En af baggrundene for Strukturreformen i 2007 var at skabe én indgang for borgerne til den offentlige sektor. Her godt 15 år senere må vi desværre konstatere, at der både er dobbeltdør, skydedør og svingdør for borgerne. Især, når de møder sundhedsvæsenet, hvor der på en række områder ikke er sammenhæng mellem kommunernes og regionernes indsatser over for det enkelte menneske.

Regeringen har med Akutplanen givet såvel regioner som kommuner nye opgaver, som kræver en langt større tværgående tilgang til løsningerne. Med akutplanen sættes der ind med en bred vifte af initiativer, som tilsammen skal sikre en bedre brug af ressourcer og styrke aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet.

Og i Økonomiaftalen fra juni i år fremgår det, at ”Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at flere borgere tilbydes lettere og mere fleksibel digital kontakt til det samlede sundhedsvæsen i forbindelse med konsultationer, behandling, opfølgning, pleje og genoptræning i eget hjem. Det skal bidrage til omstillingen til det nære sundhedsvæsen og samtidig skabe tryghed og hjælpe med at forebygge genindlæggelser.”

eHospitalet giver færre indlæggelser

Men i kommuner og regioner burde vi ikke have skiftende regeringer og pop-up partier til at dynge os til med tiltag og initiativer, der både forstyrrer driften og som ikke sætter den innovationskraft fri, der faktisk udfoldes i det offentligt-private samarbejde inden for velfærdsløsninger. Der er således flere oversete eksempler på fælles indsatser mellem kommuner, regioner og private aktører, der kan øge effektiviteten og skabe bedre løsninger for borgerne.

Tag Næstved Kommune og eHospitalets eksemplariske samarbejde, hvor der er introduceret teknologiske løsninger, der adresserer kapacitetsudfordringer, personalemangel, og forbedrer patientsikkerheden. Borgerne drager fordel af færre hospitalsindlæggelser og behandling i eller tæt på deres eget hjem.

Løsningen har indbygget skalérbarhed og giver mulighed for at forebygge begyndende sygdom hos borgerne, ligesom udekørende teams får et redskab forebygge såvel indlæggelser som genindlæggelser.

Øget livskvalitet med special-mad 

Eller tag et af de tabu-belagte områder med borgere, der har problemer med at tygge og synke. Godt 60.000 danskere vurderes at lide af dysfagi – det kan fx være kræftopererede i ganen, syge eller af andre årsager småt-spisende borgere. Alle kommuner og regioner har borgere, der har behov for specialproduceret mad, men ikke alle har fokus på at levere et kulinarisk lækkert og ernæringsmæssigt godt måltid til borgerne.

Hvis man nu antog at alle syge ældre fik tilbudt mad, de syntes om og havde let ved at spise, så kunne vi spare borgerne for en ubehagelig sonde til 700 kr. i døgnet - og for medicinske energidrikke udstedt på grøn recept, hvor regionen dækker 60 pct. af udgiften. Der ville heller ikke være behov for indlæggelser med lungebetændelse forårsaget af almindelig mad i luftvejene - eller dårlig ernæring og tabt appetit med svækkelse til følge, fordi meget blendet mad ligner... 

Lad os derfor starte med at gøre færdigproduceret mad med modificeret konsistens mere tilgængelig for den enkelte. Det har eksempelvis måltidsvirksomheden Vores Smagsløg, der leverer specialfremstillede måltider af gode råvarer og som i serveringsklar tilstand ligner almindelig mad. Så kan moster eller farfar igen få god mad og spise sammen med familien uden at føle skam eller besvær.

Mindre private virksomheder kan ofte levere innovative løsninger i høj kvalitet og med en imponerende fleksibilitet, der kan dække individuelle behov for patienter og borgere - til priser, hvor mange store aktører ikke kan være med. 

Samarbejdet mellem offentlige og private aktører – også på kommunalt og regionalt plan - er derfor nøglen til at højne den oplevede kvalitet i velfærden for alle borgere. Især de med særlige behov. Og er det ikke mindst dem, vi skulle prøve at gøre den offentlige velfærd mere tilgængelig for?