Medierne skal holde øje med den politiske proces og politikerne som sådan. Sådan må og skal det være. Vi har brug for at blive kigget kritisk over skulderne og forholdt hvordan beslutninger kan påvirke på godt og ondt. Det er en rolle som de traditionelle medier har haft i århundreder. 

Jeg har lige læst et glimrende bogværk om Struers historie siden Anden Verdenskrig. I bogen er der en lang række citater fra det lokale dagblad, som selvfølgelig havde en holdning til sagerne som var aktuelle i årenes løb. Faktisk gik avisen så langt som til at agitere kraftigt for projekter og ting, som redaktionen havde kastet sit øje på. Jeg går ikke for langt, når jeg med baggrund i bøger som disse konkluderer at medierne gennem tiderne også har haft politiske holdninger og aktivt har forsøgt at påvirke beslutninger. 

Det er sundt når det sker på et afmålt niveau. Men det er usundt når det lokale medie har brugt sin magt over historiefortællingen til at forcere beslutninger, som redaktionen har ønsket skulle ske.

Lokale mediers rolle

Mit indtryk er at de lokale medier har været langt mere toneangivende før i tiden, hvor der var en større vægt på dybdegående journalistik og gennemarbejdede artikler. Men når mediet har sat sig så grundigt ind i en sag, så har det også skærpet politikerne og forvaltningens behov for at forberede og føre sagerne grundigt og sikre sig at have alt dækket ind. 

Det har også givet byrådsmøderne en vis pondus, at byrådsmedlemmerne vidste at deres ord ville blive gransket og ofte citeret i den lokale avis. Det har givet mulighed for at markere sig og blive hørt, men det har selvfølgelig også givet mulighed for at blive misforstået og fejlciteret. Men under alle omstændigheder har det skabt interesse omkring det vigtige arbejde som landets byråd håndterer. 

Hvordan er det så nu om dage? Her hvor jeg har mit hverv som byrådsmedlem, der kan jeg konstatere at der siden jeg første gang satte mig på stolen i byrådssalen i 1998, er sket en forandring, både i hvordan medierne dækker byrådets arbejde men også i hvor meget arbejde der lægges i det.

Der er blevet længere mellem de store og grundige artikler og der er kommet flere af den lette slags.

Sagsfremstilling som nyhed

I mit område er den lokale avis i sin jagt på historier, begyndt på at tage dagsordenerne til udvalgsmøderne og lave indholdet om til en artikel. Nu skal der ske dette og hint, står der så i avisen, vel at mærke inden at udvalget har fået en chance for at behandle sagen. Det er jo alene forvaltningens tekst som fremgår af dagsordenen, udvalget har til tider en anden holdning eller ønsker flere ting belyst inden en afgørelse træffes. Som lokalpolitiker er det ikke nemt at stå i Brugsen og blive konfronteret med en sag i avisen, som udvalget endnu ikke har behandlet. Det er jo først på udvalgsmødet, at vi politikere får svar på vores spørgsmål og tager endelig stilling til hvad vores holdning er til emnet. Det ville være rart om avisen så ventede til efter udvalgsmødet med at skrive om sagen.

Faldende antal abonnenter og større kamp om annoncepengene, det er nok nogle af årsagerne til at livremmen spændes ind hos lokale aviser. Samtidig er folk blevet vænnet til at der altid er gratis nyheder på internettet og at nyhederne kommer øjeblikkeligt. Der er kamp om at komme først.

Den trykte avis er døende. Men det behøver journalistikken som håndværk ikke at være.

Der er en uvis fremtid foran os, med muligheden for AI genereret indhold og billeder. Der er også truslen om fake news, plantet af fjendtligtsindede magter i et forsøg på at skabe kaos. Midt i alt dette har vi brug for de seriøse medier. Ude i kommunernes har vi brug for seriøse lokale medier, som også fremadrettet vil kigge os over skuldrene og udfordre beslutningerne.