Mange ved ikke, at regionerne tager sig af meget andet end sygehuse, sundhed og psykiatri. Infrastruktur og kollektiv trafik, råstoffer og naturpleje, uddannelse og erhverv, nordisk og internationalt samarbejde samt store elementer i den grønne omstilling er også nogle af de områder, regionerne beskæftiger sig med.

I Region Sjælland er vi således fx aktive i String MegaRegion, der blandt andet arbejder med infrastrukturforbindelsen fra Oslo via Sverige og Femern Bælt i Danmark til Hamborg. Og vi er bl.a. med i Interreg DE-DK 6A-programmet, der uddeler 90 mio. euro til samskabelsesprojekter i Danmark og Tyskland. Her er både uddannelses- og forskningssektor, erhvervsliv og kommuner aktive projektansøgere og modtagere af midler.

Samfundsmæssige behov for råstoffer

Hvis vi lige dykker ned i et emne, der både fylder meget i regionerne og i en række kommuner, så er det råstofindvinding, der på mange områder er afgørende for samfundsudviklingen i Danmark.

Men grusgravning er ikke populært. Kommunale særinteresser og en "nimby"-tankegang fra lokale aktører, hvor de fleste politikere og borgere måske gerne vil have grøn omstilling, infrastruktur og bedre offentlige bygninger som hospitaler, skoler og boligbyggeri – men ikke ønsker, at der graves grus eller kører lastbiler på vejene i deres lokalområde. Not in my back yard.

Modsætningerne kan jeg tydeligt se som byrådsmedlem og regionsrådsmedlem, hvor sagsfremstillingerne i samme grusgravningssag kan være vidt forskellige alt efter instans. Risiko for urimeligt subjektiv sagsbehandling og opportunistisk politisering truer hele forsyningskæden i byggeriet og risikerer at fordyre og forsinke offentlige og private projekter.

Nationale, regionale og lokale modsætninger

De danske regioner har lovhjemmel og ansvar for at sikre råstofindvinding. Alt for ofte bliver de nationale interesser og det regionale ansvar dog trumfet af kommunale særinteresser, hvilket er muligt grundet uklarhed og forbehold i råstofloven, og skaber konflikt mellem stat, regioner og kommuner.

Sags- og klagebehandlingstider, unødvendigt bureaukrati og fejlagtige, snævre hensyn forsinker udgravninger og tilladelser og gør, at sagsbehandlingen bliver trukket i unødvendigt langdrag. 

Samordningspligten har til formål at sikre en effektiv sagsbehandling og at regionen ikke giver en indvindingstilladelse, som ikke strider med andre nødvendige tilladelser. Det forhindrer imidlertid ikke, at kommuner kan finde på at stille uhjemlede krav, der enten forsinker eller helt forhindrer lokale projekter.

Herudover hjemvises mange sager fra klagenævn til fornyet behandling, så sagerne skal gå forfra igen med en ny omgang høringer, tilladelse og klager. Det bliver ikke bedre af, at en klagesag automatisk har opsættende virkning for en gravetilladelse - også selvom en udnyttelse af en påklaget gravetilladelse ikke altid vil påvirke de påklagede forhold, før der foreligger en afgørelse fra nævnet. Det er uholdbart.

Tre ting, der bør sættes i gang

For det første er der behov for en revision af råstofloven, som tydeliggør ansvarsområder og forhold mellem stat, region og kommune. En tydeliggørelse vil skabe bedre vished for borgere og naboer, øget forudsigelighed for råstofindvindere samt mindske konflikter mellem kommune, region og erhvervsliv.

For det andet er der behov for en national råstofplan, som fremskriver behov, anvendelse og kortlægning af tilgængelige råstoffer samt skaber værktøjer til at håndtere barrierer og muligheder. De private aktører arbejder eksempelvis med en investeringshorisont på otte-ti år, mens regionerne udlægger områder til råstofindvinding hvert fjerde år. Det gør det svært for erhvervet at planlægge sine langsigtede investeringer og arealanvendelse.

For det tredje skal relevante klagenævn tilføres de nødvendige ressourcer for at bringe sagsbehandlingstiderne ned. Herudover bør man overveje en screeningprocedure for beslutning om opsættende virkning, så dele af Danmark ikke går i stå, mens vi venter på hinanden.