Kommunen.dk
MENU

Klumme/

Når regionerne overtager nattevagten

De praktiserende læger har meldt pas på lægevagten om natten. En god anledning til at øge brugen af egen læge i stedet, skriver regionsrådsmedlem Thrine Rimdal Nørgaard.

Klumme/

Når regionerne overtager nattevagten

De praktiserende læger har meldt pas på lægevagten om natten. En god anledning til at øge brugen af egen læge i stedet, skriver regionsrådsmedlem Thrine Rimdal Nørgaard.
Rigtig mange borgere henvender sig til lægevagten når den åbner kl. 16. Her er det nemmere at komme igennem og tale med en læge, men disse patienter SKAL varetages af egen læge og ikke være henvist til at anvende lægevagten, når den åbner. Det er en kvalitet i sig selv, at det er egen læge, der håndterer patientens sygdom, herunder også det akutte, da egen læge kender patienten.
Rigtig mange borgere henvender sig til lægevagten når den åbner kl. 16. Her er det nemmere at komme igennem og tale med en læge, men disse patienter SKAL varetages af egen læge og ikke være henvist til at anvende lægevagten, når den åbner. Det er en kvalitet i sig selv, at det er egen læge, der håndterer patientens sygdom, herunder også det akutte, da egen læge kender patienten.
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
3. feb. 2024
Thrine Rimdal Nørgaard
THRINE RIMDAL NØRGAARD
REGIONSRÅDSMEDLEM (V)
REGION MIDTJYLLAND
Email

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk

De tre jysk/fynske regioner står overfor her i løbet af foråret 2024 at skulle overtage lægevagten om natten. Det er ikke sket ud fra et ønske om at varetage driften af lægevagten om natten - det mener vi faktisk, de praktiserende læger er bedst til - men fordi de praktiserende læger ikke længere vil påtage sig denne opgave.

Konkret i Region Midtjylland betyder det, at Præhospitalet får en ny opgave i porteføljen. Opgaven søges i videst muligt omfang bemandet med praktiserende læger, men ellers sygehusets læger og sygeplejersker. Den udkørende funktion vil blive dækket af overvejende paramedicinere. Det vil under alle omstændigheder være kvalificeret personale, der varetager lægevagten, også om natten fremover.  

Så borgerne vil opleve samme gode behandling som i dag. Det er også samme telefonnummer, så borgerne skulle gerne opleve tingene uændret og være med til at skabe tryghed, også uden for egen læges åbningstid.

Vi skal ændre adfærd

Men vi skal som borgere have ændret adfærd i forhold til lægevagten og den praktiserende læge skal være bedre til at modtage akutte patienter løbende gennem dagen. Dette er anledningen til at tage dette alvorligt.

Vi ved, at en del patienter giver udtryk for, at det er svært at komme igennem til egen læge om eftermiddagen og svært at få en akut tid samme dag, hvis behovet opstår i løbet af dagen.

Derfor kan det også ses, at der er rigtig mange borgere, der henvender sig til lægevagten når den åbner kl. 16. Her er det nemmere at komme igennem og tale med en læge.

Disse patienter skal varetages af egen læge og ikke være henvist til at anvende lægevagten, når den åbner. Det er en kvalitet i sig selv, at det er egen læge, der håndterer patientens sygdom, herunder også det akutte, da egen læge kender patienten. 

Derfor må og skal vi i regionerne stille større krav til de praktiserende læger om, at de i hele dagtiden varetager de opgaver, der hører deres patienter til, aftalte og akutte. 

Udover at stille større krav til lægernes varetagelse af den akutte behandling af egne patienter i hele dagtiden, må vi også som borgere i langt højere grad overveje, om vores problem er så akut, at det ikke kan afvente at egen læge åbner næste dag eller mandag, hvis det er henover en weekend.

Er det akut eller kan det vente

Vi hører desværre for mange eksempler på at borgerne henvender sig med et problem, der kunne afvente næste dag, men hvor de i stedet henvender sig til lægevagten, enten fordi det er nemmere, fordi det er uden for de flestes arbejdstid eller fordi vi oplever det svært at få en akuttid hos egen læge eller lige har glemt at få fornyet en recept og nu ikke har mere medicin.

Her kan videokonsultationer hos egen læge afhjælpe noget for dem, der er på arbejde i dagtid og derfor har svært ved at komme til egen læge, men måske godt kan finde et rum og 15 minutter i fred og ro til en videokonsultation i løbet af arbejdstiden.

Vi kan også i langt højere grad anvende Apotekets app til fornyelse af recepter, der gør det nemt hjemmefra at forny recepter uden at skulle kontakte Lægevagten eller besøge egen læge.

Så nu da regionerne skal overtage nattevagten, og lægevagten generelt har mange konsultationer, så lad os hjælpes med at minimere brugen, så de borgere, der har et akut behov, nemt kan komme til at bruge egen læge i dagtiden.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR