En blå, stofbeklædt stol er stillet frem foran døren til Sct. Jørgens Gaard i Kolding. Ved siden af stolen blafrer et hvidt sejl med et lilla “M”. På stolen er der klistret en lille seddel: “LLR reserveret”.

“Vil du have indflydelse på Moderaternes kommunalpolitik?” lyder det på partiets hjemmeside. Arrangementet i Kolding er en del af den seneste danmarksturné, som partiformand Lars Løkke Rasmussen er taget ud på med blikket rettet mod kommunalvalget om to år. 

KV25 bliver Moderaternes lokaldebut, selvom partiet blev stiftet kort før KV21. Dengang valgte den tidligere amtsborgmester, at partiet ikke skulle indgå i kommunalvalget. Efter et folketingsvalg, hvor partiet fik 16 mandater (9,3 pct.), er partiet nu klar til at stille op til KV25. 

Eller næsten klar i hvert fald. Først skal hele partiorganisationen geares op fra en start-up til et landsdækkende parti og etablere en fødekæde med kandidater og partisoldater til ikke bare Folketinget, men også kommunerne og regionerne. 

Og selvom Moderaterne bragede igennem til folketingsvalget og rykkede rundt på status quo på Christiansborg, bliver det noget nær en “umulig opgave” at matche resultaterne fra sidste års valg, advarer kommunalforsker. 

For politik og organisation

Indenfor i Sct. Jørgens Gaards historiske bygninger tager blandt andre ældreminister Mette Kierkgaard og gruppeformand Henrik Frandsen, begge valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, imod de fremmødte sammen med lokale moderater. 

Der er plads til godt 100 mennesker i mødelokalet, og det har været nødvendigt at skrive folk på venteliste. Efter at et par afbud tikkede ind i de sene timer, er det alligevel endt med, at et dusin pladser står tomme for enden af de to langborde, da partiformanden dukker op. 

Lars Løkke Rasmussen byder velkommen og joker jovialt med de fremmødte interesserede. Partiformanden åbner for næste skridt for Moderaternes projekt: 

- Vi skal bevæge os fra det her lille start-up, som vi var, til noget, der er større, siger han. 

Og det er altså her, at kommunalvalget spiller en vigtig rolle for Moderaterne – både politisk og organisatorisk. 

- Hvis vi gerne vil have mennesker til at engagere sig politisk, skal vi skabe en platform, hvor de kan gøre det. Hvis vi ikke stiller op til kommunalvalget, kommer vi ikke til at have en fødekæde af unge såvel som ældre mennesker, som gerne vil snuse til politik, og som måske gerne vil i Folketinget engang. Det handler om at skabe et levedygtigt parti. 

- Det andet element er, at hvis vi gerne vil føre vores og regeringens planer ud i livet om blandt andet større frisættelse lokalt, så kan det ikke kun lykkes fra Christiansborg. Det er ude i kommunerne, man skal finde løsningerne. Vi kan skabe rammerne fra Christiansborg, men de skal fyldes ud lokalt.  

Partiformand Lars Løkke Rasmussen udlagde dele af strategien for KV25 på sin forårsturné, her i Kolding. Foto: Emil Staulund Larsen

Fire problemer

Moderaterne skal dog ikke regne med at kunne overføre valgresultatet fra folketingsvalget til det kommende kommunalvalg, forklarer Roger Buch, forskningslektor hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

- Jeg er fristet til at kalde det en umulig opgave. Der er ikke rigtig eksempler på landsdækkende partier, som har formået at få et politisk gennembrud i kommunerne i nyere tid, siger han. 

Roger Buch nævner eksempelvis Dansk Folkeparti, som formåede at blive det største borgerlige parti ved folketingsvalget i 2015 med 21,1 pct. af stemmerne, mens det ved det efterfølgende KV17 ‘kun’ fik 8,8 pct. af stemmerne – efter både Venstre og Konservative. 

Det er langt sværere at få et samlet succesfuldt valg i kommunalpolitik, fordi det i virkeligheden er 98 forskellige valg, påpeger han. 

