Kommunen.dk
MENU

Omsorg drukner i effektivitet på sygehuse

Manglende omsorg i sundhedsvæsenet rammer både patienter og ansatte, fastslår Det Etiske Råd. Kræftafdelingen på Vejle Sygehus viser vejen frem.

Omsorg drukner i effektivitet på sygehuse

Manglende omsorg i sundhedsvæsenet rammer både patienter og ansatte, fastslår Det Etiske Råd. Kræftafdelingen på Vejle Sygehus viser vejen frem.
  Etisk Råd kritiserer, at omsorg og nærvær over for patienter de seneste 20 år er blevet skubbet til side. Der er for meget fokus på effektivitet.
  Etisk Råd kritiserer, at omsorg og nærvær over for patienter de seneste 20 år er blevet skubbet til side. Der er for meget fokus på effektivitet.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix
1. mar. 2022
RITZAU

Helbredelse handler om mere end kort ventetid, effektiv behandling og hurtigst muligt hjem fra hospitalet.

Når vi bliver syge, har vi behov for at blive mødt af læger og plejepersonale med tid til omsorg.

I en ny rapport konkluderer Det Etiske Råd, at sundhedsvæsenet med sit fokus på effektivitet risikerer at skubbe indlevelse og nærvær over for patienterne til side.

Formanden for rådets arbejdsgruppe, Morten Bangsgaard, siger til Ritzau, at den del af behandlingen står i skyggen af de seneste to årtiers udvikling.

- Ingen ønsker sig tilbage til tiden med lange ventetider og knap så gode behandlingsresultater. Men det er vigtigt, at omsorgen nu også tænkes ind.

- Sundhedsvæsenet bør se på de menneskelige omkostninger ved et system, der fokuserer på produktionsoptimering fremfor omsorg og nærvær, siger Morten Bangsgaard.

Udspil til reform på vej

Rapporten offentliggøres, mens regioner og kommuner venter på regeringens udspil til en sundhedsreform.

Udspillet er lovet i løbet af foråret og skal blandt andet give bud på, hvordan sygehuse, praktiserende læger og kommuner sikrer mere sammenhæng i behandlingerne.

I den forbindelse skal der lyttes til Det Etiske Råd, siger Jane Heitmann, der er omsorgsordfører for Venstre og formand for Folketingets sundhedsudvalg.

- Omsorg er afgørende for, at patienten kommer sig hurtigt og godt. Desværre er det min oplevelse, at sygehusledelserne har en tendens til at glemme det, fordi de har et meget skarpt fokus på selve sygdommen.

- Vi skal blive meget bedre til at betragte omsorg som en del af behandlingen, siger Jane Heitmann.

Manglende omsorg rammer ikke alene patienterne, men også personalet, der kan få følelsen af ikke at slå til. I sidste ende kan det føre til personaleflugt, påpeger rådet.

Der kommer ikke flere ressourcer

Det er op til den enkelte sygehusledelse at sikre omsorg af hensyn til begge parter, siger Morten Bangsgaard.

- Ingen forestiller sig, at der tilføres flere ressourcer, så personalet får mere tid. Det bliver inden for de givne rammer, at der skal skal skabes plads til omsorg.

Konklusionerne i rapporten bygger på to års arbejde, hvor medlemmerne af rådet har besøgt sygehusafdelinger og institutioner.

Den rådgivning, vi giver, bliver bedre, når vi kender hinanden. Det gør patienten tryg, og det giver lægen større tilfredshed i arbejdet. Vi går gladere hjem

 

Undervejs har de mødt mange eksempler på omsorg. Eksempelvis på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, hvor hver patient tildeles én ansvarlig læge, der står for konsultationerne.

Inden ordningen kunne patienterne møde 10-15 forskellige læger.

Ifølge overlæge Christa Haugaard Nyhus, Vejle Sygehus, er der fordele for både patient og læge ved ordningen.

- Selv om du læser journalen grundigt, så er det svært at opnå samme tillid, hvis man ikke har set patienten tidligere. Den rådgivning, vi giver, bliver bedre, når vi kender hinanden. Det gør patienten tryg, og det giver lægen større tilfredshed i arbejdet. Vi går gladere hjem, siger Christa Haugaard Nyhus.

Ordningen med en patientansvarlig læge er indskrevet i kræftpakke fire fra 2016 og burde derfor gælde alle kræftpatienter.

Men ifølge Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, er det endnu ikke en selvfølge alle steder.

Sådan er rådet nået frem til sine konklusioner

  • Gennem to år har en arbejdsgruppe i Det Etiske Råd undersøgt omsorgen for syge.
  • Undervejs har rådet besøgt en række sygehusafdelinger og institutioner i sundhedsvæsenet.
  • Det drejer sig blandt andet om ambulatorier, akutafdelinger, børneafdelinger, kræftafdelinger og afdelinger for uhelbredeligt syge.
  • Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 med det formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder på sundhedsområdet.
  • Rådet består af 17 medlemmer. 9 er udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd og 8 af fire ministerier, blandt andet af Sundhedsministeriet.

Kilde: Det Etiske Råds redegørelse "Omsorg i sundhedsvæsenet".

 


  Regeringen har lovet et udspil til en ny sundhedsreform i løbet af foråret. Tirsdag præsenteres Folketingets sundhedsudvalg for rapp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR