”Vi har ikke brug for et kodeks. Vi kan sagtens finde ud af at opføre os ordentligt overfor hinanden”. Sådan lyder automatreaktionen typisk, når talen falder på behovet for et kodeks for det gode samarbejde i byrådet. Vi synes imidlertid, kodeks har noget for sig og har kigget nærmere på det.   

Behovet for et kodeks opstår som regel, fordi samarbejdet er løbet af sporet. Ikke kun i form af uenighed, men fordi tonen i byrådssalen og på de sociale medier er blevet rå, personlig og uforsonlig. Bolden er forsvundet ud af banen, og fællesskabet lider til ugunst for borgere og erhvervsliv i kommunen. 

Politisk mudderkastning er ikke normen i danske kommuner, og borgerne har grundlæggende stor tillid til kommunalpolitikerne. Større end til landspolitikerne. Men de fleste, der følger lokalpolitik, har også kunnet spore ændringer i den kommunalpolitiske kultur. Den er blevet mere skarp og konfrontatorisk og understreger behovet for kodeks.

Mere end et værn mod forråelse

Et kodeks for det gode samarbejde i byrådet er ikke i sig selv et værn mod forråelse af det politiske arbejde. Ikke desto mindre ser vi, at flere byråd vælger at formulere et kodeks. Begrundelserne kan være mange. 

Nogle byråd ønsker at værne om et godt politisk klima ved at forebygge. Det sker i erkendelse af, at den politiske socialisering gennem partiorganisationerne er blevet mindre. Eller fordi man ønsker at imødegå de negative tendenser for politisk meningsudveksling, der finder sted på de sociale medier. Og endelig kan processen frem mod et kodeks i sig selv tømre et byråd sammen om det ansvar, man har for lokalsamfundet.

Andre byråd oplever, at samarbejdet er kørt i grøften og ser formuleringen af et kodeks som en nødvendig dialog og proces om, hvordan man igen kommer op på sporet. Endelig kan der være enkeltstående sager, som har givet en brat opvågnen i byrådet. Fx har #metoo-bølgen også ramt byrådene og fordret vanskelige samtaler. Derfor ser vi også en udvikling fra de første kodeks til de nuværende, som rummer formuleringer såsom: ”At grænseoverskridende adfærd og sexisme ikke vil blive accepteret”. Helt naturligt og i tråd med tidens normer.

Endelig har alle byråd måttet sande, at de sociale medier har forandret den demokratiske samtale, og hvis man ikke forholder sig til den, er det lokale fællesskab, som kommunerne er, for alvor i en kritisk situation. Den udvikling præger også flere kodeks. Et eksempel: ”Vi afklarer med hinanden, om byrådskolleger ønsker at blive nævnt i debatter på sociale medier, og vi orienterer hinanden, hvis nogen nævnes”.

Arbejdsmiljøet i spil

Arbejdsmiljøet i byrådene er i spil, når man vælger at formulere et kodeks. Et godt politisk arbejdsmiljø sætter byrådsmedlemmerne i stand til at træffe de store og vigtige beslutninger. Byrådsmedlemmer med overskud bliver til positive forbilleder for lokaldemokratiet. Det nærer stoltheden blandt borgerne, der bliver til ambassadører for deres lokalsamfund – også når beslutninger er taget i uenighed, men i respekt for forskellighed. Og i sidste ende kan en levende og respektfuld politisk kultur også nære lysten blandt flere til at tage en tørn lokalpolitisk.

Når man læser byrådenes kodeks, kan formuleringerne lyde som selvfølgeligheder: ”Vi sikrer, at samarbejdet i byrådet er kendetegnet ved ordentlighed og indbyrdes respekt” eller ”Vi forholder os sagligt til sagerne”. 

Man kan spørge sig selv, om det er nødvendigt at formulere sådanne selvfølgeligheder, men meningen bliver tydelig de bedste steder, når selvfølgelighederne konkretiseres: ”Vi debatterer ikke enkeltpersoner i udvalg, byrådet eller i pressen”. Og skarpheden opstår, når byrådet reagerer ved brud på den aftalte adfærd. Her har alle byrådsmedlemmer et ansvar, og borgmesteren har et særligt ansvar for at håndhæve kodeks. Borgmesteren må ikke tage let på brud, men invitere byrådsmedlemmet til en god kop kaffe til en snak om, hvad bruddene gør ved samarbejdet i byrådet.

Kodekskompasset

Kodeks ligner hinanden, men der er også forskelle. I nogle kommuner kommer man hele vejen rundt med kompasset og forholder sig til flere relationer end blot samarbejdet i byrådet. Byrådets overordnede værdier for kommunen, opgave og rollefordeling mellem byråd og administration, relationen til administrationen, forholdet til borgerne, samspillet med medierne mv. Eller som ét kodeks struktureres: ”Opad, indad, udad og nedad”. 

Enkelte kodeks indeholder også en passus om genbesøg og evaluering. I den travle hverdag, hvor samarbejdet tilsyneladende bare flyder harmonisk, kan man let glemme sit kodeks. Det sker også i de byråd, hvor der er mere konflikt end harmoni, og hvor man måske har ladet stå til, mens den politiske kultur stille og roligt er blevet slidt.

”Det kan lyde banalt, men det er præcis det modsatte!”, står der i ét kodeks. I andre kodeks er man gået så langt, at byrådets medlemmer har sat deres underskrift på det ”banale”. Ordene og underskrifterne er selvfølgelig vigtige, men vigtigst er nok den proces og samtale, som byrådsmedlemmerne har med hinanden om, hvordan man vil samarbejde. 

Endelig er et kodeks aldrig stærkere end det liv, som byråd og borgmester lægger for dagen. Borgmesteren skal sætte kaffe over til de svære samtaler på rådhuset. Byrådet skal evaluere og reagere, når der bliver trådt ved siden af. Alle vi andre behøver ikke at kende til alle mellemregningerne, men kan glæde os over indsatsen for et velfungerende og ordentligt lokaldemokrati i de danske kommuner – med eller uden kodeks.