Roger Buch fremsætter fire overordnede udfordringer, partierne skal overvinde for at overføre medvind i landspolitikken til kommunalvalget; de fire p’er: Politikere, politik, partiaktivister og penge.

- Det er partiformanden og måske en håndfuld profiler, som har tegnet partiet og slået igennem. Dem har man ikke kommunalpolitisk. Det er afgørende, at man kan finde nye politikere til at stille op, og det vil være svært bare at stille op i halvdelen af kommunerne. 

- Den politik, der har været en succes landspolitisk, kan man ikke nødvendigvis bruge lokalt. DF er et godt eksempel: Man kan ikke bruge stram flygtningepolitik til særligt meget ved et kommunalvalg. Nye Borgerlige og Liberal Alliance har også meget sværere ved at slå på lavere skatter, fordi de straks vil blive konfronteret med, hvilke skoler det er, der skal lukke, og hvor det er, man skal skære i ældreplejen. Mange af de politiske mærkesager er tæt på at være ubrugelige, når det kommer til lokalpolitik. 

- Man har brug for nogle partiaktivister, der kan hænge plakater op, skrive læserbreve og være aktive på sociale medier. Nye partier mangler medlemmer, som kan hjælpe med det. 

- Og så har man brug for penge til at gennemføre en valgkamp. Nye partier er, selvom de har haft succes, ofte små og har ikke mange penge at gøre godt med. Og det har man brug for, hvis man gerne vil lave en god kampagne lokalt. 

Derudover understreger Roger Buch, at de nye partier står overfor stærke, veletablerede partier. 

- Det er ikke bare borgmesterpartiet, men også andre partier, som har masser af garvede medlemmer, som er inde i sagerne og kender lokalhistorikken i en kommune.   

To stemmerslugere ved folketingsvalget

Moderaterne er ikke ene om at skulle forsøge at ride videre på vælgerbølgen fra folketingsvalget til det kommende kommunalvalg. 

Danmarksdemokraterne fik 14 mandater (8,1 pct.) og blev Folketingets femtestørste parti ført frem af partiformand Inger Støjberg, som fik det næsthøjeste antal personlige stemmer, 47.211 – foran Lars Løkke Rasmussen, som fik tredjeflest med 38.439 stemmer. 

Ligesom Lars Løkke Rasmussen har Inger Støjberg været på charmeoffensiv rundt i landet i et forsøg på at tiltrække interesserede kandidater og partimedlemmer frem mod kommunalvalget. I foråret besøgte Inger Støjberg otte byer, ligesom hun også planlægger en turné til efteråret. 

- Vi ved, at vi kun har et lille år på bagen, så vi er stadig meget nye, og vi er stadig i gang med at få etableret organisationen, lokalforeninger og alt det, der følger med, siger hun og tilføjer:

- Vi har først og fremmest brugt tid på at definere for os selv, hvad vi vil med Danmarksdemokraterne, og dernæst forklare interesserede, hvad vi er for et parti. Det har været en god proces for os at få defineret, hvad vi præcis vil og står for.  

Hos både Danmarksdemokraterne og Moderaterne er man påpasselige med at sætte mål for det kommende kommunalvalg, ligesom man godt ved, at det bliver sværere at slå igennem lokalt, end det var på landsplan. 

- Det er ret urealistisk, at vi kan matche folketingsvalget. Vi er bevidste om, at det er en helt anden, svær opgave. Vi kommer ikke til at sætte tal på, hvad vi skal nå, siger Susie Jessen. 

Skal genopfinde sig selv

Roger Buch roser begge partiformænd for at rejse landet rundt som en del af forberedelserne til kommunalvalget. Omstillingen til et kommunalt parti kræver nemlig, at partiet i et vist omfang skal genopfinde sig selv og finde ud af, hvilke mærkesager man også kan stå stærkt på i en debat i den lokale gymnastiksal og ikke bare i en partilederdebat på DR og TV2. 

