Hej Skat, jeg vil godt lige have 357.913 kr. tilbagebetalt. Det er et skøn over for meget betalt skat gennem et antal år. Et skøn baseret på kriterier I ikke kan få noget at vide om. I har to uger til at ryste op med pengene, ellers bliver beløbet tilbageholdt af jeres bevilling på Finansloven og sendt direkte til mig. Og nåja, der er selvfølgelig løbet renter på, dem skal I også betale.

Klummeskriveren er ikke bekendt med, hvor mange henvendelser Skat modtager af lignende tilsnit. Muligvis ingen, idiotien i det taget i betragtning, men utvivlsomt for få, når man sammenligner med mængden af absurditeter, der går den anden vej.

Berlingske optalte i sidste måned 12 eksempler på de udfordringer, det nye ejendomsvurderingssystem har budt på. Knap havde avisen en måned efter skrevet om eksempel nr. 13, før samme avis kunne beskrive endnu et eksempel, som man denne gang fornuftigvis havde undladt at nummerere. Ingen kan alligevel hitte rede i det hele efterhånden, mindst af alle Skat.

Fælles for alle eksempler er, at Skat slår dem hen med, at tallene jo bare er foreløbige, og at man kan klage over dem. Dog først om to år, og indtil da har man bare at ryste op med det arbitrære beløb, Skat har slynget ud, ellers bliver pengene tilbageholdt i ens lønudbetalinger.

Har Skat rygmærker? For det minder til forveksling om dummebøder.

Hvis nogen skulle have glemt, hvad vi er blevet budt med det nye ejendomsvurderingssystem, så er her en genopfriskning af et par punkter:

84 vidt forskellige andelsboligforeningers grundværdi er skråsikkert fastsat til nøjagtig samme beløb, 162.104.000 kr. 82.000 hushandler er af DR undersøgt og sammenlignet med ejendomsvurderingerne. En tredjedel afviger mere end 20 pct. fra den faktisk opnåede handelspris. Og 68.100 ejendomme har fået deres grundværdi vurderet højere uden hus end ejendomsværdien er med hus. “Helt på månen” og “det går selvfølgelig ikke”, har skatteminister Jeppe Bruus tidligere sagt, uden dog at gøre noget ved det.

Prisen tages dog af Skats groteske besked til husejere, hvis grund i en ny udstykning har overtaget matrikelnummeret fra den oprindelige grund, før den blev opdelt. De er derfor blevet opkrævet grundskyld for hele den oprindelige matrikel, og Skats løsningsforslag er, at de selv går rundt til de andre købere og indkasserer disses andele af beløbet. Nægte at betale kan man ikke, for så vil der ske indeholdelse i udbetaling af løn.

Sådan er reglerne. Man ønsker sig næsten tilbage til de gode gamle dage for et par år siden, da regeringen var nødt til at løse “hjemmelsudfordringer”, før den kunne overrule de rettigheder, folk troede de havde. Men med en (næsten)-flertalsregering uden ønske om at rokke båden er der ikke udsigt til, at Skat behøver bløde op på sin betonfortolkning.

Dog, netop ideen med at privatisere skatteopkrævning i nye udstykninger blev den dråbe, der for første gang fik et medlem af et regeringsparti til at røre lidt på sig. I et opslag på Facebook kaldte Lars Chr. Lilleholt det “en absurd situation, når husejere pludselig opkræves skat af jord, de ikke ejer”, og Skat vil overlade det til den uheldige skatteyder selv at indkassere hos naboerne.

Hans opfordring til ministeriet og til Skat om at “finde en retfærdig løsning på det her” ville i en normal verden betyde, at et eller andet ville være nødt til at ske, men det har vi indtil videre til gode. Tværtimod er der ballade i forsvarsforligskredsen om kvindelig værnepligt, og Lars Chr. Lilleholt har nu en partifælle færre, efter at Mads Fuglede har skiftet Venstre ud med Danmarksdemokraterne. Selvom ingen af delene som sådan har noget med ejendomsværdivurderinger at gøre, så svækker det lysten i regeringspartierne, og især i Venstre, til at udstille diverse (andre) svagheder.

Så der sker nok ikke noget. Andet end at Skat fortsætter undermineringen af sin legitimitet.

En befolkning finder sig i længden kun i at aflevere halvdelen af sin løn til staten, hvis den kan stole på, at alt går retfærdigt til. Det halter det svært med, og hvis det skal fortsætte på den måde i flere år, indtil Skat måske/måske ikke får sine systemer til at virke, kommer det også til at gå ud over statens legitimitet generelt.

Ikke lige hvad der er brug for i en tid, hvor Danmark også er under pres udefra.

Disclaimer: Klummeskriveren er bekendt med Skats opdeling i en række styrelser, der for en dels vedkommende hedder noget andet. Men Skat er det alligevel uanset dæknavnene.