"Hvis bedre er muligt, så er godt ikke godt nok".

Sådan skrev Christian Hjortkjær i bogen "Utilstrækkelig", der handler om psykisk sygdom og er henvendt til ungdommen. Men sætningen er også en passende beskrivelse af det finanslovsudspil, som regeringen for nyligt præsenterede.

For det er en finanslov, som man ikke rigtigt kan have noget imod. Den vender ikke op og ned på måden, som vi tænker vores samfund på. Og den kommer heller ikke med omkalfatrende reformer, der skal skabe penge til at løse alle de kriser, som mange går og taler om: Flygtningekrise, velfærdskrise, klimakrise og - ganske vigtigt for Danmarksdemokraterne - en krise mellem land og by.

Nej, regeringens finanslovsudspil er gammel vin på nye flasker forstået på den måde, at mange af forslagene er aftaler, som vi allerede har gennemført i Folketinget, herunder Ukrainefonden og inflationspakken.

Resten af udspillet er en ganske tynd kop te.

I sig selv kan det være godt nok, da vi allerede er langt inde i 2023, og embedsmændene nok allerede er i gang med at forberede et finanslovsudspil for 2024, men i Danmarksdemokraterne mener vi, det kan blive bedre.

Eneste finanslovforslag fra et oppositionsparti

Derfor har vi - som det eneste parti i oppositionen - fremlagt vores eget finanslovsforslag, og det glæder mig, at jeg kan bruge spaltepladsen på Kommunen.dk til at fortælle lidt om det, når mit køn stod i vejen for det i P1 Debat.

Spøg til side.

På Christiansborg har diverse politiske ambitioner på tværs af skiftende regeringer overskygget de reelle problemer, som betyder noget for danskerne, som de er flest. Danskerne går op i, at man har en læge i sit nærområde, at man kan sende børnene i grundskole i cykelafstand fra sit hjem, og at ældreplejen fungerer i kommunen, så alderdommen bliver ganske tryg. Og det skal gælde i hele Danmark – også landdistrikterne.

Det er i hvert fald bl.a. det, vi tror på i Danmarksdemokraterne, og det bærer vores finanslovsforslag præg af.

Sammenhængskraften skal genskabes

Vi skal genskabe sammenhængskraften i Danmark og sikre lige vilkår for vækst, udvikling, arbejdspladser og velfærd i hele landet. Derfor afsætter vi i vores udspil 200 mio. kr. til styrke den offentlige transport i yderkommunerne. Den offentlige transport er en hjørnesten, når børn, unge og ældre uden bil skal rundt i nærområdet til enten skole, venner, familie eller handlemuligheder. I alt for mange år er der blevet skåret i afgange og busruter. Det går ikke.

Derudover ønsker vi også at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde et stykke væk fra hjemmeadressen. I yderkommunerne kan der være langt mellem arbejde og matrikel, og det skal man selvfølgelig kompenseres for. Derfor afsætter vi en mia. kr. til at hæve kørselsfradraget i de 25 yderkommuner, som vi har i Danmark. Det samme kommer til at gælde for visse småøer.

Løser bedre vilkår for privat og offentlig transport alle udfordringerne i yderkommunerne? Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Der skal mere til.

Derfor afsætter vi en mia. kr. i 2023 stigende til to mia. kr. i 2024 til en bedre pleje og omsorg for vores ældre. Pengene skal ikke kun bruges på flere hænder, men også på mere tid til den enkelte. Det er værdig ældrepleje.

Derudover ønsker vi også en bedre lægedækning i Danmark. Der er huller i landkortet, hvor nogle danskere risikerer at stå uden praktiserende læge. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor har vi tre konkrete tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at være læge i vores yderkommuner - herunder en eftergivelse af SU-gæld, hvis uddannelseslæger er parat til at slå sig ned i områder med lægemangel.