia. kr., fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Det er et relativt beskedent beløb, sammenlignet med hvad der ellers figurerer af summer på store politiske områder. Men det er, hvad der ifølge Bjarne Nigaard er behov for nu og her.

- Det kunne sagtens være, at vi kunne finde på noget at bruge to milliarder til, hvis vi blev tilbudt det.

- Men det her er vores faglige skøn for, hvad der skal til, for at vi kommer på omgangshøjde med sammenlignelige lande - Norge, Sverige og Holland, siger han.

Nyt trusselsbillede

I dag er det ofte "skolelærere og tømrere", som arbejder som deltidsbrandmænd, og som skal smide, hvad de har i hænderne, og tage afsted, når alarmerne lyder, siger Bjarne Nigaard.

- Men med det risikobillede, vi ser, er det måske ikke længere de her mennesker, vi skal hænge os op på kan løse det.

- Så vi foreslår, at vi opgraderer cirka hver femte brandstation til at have nogle på vagt, som har det som primært job, siger Bjarne Nigaard.

Der er også et par forslag, som ikke koster penge at løfte. Der skal arrangeres flere og større øvelser for beredskabet, og så skal tidskravet for udrykning på fem minutter afskaffes og erstattes af lokale tidskrav.

Anne Valentina Berthelsen, beredskabsordfører for SF, betoner også vigtigheden af at styrke det kommunale beredskab.

- Vi skal sørge for, at vi har det nødvendige personel. Og det er jo også helt ude i kommunerne, blandt andet i brandvæsnet, siger SF'eren, der er en af den kreds, der tirsdag mødes med ministeren.

Det er minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V), som skal forsøge at lande en aftale. Målet er en aftale inden jul.

Ministeren vil over for Ritzau hverken svare ja eller nej til, hvorvidt de ønsker kan imødekommes, og om der er flere penge på vej til det kommunale beredskab.

Træning i at undgå cyberangreb

Han nævner, at han har fokus på at styrke indsatsen for eksempelvis større vejrrelaterede ulykker.

Han siger, at "samspillet" mellem det kommunale og det statslige beredskab, som er Beredskabsstyrelsen, skal styrkes.

Ministeren nævner specifikt, at hvis der afsættes flere ressourcer til det statslige beredskab, vil det kommunale beredskab - brandvæsnet - også få gavn af det.

- Jeg er helt sikker på, at når vandet står ned i stænger, og stormen raser, så er danskerne optaget af, at vi sikrer dem et stærkt samlet beredskab.

- Og det er min klare ambition, at det bliver resultatet af aftalen, siger Torsten Schack Pedersen.

Ministeren nævner flere gange ekstremt vejr som værende noget, der bliver hyppigere, og som der skal være fokus på.

Men aftalen skal spænde bredere end det. Eksempelvis skal der trænes mere i at undgå cyberangreb og hybridangreb på eksempelvis forsyningen.

- Et større tryk på vores øvelsesindsats vil bestemt have en positiv effekt, i forhold til at vi så også kan reagere bedre, når det bliver alvor, siger Torsten Schack Pedersen.