- Man skal finde en måde at genopfinde sig i 98 variationer, hvor man finder ud af, hvordan man kan positionere sig med sine grundholdninger i den lokale situation. Begge partier skal finde deres ‘politiske hul’, men der er rigtig mange partier at kæmpe med om pladsen, siger Roger Buch. 

Under valgkampen til Folketinget turnerede både Moderaterne og Danmarksdemokraterne med slagord, som egnede sig primært til landspolitik – henholdsvis med et opgør mod blokpolitik og kampen mod “de fine saloner”. 

Susie Jessen tøver ikke med at sige, at Inger Støjbergs tilhængere godt ved, hvilke “fine saloner” man taler om. Og selvom der ved en kommunal valgkamp ikke på samme måde bliver blæst til kamp mod eliten i København, så er kampen mellem land og by – eller hovedbyen og oplandet – stadig relevant. 

- Der er store udfordringer i landdistrikterne, som ikke bliver berørt på Christiansborg, og det er særligt i kommunerne, man mærker konsekvenserne heraf. Det er dog også vigtigt for os, at vores medlemmer kæmper for dem, der bor i udkanten af kommunen, siger Susie Jessen og nævner eksempelvis kampen om lavere færgetakster til småøerne og landsbyskolens overlevelse som personlige mærkesager for hende selv. 

- Udfordringen er ofte den samme som på landsplan. Aktiviteterne bliver koncentreret omkring hovedbyen, mens udkantsproblemerne ikke bliver adresseret. Meget af vores politik på landsplan kan let overføres til lokalpolitik. 

For Moderaterne handler det stadig om samarbejde på tværs af partierne – også selvom det er noget, mange kommuner allerede excellerer i. Partiet skriver selv, at “Moderaterne er præcis, hvad dansk politik har brug for”, og det gælder også kommunerne, mener gruppeformand og forhenværende borgmester i Tønder Henrik Frandsen: 

- Jeg mener helt klart, at kommunerne har brug for Moderaterne. Vi er Danmarks tredjestørste parti, og alene af den grund har kommunerne enormt stor gavn af at have et søsterparti med direkte indflydelse i regeringen. 

- Vi er et parti i midten af Folketinget, ligesom magten ofte ligger midt i lokalpolitik, så vi ligger også i smørhullet i kommunerne, som vi gør på Christiansborg. Et rigtigt borgmesterparti. 

Den tidligere borgmester stiftede i 2020 sin egen lokalliste, som han stod i spidsen for ved KV21. Henrik Frandsen vil endnu ikke svare på, hvorvidt han vil stille op til KV25, og om det i så fald vil være for Moderaterne eller Tønderlisten. 

Han skal først have “en god snak” med gruppen i Tønder, men gør det klart, at han ikke ønsker at stille op imod hverken Tønderlisten eller Moderaterne. 

- Jeg tænker, at når vi er kommet et år længere frem, så har jeg gjort min stilling op. Det afhænger selvfølgelig af, hvad Moderaterne ender med at gøre. Jeg kommer ikke til at gøre noget, der kommer til at skade Tønderlisten. 

KV25 og kaos

I Kolding tager skiftevis Lars Løkke Rasmussen, Mette Kierkgaard og Henrik Frandsen teten og fortæller om situationen på Christiansborg. Spørgsmålene fra de interesserede går fra folk, der mest er interesserede i at høre om, hvordan regeringsægteskabet har det, mens andre fortæller om deres lokale frustrationer og udfordringer.

Det er begrænset, hvor meget politik der bliver udviklet på mødet, mens det ligeledes er begrænset, hvor mange konkrete lokalpolitiske idéer der bliver bragt på banen. 

En af tilhørerne spørger eksempelvis til de konkrete planer for opstilling til kommunalvalget. 

- Det er jo trods alt derfor, vi er kommet her i dag, bemærker han. 

I klassisk Lars Løkke Rasmussen-stil fortæller han, at man selvfølgelig er på udkig efter kandidater til at blive kandidater - “kandidat-kandidater”. 

