Allerede nu har den offentlige sektor i almindelighed og sundhedsvæsnet i særdeleshed vanskeligheder med at have tilstrækkelig med arbejdskraft.

Ser vi frem i de kommende år, er der intet, der tyder på at dette vil bedres. Det er fortsat relativt store årgange, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, og vi kan se, at i de seneste flere år er tilgangen til velfærdsuddannelser dalet, herunder også fx antal studerende, der søger sygeplejerskeuddannelsen. Det anslås fx at vi kommer til at mangle mere end 15.000 sosuer i 2030.

Selvom regionerne ofte har sparerunder, senest Region Midtjylland i forbindelse med budgettet for 2024, så har der aldrig været flere ansatte inden for sygehusvæsnet end nu. Der er således kommet 14.000 flere ansatte (omregnet til fuldtidsstillinger) inden for sygehusvæsnet i perioden 2008-2021.

Den demografiske udvikling i befolkningen med væsentlig flere ældre, herunder også flere ældre 80+ år, vil i de kommende år være med til at presse sundhedssystemet, både på sygehusene, de praktiserende læger og den kommunale sundheds- og plejeindsats.

Mange tiltag men ikke nok

Der arbejdes på mange tiltag for at imødegå mangel på arbejdskraft, fokus på flere på fuld tid/flere timer, diverse seniorpolitiske tiltag, der skal tilskynde folk til at blive på arbejdsmarkedet lidt længere tid, arbejdstidsplanlægning med bedre fordeling af vagtbyrden, sikring af et godt arbejdsmiljø, god onboarding af nye medarbejdere og ikke mindst god og nærværende ledelse. Regeringen taler om at give øgede muligheder for rekruttering fra udlandet, ligesom et lønløft til i hvert fald en del af grupperne skal bidrage til en bedre løn til de grupper.

Dette er alt sammen tiltag, der er nødvendige for at sikre så meget arbejdskraft som muligt, men det er på ingen måde tilstrækkeligt til at sikre sundhedsvæsnet tilstrækkeligt med arbejdskraft, hverken på den korte bane og især ikke på den lange bane.

Vi bliver nødt til radikalt at se på hvordan vi

• kan arbejde på en anden måde, hvor vi fastholder og udvikler kvalitet, men for færre ressourcer
• bruge kunstig intelligens, robotteknologi og andre digitale løsninger, så den menneskelige faktor mindskes
• foretage en prioritering af, hvad der skal behandles

Vores sundhedsvæsen er presset, ingen tvivl om det. En del af grunden er at vi er blevet fantastisk dygtige til at behandle patienterne, så de kan leve i mange år med deres sygdomme.

Flere lever længere med alvorlig sygdom

Se bare på kræftbehandlingen, hvor langt flere lever med en alvorlig kræftsygdom i mange år med gentagne behandlinger.  Se fx den nye diabetesmedicin, der også virker som slankemedicin, men bevirker patienten skal til kontrol hos egen læge hver måned. Det er alt sammen positivt og er med til at give folk et længere og forhåbentlig også bedre liv, men det er også med til at presse vores sundhedsvæsen.

Vi er derfor nødt til at se på, hvordan vi kan arbejde anderledes, så patienterne i højere grad ikke er indlagt og i højere grad kan klare sig med fx hjemmebehandling. De forskellige sygehuse, i Region Midtjylland og i de andre fire regioner, udvikler hele tiden nye arbejdsgange, der er med til at mindske behovet for personaleressourcer.

Der udvikles ny teknologi i den enkelte region, på det enkelte sygehus, som kan være med til reducere presset på brug af personaleressourcer, fx kunstig intelligens til at læse visse røntgenbilleder.

Men man kan stille det spørgsmål, om de er gode nok til at lære af hinanden og tage hinandens ideer til sig?  

Vores sundhedsvæsen er som organisation nødt til at være indstillet på at forandre sig i et hastigt tempo, hvis vi fortsat skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse, og derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at vi lærer af hinanden og arbejder sammen og får implementeret de gode ideer. Og så skal vi ikke mindst have en politisk diskussion af, om der er noget vi ikke skal behandle i sundhedsvæsnet - en diskussion, der trænger sig på.