Handicapområdet står over "gennemgribende forandringer"

Det er i hvert fald intentionen i den første samlede aftale på området, som regeringen og en række partier torsdag eftermiddag præsenterede.

Den skal sætte retningen for handicapområdet nu og i fremtiden.

- I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik, lød det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om aftalen.

Hun mener, at det er på høje tid, at der nu sættes en retning.

Men en stribe aktører frygter et fokus på besparelser i aftalen.

DH: Kortsigtet aftale

Rammeaftalen er indgået sammen med Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale. Den indeholder 25 elementer.

Blandt initiativerne er blandt andet en lettere adgang til hjælpemidler. En handlingsplan for, hvordan flere med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet. En enklere sagsbehandling.

Men det gennemgående fokus i aftalen er, at de nye initiativer ikke må øge udgifterne til området. Og det møder både bekymring og kritik.

Hos Danske Handicaporganisationer (DH) frygter formand Thorkild Olesen, at mennesker med handicap nu bliver ramt af nye besparelser.

- Det er kortsigtet at lave en aftale, hvor udgangspunktet er at spare på området.

- Der er uden tvivl steder, hvor man kan bruge pengene klogere end i dag og dermed skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Men det er hverken til gavn for borgere eller kommunens økonomi at have så stort et fokus på kortsigtede besparelser, siger han i en kommentar.

Skeptiske socialrådgivere

Flere partier frygter også, at handicapaftalen bliver en spareøvelse. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne forlod af den årsag forhandlingerne.

Også landets socialrådgivere er skeptiske over for præmissen, som er lagt ned over aftalen, om, at der skal findes besparelser.

- Vi er meget bekymrede for, at sparedagsordenen kommer til at spænde ben for, at man kan finde de rigtige løsninger, siger Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.

Begge peger dog også på elementer af aftalen, som er fornuftige.

DH nævner, at der skal ske noget på hjælpemiddelområdet. Der skal også gøres op med den "mur af bureaukrati og dokumentationskrav", der er.

Hos socialrådgiverne nævnes merudgiftsydelsen. Den gives til personer med varigt og svært nedsat funktionsevne, så de kan dække merudgifter. For eksempel til medicin eller kørsel.

- Vi er glade for forenkling af merudgiftsydelsen, som i dag trækker tænder ud og er svær at administrere, fremhæver Ditte Brøndum.

KL: Gode takter

Udgifterne på området er gennem en årrække steget markant. Fra 2018 til 2022 er de steget fra 55,2 mia. kr. til 59,7 milliarder hos kommunerne.

Hos KL ser man mange gode takter i aftalen.

- Men den vil i høj grad skulle stå prøven, når de enkelte initiativer skal konkretiseres, siger Marie Stærke (S), der er borgmester i Køge Kommune, i en skriftlig kommentar på KL's vegne.

- Vi vil være optaget af, om initiativerne er økonomisk bæredygtige, bidrager til, at borgerne oplever at få det bedre, og om vi kan rekruttere til opgaverne.