Foran Moderaterne står to valg; Europa Parlamentsvalget i 2024 og kommunalvalget i 2025. EP24 er mere overskueligt, og man har brug for et fåtal af kandidater. KV25 kræver derimod en langt større indsats og proces, og det er derfor nødvendigt at omfavne “kaosset”, siger Lars Løkke Rasmussen – bare ikke helt endnu. 

- Jeg kender til medlemmer af kommunalbestyrelser, der har sagt, at de er klar til at springe ud som Moderat, men indtil nu har vi sagt, at der for nu ikke findes moderate kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det gør der selvfølgelig, men ikke nogen, der endnu repræsenterer Moderaterne. 

- Det skal ikke være sådan, at hvis nogen har set sig sure på sit parti, så kan de bare melde ud, at nu er de en del af Moderaterne, og så skriver medierne, at nu er Moderaterne repræsenteret ude i kommunerne. 

I stedet skal det kommunale Moderaterne “vokse op nedefra” med storkredsformænd, lokalbestyrelser og kommuneansvarlige, som efterfølgende skal udpege og identificere de rette kandidater. 

Det kan være, at der ligefrem kan være en form for uddannelse i, hvad det er, man skal være opmærksom på i forhold til at finde den rette kandidat, for man kan godt risikere at brænde fingrene, tilføjer Lars Løkke Rasmussen. 

Partiformanden håber, at partiet har fået de kommune-ansvarlige på plads inden partiets grundlovsfest og to års jubilæum 5. juni.  

Partihoppere er velkomne

Hos Danmarksdemokraterne har man en anden holdning til tilgangen af partihoppere og løsgængere. 

Partiet har nu 22 medlemmer i kommunalbestyrelserne og har især nydt godt af frustrationerne i Dansk Folkeparti, hvorfra 17 af partiets byrådsmedlemmer er kommet siden KV21. Yderligere fire byrådsmedlemmer er kommet til fra Venstre, mens den sidste er kommet fra en lokalliste. 

- Det startede jo med, at nogle af vores folketingskandidater kom med en kommunal baggrund fra andre, enten Venstre eller Dansk Folkeparti. De kom derfor naturligvis til at repræsentere Danmarksdemokraterne i byrådet, alt andet ville være mærkeligt, fortæller Susie Jessen.

- Vi er et parti, som gerne vil søge indflydelse. Hvis folk er interesserede, og deres værdier passer med vores, kan jeg ikke se noget galt i, at de også får lov til at repræsentere Danmarks-demokraterne, siger hun. 

I starten af maj valgte hele Dansk Folkepartis lokalbestyrelse i Glostrup at forlade partiet. Det kom dog ikke som en overraskelse for partisekretær Chris Bjerknæs, som kaldte det et “forventeligt forløb”, eftersom gruppen havde “deltaget i møder med Inger Støjberg”. 

Til Folketingsvalget sidste år turnerede Inger Støjberg landet rundt i sin bus. I foråret besøgte hun en række kommuner med henblik på det kommende kommunalvalg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Susie Jessen understreger dog, at Danmarksdemokraterne ikke har rekrutteret byrådsmedlemmer hos andre partier, men at der udelukkende har været tale om, at interesserede har henvendt sig til partiet. 

- Vi fisker ikke efter kandidater hos andre partier. Interesserede må selv henvende sig, og det er vigtigt for os, at det handler om politik og ikke alle mulige andre grunde som fx uenigheder. 

Med de mange lighedstegn mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener Susie Jessen, at der er grobund for et godt samarbejde lokalt. Det tætte værdifællesskab betyder dog samtidig, at det ikke er et langt spring, hvis man skulle ønske at skifte parti. 

- Vi er to borgerlige partier med mange fælles interesser og mærkesager. Det er også derfor, de søger herover. Man ændrer ikke politik hen over natten, så det, synes jeg ikke, er overraskende.  

Det er dog ikke nogen garanti for, at man ved at få løsgængere eller partihoppere ombord er sikret pladsen til næste valg, advarer Roger Buch. 

- Det kan være en god løsning og genvej i den enkelte kommune med en erfaren kandidat, der springer fra et andet parti. Man skal bare huske, at mange kandidater er valgt ind på andres stemmer, og at det, at man er valgt ind, ikke nødvendigvis er et udtryk for, at man er klar som spidskandidat. 

Roger Buch understreger, at det helt sikkert er en fordel at have nogen i partiet som fx en partihopper, som kender lokalhistorikken og forholdene i byrådet, til at hjælpe de andre kandidater i partiet. Det er derfor en genvej, men ingen garanti for succes. 
- Partihoppere har det generelt svært, og deres chance for at blive genvalgt er halvt så stor som dem, der ikke skifter parti.  

Løkke mod Støjberg

Roger Buch ønsker ikke at spå om, hvordan det kommer til at gå de to partier til KV25. Valgkampen til Folketinget sidste år understregede med al tydelighed, hvor hurtigt medvind kan vende for selv veletablerede partier. 

Han er dog klar til at udelukke et kanonvalg for begge partier. 

- Det er umuligt at forestille sig et regulært gennembrud som et nyt parti. Nye partier får typisk ved et kommunalvalg 30-40 pct. af de stemmer, som de vil få ved et landsdækkende valg.  

Derfor mener Roger Buch også, at det var smart af Lars Løkke Rasmussen at hoppe over KV21, da det ville have været en særligt svær opgave at starte ud med et dårligt lokalvalg. 

Af de to partier mener Roger Buch, at Moderaterne står stærkest. 

- Moderaterne har en partiformand, der tidligere har været general til kommunalvalg, og som er meget stærkere i det organisatoriske arbejde end Inger Støjberg qua sin baggrund i Venstre, vurderer Roger Buch. 

- Moderaterne er ramt af regeringens dalende popularitet, men det er helt sikkert, at vi kommer til at se meget mere til Lars Løkke Rasmussen frem mod kommunalvalget, end vi gør til Inger Støjberg. Han er jo stort set den minister, der har fået mest medietid, siden regeringen blev dannet, og det vil fortsætte, som situationen er nu. 

M har brug for kommunerne, ikke omvendt

Hen mod aftenen bliver der serveret pålægsfad, inden programmet rundes af. Efter at Lars Løkke Rasmussen har takket for interessen og de politiske input, kommer interesserede forbi og taler med ham. 

En ældre kvinde takker formanden for at holde orden på regeringsprojektet og Danmark, mens en mand vil tale om økonomien i en lokal valgkamp. Lars Løkke Rasmussen lytter tålmodigt med en utændt cigaret i den ene hånd, halvt på vej ud ad døren. 

Klokken nærmer sig 22, og dagen forinden havde udenrigsministeren været med til at sende den til dato største militære donationspakke afsted mod Ukraine. På vej mod døren reflekterer partistifteren over kommunalvalget og partiets mulige rolle.

- Helt ærligt så havde jeg overvejet, om vi overhovedet skulle stille op. Det er Danmark, der har brug for det her projekt, det går fint ude i kommunerne, siger Lars Løkke Rasmussen. 

De to afgørende faktorer for at stille op er for Moderaternes egen skyld; hvis partiet skal blive et levedygtigt parti, kræver det en fødekæde, talentudvikling og lokal tilstedeværelse. Det andet er, at der også er kommuner, hvor man har brug for at vende fastgroede stridigheder til nye samarbejdsformer. 

Det betyder dog ikke, at partiformanden har formuleret noget succeskriterium endnu. Der er ikke nogen mening i, at man partout skal kunne stemme på liste M i alle kommuner, understreger Lars Løkke Rasmussen. 

Hvem der kommer til at være på stemmesedlerne, skal man først regne med bliver afsløret næste år. 

- I år skal vi omfavne kaosset og finde rundt i, hvem der har lyst til at være med og være ansvarlig for processen. Når vi så har fået et overblik, kan vi begynde at sætte navne på, hvem der så skal være kandidater. 

- Alle skal ikke nødvendigvis gå i samme takt. Hvis vi har en håndfuld navne, som vi tror på, og som er klar her efter sommeren, kan det være, at vi også bare sætter det i gang. Hvornår det præcist bliver, tør jeg ikke spå om.