Kommunen.dk
MENU

Debat/

Robuste og resiliente kommunale organisationer i en urolig tid

Verden bliver stadig mere uforudsigelig med en konstant udvikling af risikobilledet. Fra de stadig hyppigere naturkatastrofer til den voksende trussel fra cyberangreb. For bare at nævne to. På det bagtæppe står det klart, at krisestyring kommer til at fylde langt mere fremover.

Debat/

Robuste og resiliente kommunale organisationer i en urolig tid

Verden bliver stadig mere uforudsigelig med en konstant udvikling af risikobilledet. Fra de stadig hyppigere naturkatastrofer til den voksende trussel fra cyberangreb. For bare at nævne to. På det bagtæppe står det klart, at krisestyring kommer til at fylde langt mere fremover.
Jordskred er bare en af de begivenheder, der med kort varsel kan kalde på krisestyring. Her er det Randers kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (til venstre) og et tv-hold.
Jordskred er bare en af de begivenheder, der med kort varsel kan kalde på krisestyring. Her er det Randers' kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (til venstre) og et tv-hold.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
6. apr. 2024
Kalle Syberg Kjær
KALLE SYBERG KJÆR
CENTERCHEF
KOMPONENT
Email
Jonas Muñoz Sylvest
JONAS MUÑOZ SYLVEST
HEAD OF CRISIS MANAGEMENT & RESILIENCE
GUARDIAN - SECURITY RISK MANAGEMENT
Email

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk

Kære kommunale direktioner og kommunalpolitikere: Vi er endegyldigt trådt ind en æra af øget usikkerhed, der vil have omfattende betydning for hele den offentlige sektor og stille helt nye krav til jer. I skal stå i spidsen for at skabe endnu stærkere og mere robuste organisationer samt drive ledelse, der klæder kommunerne på til morgendagens endnu ukendte udfordringer.

Samtidig er der regulering på vej fra EU, som direkte adresserer jeres rolle og ansvar. NIS2- og CER-direktiverne indeholder mulighed for at I kan få både bøder og andre sanktioner, hvis I fx ikke lægger planer, afholder øvelser eller arbejder med implementering.  

Direktiverne præsenterer et helt ny niveau for, hvordan I skal arbejde med krisestyring, og sætter nye standarder for kravene til sikkerhed og robusthed.

Markant øgede krav til kommuner

NIS2 og CER adresserer og understøtter arbejdet med sikkerheden inden for kritiske sektorer som blandt andet energi, sundhed, transport, digital infrastruktur og offentlig administration. Mens den endelige præcisering af de to direktiver forsat er i behandling, er selve ikrafttrædelsen sat til den 1. januar 2025.

Det er dog ganske sikkert, at direktiverne vil medføre markant øgede krav til kommuner. Ikke kun til at forbedre evnen til at håndtere kritiske hændelser, men også til proaktivt at identificere, forebygge og genoprette funktioner og opretholde kontinuiteten i vitale tjenester og levere den lovbestemte service.

Det kræver en omfattende forberedelse og et øget fokus på både teknisk og organisatorisk beredskab. Er I klar til det?

Fra reaktiv til proaktiv

Vores analyse er - lidt hårdt stillet op - at vi står i en transformation fra reaktiv krisestyring til en proaktiv og forebyggende strategi. Her spiller I som kommunale direktioner og politikere en afgørende rolle. Det er jer, der skal sætte dagsordenen og sikre, at jeres organisationer er parate til at møde de nye og komplekse risici. En kæmpe ledelsesopgave i en driftstung organisation.

Det første skridt mod en mere robust og resilient organisation er en omfattende strategisk planlægning, der tager højde for det aktuelle risikobillede. Det kræver både initiativer, som staten skal understøtte for alle 98 kommuner, og en meget lang række lokale initiativer i hver jeres kommune.

Staten må blandt andet hjælpe til med at tilvejebringe økonomi og investere ressourcer i dybdegående risikovurderinger, der ikke kun fokuserer på de kendte trusler, men også på de mindre åbenlyse og fremvoksende trusler og risici.

Identificér risici

Samtidig må kommunerne identificere og arbejde med de lokale risici og sårbarheder, som kan påvirke drift og serviceniveauet. I det arbejde er det afgørende, at kommunerne ser på risici og arbejder med strategier til at mitigere dem, før de udvikler sig til alvorlige kriser. Dertil kommer en opprioritering og øget fokus på blandt andet krisestyring. Både i form af planlægning og regelmæssig afholdelse af øvelser.

En vigtig del af at opbygge robusthed er at investere i kommunens kritiske infrastruktur, organisation og kapacitet. Dette omfatter alt fra fysiske sikkerhedsforanstaltninger til it-sikkerhed og beredskabsplanlægning. Og det er en udfordring (for ikke at sige en umulighed), når kommunerne skal finde penge inden for en i forvejen snæver økonomisk ramme. Den udfordring må staten være med til at løse.

Det er dog også afgørende, at investeringerne ledsages af løbende uddannelse og træning af medarbejdere, så alle er forberedte på at håndtere kriser effektivt. Som noget af det første er det helt oplagt, at I som kommunale topledelser og politikere går forrest og selv bliver trænet i at håndtere cyberangreb, og ikke mindst de afledte analoge konsekvenser, som udgør en lige så stor udfordring for den fortsatte drift.

Hvad gør I så, direktion og politikere?

I kernen af en risikobaseret tilgang ligger en erkendelse af, at robusthed og resiliens ikke er en statisk tilstand, men en konstant og cirkulær proces. Det stiller krav til jer om at I går foran og sikrer, at kommunerne kontinuerligt revurderer og tilpasser krisestyring for at holde trit med det skiftende risikolandskab.

Ved at gøre det kan I sikre, at jeres kommuner ikke kun er bedre rustet til fremtidige udfordringer, men også kan håndtere en krise, når den rammer.

Vi opfordrer til, at I spørger jer selv og jeres organisation: Hvordan kan vi i vores kommune fremme en kultur af robusthed og resiliens? Har vi allerede taget skridt i den rigtige retning, og er der områder, vi har brug for at rykke mere?

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR