Den altovervejende hovedregel i kommunalpolitik er, at borgmesterposten er noget, man arbejder sig frem til efter at have været byrådsmedlem i nogle valgperioder, men ikke i Københavns Borgerrepræsentation. Her er overborgmesterposten blevet en tjans, som man headhuntes til uden nogensinde at have været menigt medlem.

Det gjaldt Ritt Bjerregaard ved KV05, det gjaldt Frank Jensen ved KV09 og det gjaldt Sophie Hæstorp Andersen ved KV21. Og der var korridorsnak om at det kunne komme til at gælde en endnu ukendt kandidat ved KV25, fordi Sophie Hæstorp Andersen mindre end halvvejs i valgperioden fremstod lidt for vingeskudt til at være et sikkert sats næste gang.

Men det var før i tirsdags.

Den dag blev der betalt tilbage for Enhedslistens ydmygelse ved sidste års budgetaftale, der blev lukket af for de interne kritikere i Socialdemokratiet, i hvert fald indtil videre, og de indledningsvise øvelser til at kridte banen op til KV25 blev foretaget.

Efter sidste års budgetaftale, hvor Enhedslisten med en betydningsløs men symbolsk vigtig skattelettelse købte borgerlig støtte til at holde overborgmesterpartiet udenfor, har Socialdemokratiet i år med præcis samme valuta købt de borgerliges støtte til at holde Enhedslisten udenfor.

Dobbelt endda. I fravær af detaljerede beløb er der indtil videre kun tale om en principaftale, til gengæld dækker den ikke kun 2024, men også 2025. Valgåret.

Taberne i spillet er helt entydigt Enhedslisten, Borgerrepræsentationens største parti, som nu er sat udenfor indflydelse. Ikke verdens bedste afsæt til at få den fjerdedel af vælgerne, der stemte EL ved KV21, til at gøre det igen ved KV25. Alternativet er også på tabersiden, omend ikke så spektakulært som Enhedslisten.

Vinderne er større i antal. Foruden Socialdemokratiet kan også de borgerlige aftalepartier drage fordel af, at Enhedslisten er parkeret med armene over kors, når der skal aftales investeringer og finansiering de kommende to år. Alt andet lige bør det gøre de konkrete budgetforhandlinger enklere, når principaftalen skal udmøntes.

Aftalens dobbelte gentagelse af sidste års skattelettelse er den helt store gevinst for den blå side, der kan gå til KV25 med en track record med skattelettelser i nu tre år i træk.

Allerede skattelettelsen sidste år blev af de blå beskrevet som noget, de aldrig havde troet at skulle opleve, og to portioner mere lægger kun yderligere til. At operationen er en gratis omgang for kommunekassen, fordi serviceloftet for længst er ramt, trækker bestemt ikke fra for de borgerlige, tværtimod er det blot en understregning af, at skattelettelser og velfærd ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

En kobling som Enhedslisten valgte at leve med sidste år og Socialdemokratiet i år. SF gør det også, men ved passivt at lade de andre aftalepartier stå for udførelsen uden selv at medvirke. Gevinsten for SF er, at partiet nu er tilbage blandt de budgetbærende partier. 

Den helt store vinder er og bliver dog Sophie Hæstorp Andersen, der har gjort sidste års tvivl om hendes forhandlingsevner og sans for magtspillet til skamme. For nu. Der er stadig en konkret budgetaftale, der skal i hus senere i år og endnu en næste år.