Den grønne omstilling står for døren, og det er fra politisk hold bestemt, at det offentlige skal hjælpe med at lukke den ind. Men hvordan fremmer man den grønne omstilling og bæredygtighed i praksis?

Offentlige indkøb er et vigtigt redskab i denne proces, idet det er muligt at indarbejde grønne hensyn i flere dele af indkøbsprocessen. 

Jeg giver nedenfor en indflyvning til, hvordan offentlige ordregivere relativt nemt kan arbejde med grønne hensyn i deres indkøb og dermed fremme bæredygtigheden og skabe incitamenter for virksomheder til at udvikle og implementere grønne løsninger.

De første skridt mod et grønnere udbud

Allerede inden udbudsproceduren sættes i gang, kan ordregiver tage de første skridt mod et grønnere indkøb.

Et grundlæggende spørgsmål, der kan stilles ved tilrettelæggelsen af indkøbet, er i den forbindelse, om der kan ske en adfærdsændring, som resulterer i mindre indkøb og forbrug og hermed mindre miljøbelastning. Fx kan det være relevant at overveje leveringsfrekvensen ved visse ydelser – er det nødvendigt med daglige leveringer, eller kan man nøjes med ugentlige? 

I afklaringen af indkøbsbehovet kan ordregiver med fordel foretage en indledende markedsundersøgelse.I markedsundersøgelsen kan ordregiver få input til, hvordan markedet kan være med til at understøtte en ændret og grønnere indkøbsadfærd, og give indblik i om markedet kan opfylde det aktuelle indkøbsbehov på en anden (mere grøn) måde, end ordregiver selv havde i tankerne. 

Brug af udelukkelsesgrunde

En betydelig del af de redskaber ordregiver har til rådighed ved varetagelsen af grønne hensyn, relaterer sig til selve udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

De grønne hensyn kan blandt andet varetages ved at tilvælge den frivillige udelukkelsesgrund, som udelukker virksomheder, der har tilsidesat forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område. Da dette er en frivillig udelukkelsesgrund, skal ordregiver aktivt tilvælge udelukkelsesgrunden, og det er vigtigt at huske på, at tilvalget skal fremgå tydeligt i udbudsbekendtgørelsen.

For at sikre at reglerne ikke bliver tilsidesat længere nede i leverandørkæden, kan ordregiver med fordel kræve, at leverandørerne yderligere erklærer, at deres underleverandører ikke har tilsidesat forpligtelserne. 

Henvisning til mærkningsordninger

I relation til udarbejdelsen af udbudsmaterialet kan ordregiver også stille krav til, at anskaffelserne er forsynet med bestemte mærker, der dokumenterer specifikke miljømæssige egenskaber. Brug af mærkningsordninger er både en let og effektiv måde at inddrage grønne hensyn, idet de både sikrer, at anskaffelsen overholder bestemte standarder, men det forenkler også dokumentationsprocessen for leverandørerne. 

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hvis ordregiver henviser til mærkeordninger, så skal alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav, accepteres – ellers overholder ordregiver ikke ligebehandlingsprincippet.

Det betyder fx, at hvis ordregiver stiller krav om, at varer skal være forsynet med Svanemærket eller tilsvarende mærker, så må ordregiver tage sig til takke med mærker fra andre lande, hvis disse opfylder mærkekravene til Svanemærket. 

Miljøledelsessystemer

Udover krav knyttet til selve anskaffelsen, kan du stille grønne krav til tilbudsgivere.

Ordregiver må ikke stille krav om tilbudsgivernes generelle miljøpolitik, men udbudsloven giver mulighed for at stille krav om, at tilbudsgivere opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder, fx EU’s miljøledelsesordning, EMAS, eller en ISO-certificering. 

Erfaringsmæssigt har mange virksomheder endnu ikke opnået de bestemte certificeringer, og et decideret krav om at have opnået certificeringen kan derfor udelukke mange virksomheder. Ofte kan det derfor være en idé i stedet at stille krav om, at certificeringen skal opnås i løbet af kontraktperioden, eller at virksomheden skal opfylde betingelserne for at kunne blive certificeret. 

Tænk grønt ved tildelingskriterier

Også senere i udbudsproceduren, kan der inddrages grønne hensyn. Ved udformning af tildelingskriterier har ordregiver også rig mulighed for at hjælpe tilbudsgiverne på vej til at tænke i grønne baner. Særligt når ordregiver vælger tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” kan relativt nemt indarbejdes grønne hensyn.

Fx kan tilbuddene evalueres på baggrund af kvalitative underkriterier om miljømæssige aspekter. I den kvalitative vurdering kan der således inddrages elementer såsom levetid, miljø- og klimapåvirkning samt emballering. Ved transportydelser eller tjenesteydelser, hvor der anvendes transportmidler, kan ordregiver fx inddrage CO2-udledning som et relevant underkriterium, og ved fødevarer kan økologi og emballering spille en rolle.

Et andet vigtigt ”men”, som ordregiver bør have med i sine overvejelser er, at inddragelsen af grønne hensyn kan medføre en højere pris i sidste ende. Derfor er det vigtigt, at ordregiver med tanke på det forvaltningsretlige princip om økonomisk forsvarlig forvaltning overvejer, hvilke grønne hensyn, der er hensigtsmæssige. 

Fastsættelse af kontraktvilkår

Udover at inddrage grønne hensyn i udvælgelses- eller tildelingsfasen, er det vigtigt, at du som ordregiver sørger for, at kontrakten også understøtter og giver mulighed for at håndhæve disse hensyn.

Dette kan både indebære kontraktvilkår, der skal være opfyldt, når kontrakten træder i kraft, og som krav, leverandørerne skal opfylde i kontraktens løbetid. Der kan fx indsættes vilkår, der stiller krav om, at leveringerne under kontrakten skal ske med grønne køretøjer, eller at varer leveres i materiale, som kan genbruges.

Igen er det vigtigt at ordregiver har for øje, at alle krav, der stilles, skal have tilknytning til kontraktgenstanden, ligesom det skal være muligt at foretage en effektiv kontrol af oplysningerne.