Det kan blive et markant anderledes sundhedsvæsen, som borgerne vil møde om nogle år. Danske Regioner, der styrer og administrerer sygehusene og de praktiserende læger, ønsker en ny indretning af almen praksis.

Det skal blandt andet ske med et centralt døgnåbent kontaktpunkt til sundhedsvæsenet.

Her skal det være muligt at komme i kontakt med en sundhedsperson, som kan yde rådgivning og vejlede om behandling, herunder om der er behov for at opsøge egen læge.

Løsningen skal tage en del af presset på almen praksis og kan måske tænkes sammen med den regionale lægevagt.

En god idé, mener Danske Patienter, der repræsenterer patient- og pårørendeforeninger.

- Mange har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Et fast kontaktpunkt vil gøre det lettere og mere entydigt, hvor man skal henvende sig. Vi ser gerne, at det bliver koblet til 1813, så borgerne fremover ikke skal tænke på, om de ringer før eller efter klokken 16, siger direktør Morten Freil.

Foreningen peger på, at det i dag kan være svært at komme igennem til lægen. En fælles linje vil lette presset til fordel for dem, der for alvor er syge. Men også for dem med lette symptomer.

- Forældre til børn med øjenbetændelse eller let feber behøver ikke nødvendigvis tale med en læge eller en sundhedsperson, de kender. På den måde bliver der mere plads til dem med mere langvarig sygdom, som har fordel af at se en læge, der kender dem, siger Morten Freil.

PLO frygter forringelser

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) møder forslaget derimod modstand.

Kontakten med egen læge er en af hjørnestenene i det danske sundhedsvæsen. Det skal ikke sættes over styr, siger formand Jørgen Skadborg.

- For borgerne vil det være en stor forringelse, at den direkte adgang til egen læge erstattes af et discount callcenter. Det vil være et bureaukratisk monster og et helt unødvendigt ekstra led, man vil skyde ind mellem borgerne og deres egen læge, siger Jørgen Skadborg i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Ifølge Heino Knudsen (S), der er formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, skal det dog stadig være muligt at komme i kontakt med sin egen læge.

- I virkeligheden er det, vi rigtig gerne vil, at gøre tilgængeligheden for vores borgere endnu større. Nogle kender det fra deres forsikringsselskab, hvor man kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig medarbejder hele døgnet rundt, siger han.

Oplægget fra Danske Regioner kommer samtidig med et oplæg fra Sundhedsstyrelsen.

Begge ønsker, at færre i fremtiden skal behandles på sygehusene og flere i det nære sundhedsvæsen, som blandt andet tæller de praktiserende læger, speciallæger og kommunale tilbud.

Kolliderer med KL-forslag

Sundhedsstyrelsen foreslår således, at aktiviteten uden for hospitalerne over en årrække øges med 30-40 procent.

Ifølge direktør Jonas Egebart skal sygehusene fremover kun behandle mennesker med akut eller livstruende sygdomme. Desuden patienter med tilstande, hvor der kræves observation, særligt udstyr og samtidigt tværfagligt samarbejde.

De to oplæg lægger sig oven i et forslag fra KL, der i sidste uge efterlyste en styrkelse af de såkaldte sundhedsklynger.

De fungerer i et samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne. Forslaget støttes af de praktiserende læger.

I sidste ende er indretningen af fremtidens sundhedsvæsen op til en politisk beslutning på Christiansborg.

Den kommer, når Sundhedsstrukturkommissionen - der er nedsat af regeringen - i det nye år fremlægger en skitse, blandt andet med fokus på almen praksis.