Aftale tvinger læger væk fra populære områder
Aftale tvinger læger væk fra populære områder
Regeringen og Danske Regioner tager allerede nu håndfast fat i problemerne med, at områder af landet, hvor danskerne er mest syge, har færrest praktiserende læger.
Fra årsskiftet bliver det umuligt at etablere en ny lægepraksis i områder, hvor der i forvejen er god lægedækning.
Regionerne vil kun give tilladelse til nye lægepraksisser i områder af landet med den ringeste lægedækning.
Det har regeringen og Danske Regioner aftalt som en opfølgning på sundhedsreformen.
- Vi skruer op for uddannelsen af speciallæger i almen medicin, så der på sigt vil komme flere praktiserende læger alle steder i hele landet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar.
- Men vi bliver også nødt til at sikre, at der også de kommende år sker en bedre fordeling af praktiserende læger på tværs af landet, så også de danskere, der bor uden for de større byer, har adgang til en læge tæt på.
Tiltaget gælder et halvt år, indtil en permanent ny fordelingsmekanisme træder i kraft næste sommer.
17 kommuner i udkantsdanmark favoriseres i den nye model med tilladelser til nye lægepraksisser.
5.000 speciallæger i 2035
Aftalen rammer også hospitalerne, hvor der i 2025 og 2026 ikke må ansættes flere speciallæger i almen medicin på sygehuse i Aarhus, Aalborg og Odense samt Region Hovedstaden, dog minus Bornholm.
Sundhedsreformen går efter at uddanne 1500 flere læger, så der i 2035 vil være mindst 5.000 speciallæger i almen medicin.
Formand Anders Kühnau fra Danske Regioner siger, at aftalen er nødvendig for at sikre praktiserende læger til de områder, der har flest syge.
- I dag er der forholdsmæssigt flest syge i områderne med færrest læger. Det er ikke en rimelig måde at behandle borgerne i de dele af landet på, siger han.
Lokker med løn
Regionerne kan ikke tvinge læger til at arbejde i bestemte dele af landet, så det handler om at gøre det attraktivt for de nyuddannede læger at arbejde der, hvor der er mest behov for det.
Lokkemidlerne er blandt andet ifølge sundhedsloven bedre honorering.
- Samtidig kan vi nedsætte antallet af patienter til den enkelte læge, fordi folk i de her områder ofte har flere kroniske sygdomme og har brug for mere tid, siger Kühnau.
Formanden for de praktiserende læger (PLO) Jørgen Skadborg hilser aftalen velkommen.
Han siger, at den er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke udkonkurreres af de bedst stillede.
- Men skal vi i mål, er det afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik der, hvor manglen er størst, siger Skadborg.
Mere håndfast styring på vej
Sundhedsøkonom og professor emeritus på Syddansk Universitet Jes Søgaard kalder aftalen en overraskende hurtig kickstart på sundhedsreformen.
- Allerede før den er på plads næste år, prøver man at lokke/presse de praktiserende læger til bestemte kommuner i Nordjylland og på Sjælland, siger han.
Han kalder det et forvarsel om en ny og markant mere håndfast statsstyring på lægeområdet, som også vil blive fulgt op, så visse hospitaler med god bemanding ikke må slå nye stillinger op.
- Det er interessant, om det kommer til at virke, eller om det vil sende nogle yngre læger til Norge eller over i det private, siger han.
Søgaard peger på en nyere undersøgelse i Region Midtjylland, som normalt ses som repræsentativ for Danmark.
Her oplevede 48 procent af lægerne sig udbrændte. Det er dobbelt så mange som for 20 år siden, og hver tredje havde fortrudt karrierevalget som læge.
- Så man skal også fare lidt med lempe, så man ikke mister flere læger, end man får, siger Jes Søgaard.
Nogle patienter kræver mere lægetid end andre
- I aftalen er lægebehovet opgjort pr. 100.000 sygdomsvægtede borgere.
- Sygdomsvægtningen er sket, ud fra beregning af hvad alder, køn, arbejdsmarkedstilknytning og kronisk sygdom betyder for en borgers forbrug i almen praksis.
- Det betyder eksempelvis, at de cirka 140.000 borgere på Sydsjælland og Lolland-Falster vægter som ca. 160.000 borgere.
- De har i alt 72 læger svarende til 45 læger pr. 100.000 sygdomsvægtede borgere, mens gennemsnittet i Danmark ligger på 59 læger pr. 100.000 sygdomsvægtede borgere.
- Der er derfor et behov for 23 ekstra læger i området, hvis lægedækningen skal være lige så god som gennemsnitligt i Danmark jævnfør modellen.
Kilde: Danske Regioner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.