Mere end hver anden embedsmand svarer i en ny undersøgelse, at tilliden til medierne er blevet ”meget mindre” eller ”mindre”. For knap halvdelen er tilliden uændret. Hver tredje journalist svarer ligeledes, at deres tillid til myndighederne er blevet ”meget mindre” eller ”mindre” de seneste tre år.

Undersøgelsen er fra det uafhængige journalistinstitut Constructive Institute. 

- Der er stadig generelt høj tillid mellem de to grupper, og det er vigtigt, at man ikke slår det for stort op. Der er dog ikke nogen tvivl om, at mistilliden er vokset, fortæller Lene Rimestad, der står bag undersøgelsen. 

Hver tredje embedsansat har svaret, at hun eller han har ”lav” eller ”meget lav” tillid til medierne, mens hver tredje oplever modsat at have ”høj” eller ”meget høj” grad af tillid. Det vækker derfor også bekymring hos Djøf.

I sidste ende er det journalistikken – og borgernes viden – der lider under det forringede samarbejde. 

- Det er klart, at hvis en organisation ikke har tillid til medierne, vil organisationen være mere tøvende over for at tale med journalister. Det er et kæmpeproblem for journalister, hvis de ikke har adgang til fakta eller kilder, der kan nuancere det, som borgere siger, siger Lene Rimestad. 

Cases skæmmer

De to grupper, embedsmænd og journalister, har begge et dårligt omdømme i befolkningen, viser en ny undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden Radius. Således endte embedsmænd og journalister på henholdsvis 21. og 24. plads af 26 faggruppers troværdighed – foran vel at mærke bilforhandlere og ja, politikere. 

Constructive Institute har dog undersøgt forholdet mellem journalister, kommunikationsansatte og embedsværket. Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse og en lang række kvalitative interviews. Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, tegner den en række klare tendenser, fortæller Lene Rimestad. 

Et område, der særligt skaber frustration i kommunerne, er måden, medierne bruger enkeltstående cases på – altså historier med udgangspunkt i en forurettet borger eller pårørende.  

I undersøgelsen erklærer 46 pct. af kommunikationsfolkene sig enige i, at ”journalister for ofte bruger enkeltstående cases, der ikke afspejler virkeligheden”. Blandt de kommunale chefer er tallet hele 83 pct. 

- Vi havde fx en byggesag, hvor bygherren havde opført byggeriet uden et par nødvendige sikkerhedsgodkendelser. Men i medierne blev historien, at vi i kommunen nu smed en stakkels borger ud af sin lejlighed og på gaden og var uforstående overfor, at vi ikke kunne se igennem fingrene med problemet. Men tænk, hvis den bolig var styrtet sammen, så var vi blevet savet over, siger Mike Bunde Jensen. 

Han savner en forståelse fra medierne for, at virkeligheden ofte er mere kompleks, end hvad journalisterne – eller de enkelte borgere - gør den til. 

Vrede skaber klik

En anden pointe, som Lene Rimestad fremhæver, er, at kommunerne er frustrerede over, at medierne generelt vinkler negativt. Mere end halvdelen af de adspurgte embedsfolk mener desuden, at journalister generelt ikke er gode til at nuancere deres historier, ligesom 68 pct. mener, at medierne fokuserer for meget på negative vinkler. 

Det kan skabe frustrationer ude i kommunerne, fortæller Martin Deichmann, leder af kommunikationsafdelingen hos Helsingør Kommune. 

- Generelt oplever vi et rigtig godt og tillidsfuldt samarbejde med pressen. Men indimellem mangler der tillid mellem parterne, hvilket bliver meget mærkbart, når det kommer til substansen, hvor man ikke er enige om præmisserne for historien, fortæller han. 

Martin Deichmann nævner som eksempel en journalist, der har talt med en pårørende til en borger, som har besøg af mange forskellige hjemmeplejere, selvom vedkommende har ønsket at få faste hjemmehjælpere. Men når Martin Deichmann undersøger sagen internt i kommunen, viser det sig, at der kun er få faste besøgende hos den pågældende borger. 

- Men den information, vi fra kommunen giver, bliver ikke taget for gode varer, fordi journalisten har en kilde, der fortæller noget andet. Vi vil meget gerne tage debatten om fx kontinuitet i hjemmeplejebesøg, det skal vi altid være klar til, men hvis vi ikke kan etablere en fælles faktuel forståelse, så er det svært, siger han.  

Han understreger dog, at  kun et fåtal journalister falder for fristelsen til at lave den unuancerede casehistorie, men han oplever oftere journalister, der ringer og er ude efter ‘den nemme historie’.

- Flere har kun blik for den saftige historie og overskrift, der giver klik, og ikke for, hvad der er sket, og hvad vi kan gøre for at ændre tingene, siger han.

Lene Rimestad advarer ligeledes imod måden, som de borgerdrevne historier bliver til på, og at de unuancerede historier yderligere kan være med til at skade forholdet mellem myndighederne og medierne: 

- Det er et kæmpeproblem, som bliver endnu større, når medier prøver at lave clickbait på sociale medier. Så sker det ofte, at kommunens forklaring slet ikke kommer med i opslaget, hvilket er med til at gøre det endnu mere unuanceret. 

En fælles opgave

Der er derfor brug for at finde fælles løsninger for at mindske tillidskløften. 

- Det er vigtigt med en dialog mellem parterne. Både om de barrierer vi gensidigt oplever, og ikke mindst om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet. Jeg håber, at en gensidig dialog kan være med til at øge tilliden på begge sider af bordet, siger Hanne Fugl Eskjær.

Lene Rimestad påpeger, at enkeltpersoner ofte er afgørende for relationen og for, hvor god og stor den gensidige dialog og tillid er. 

- Vi kan se, at en borgmester eller kommunaldirektør kan være helt afgørende for relationen til medierne. Hvis en kommunaldirektør er virkelig mistroisk over for pressen, kan samarbejdet bryde helt sammen. Omvendt er en journalist, der konstant laver clickbait og tror, at kommunen er en skurk, heller ikke befordrende for et godt samarbejde. 

Martin Deichmann frygter, at medierne til tider forfalder til kun at se på kliktal snarere end mediernes funktion i forhold til borgerne:

- Hvis man skal tjene offentligheden, skal man gøre offentligheden klogere og rense ud i problemer. Ikke bare tænke i måltal. 

Mike Bunde Jensen er enig i, at man skal have borgerne for øje, når man som kommune lægger sin pressestrategi. 

- Vi har besluttet, at vi gerne vil have en styring af vores kontakt med pressen, men det er på ingen måde det samme som en begrænsning. Vi skal som udgangspunkt altid stille op. Det har vi, som det offentlige, en pligt til, og vi skal forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Mike Bunde Jensen. 

I sidste ende er det den bredere offentlighed, som lider under mistilliden mellem myndigheder og medier. 

- Konsekvensen er, at vi får et dårligere oplyst demokrati. Men ansvaret ligger i høj grad hos dem, jeg ikke har talt med til denne undersøgelse, nemlig politikerne. Det er dem, der lægger snittet for, hvordan embedsfolkene skal arbejde, siger Lene Rimestad.