Samarbejdet mellem embedsværket og politikere er igen til debat efter en række møgsager. Fokus er især Christiansborg og centraladministrationen, hvor Dybvad-udvalget i DJØF peger på en politisk kultur, der er præget af (unødig) konflikt, personfokus og enkeltsager, som også påvirker embedsværkets opgavevaretagelse. 

Det bekymrer i KL, som med rette er bange for, at den meget konflikt- og tempofyldte tilgang til politik på Christiansborg smitter af på samarbejdsklimaet i kommunerne. En opgørelse i Mandag Morgen i februar viste, at en tredjedel af kommunaldirektørerne var udskiftet indenfor de seneste to år, heraf otte ufrivilligt siden valget. Det får DJØF til at tale højt om en snigende politisering af embedsværket også i kommunerne.

Derfor er glæden også stor i KL over en undersøgelse, som Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse har gennemført sammen med KL. Den viser, at der generelt er stor tillid mellem politikerne og forvaltningen i kommunerne. Hele 81 pct. af kommunalpolitikerne tilkendegiver, at samarbejdet med forvaltningen fungerer godt. 

Sorte skyer fra sociale medier

Alligevel er faren ikke drevet over, for at de nationale tillidsudfordringer spreder sig. Både kommunaldirektører og borgmestre oplever stigende pres fra de traditionelle og sociale medier med flere personangreb og en kraftig acceleration i tempoet i den politiske debat. Det påvirker den politiske kultur, og der er også knaster i samarbejdet i kommunerne. 

Den gensidige forståelse mellem politikere og embedsmænd er størst øverst i magthierarkiet. Den generelle tilfredshed med forvaltningen er faldende fra 83 pct. hos kommunalpolitikere i borgmesterkoalitionen til 72 pct. hos politikere udenfor borgmesterkoalitionen.

Forståelsen for den politiske retning er også højest i embedsmændenes hierarki. 20 pct. af de administrative medarbejdere længere nede i hierarkiet kender ikke den politiske retning på deres område. Samtidig oplever 30 pct. af embedsmændene et pres for at opnå bestemte faglige konklusioner af hensyn til et politisk ønske. 

For langt mellem politikere og embedsmænd

Det falder sammen med mine egne observationer. Jeg har gennem de seneste år arbejdet med at klæde embedsmænd og institutionsledere på til arbejdet i en politisk ledet organisation.

Det er slående, hvor lidt kontakt niveauerne længere nede i organisationen har til politikerne, og hvor lidt de kender til de politiske prioriteringer. Forståelsen hos embedsmændene af den politiske retning er baseret på genfortællinger gennem ledelseslagene samt på, hvad de kan læse i medier og på sociale medier.

Det er er ikke alt, som kommer lige godt igennem de filtre. Vi taler skoleledere og faglige konsulenter, som ikke aner, hvad borgmesteren mener om folkeskoleområdet, og projektledere for store byudviklingsprojekter, som aldrig har talt direkte med den ansvarlige udvalgsformand om projektet. De har ikke mødt hinanden nogensinde.

Samtale fremmer forståelsen

For mig giver det ingen mening. Det er almindelig børnelærdom, at samtale fremmer forståelsen. Projektlederen på et byudviklingsprojekt skal selvfølgelig deltage i den politiske behandling af sagen, og projektlederen på kommunens frisættelsesforsøg på X, Y, Z område er nødt til at kende politikernes hjørneflag, når de designer processer.

Ikke via en hviskeleg gennem flere ledelseslag, men gennem direkte dialog med politikerne. Det giver langt bedre forudsætningen for at forstå den politiske retning, men også for at levere og formidle de faglige argumenter til politikerne. Den direkte samtale er samtidig et værn mod mistillidskulturen fra Christiansborg og sociale medier. 

Nærheden og muligheden for at samles på tværs er en af kommunestyrets forcer, og det skal kommunerne udnytte. Direktionen og udvalgsformænd skal lukke langt flere fagligt og dagligt ansvarlige embedsmænd ind i de politiske beslutningsrum.