Det nye byråd i Slagelse havde knap fået fordelt siddepladser i byrådssalen, da kommunaldirektør Frank E. Andersen fik beskeden. Fyret. Byrådet ønskede en anden profil. Beskeden kom brat, men ikke som et lyn fra en klar himmel. 

- Jeg havde før kommunalvalget haft møder med både den siddende borgmester og de forskellige politiske ledere. Jeg mødtes efterfølgende med det nye flertal, som fremlagde deres vision, og jeg kom med mine vurderinger. Da jeg så ikke hørte fra dem efterfølgende, anede jeg, hvilken vej det pegede, fortæller Frank E. Andersen. 

- Jeg havde dog ikke regnet med, at det allerede ville ske på arbejdsdag nummer to. Jeg troede, at jeg fik lov til at vise, hvordan jeg kunne løfte opgaven. 

Frank E. Andersen blev den første kommunaldirektør, der blevet fyret i den nye periode. Siden er der kommet flere til. Hvert år bliver der udskiftet 10-15 kommunaldirektører med hver sin forhistorie og forklaringer.

- Jeg ved i princippet den dag i dag ikke præcist, hvorfor jeg blev fyret. Jeg har aldrig fået nogen begrundelse; om det var, fordi de mente, jeg var for tæt på den tidligere borgmester, om jeg var for stærk, eller om de bare ville have en ny kandidat, fortæller Frank E. Andersen. 

Borgmester Knud Vincents (V) ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til, at det er en personalesag. I pressemeddelelsen lød det, at der var “brug for ny ledelseskraft”, og man ønskede “en anden profil”. 

Macholedelse fra en svunden tid

Frank E. Andersen er ikke bitter over fyringen, snarere ærgerlig. Han tiltrådte stillingen i Slagelse Kommune i 2018, hvor han kom fra posten som kommunaldirektør i Gentofte. 

- Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, og hvad risikoen var. Det er ingen hemmelighed, at der har været store konflikter, før jeg kom til. Dem har man ikke hørt så meget til, mens jeg har været der, men der har altid været en latent uenighed mellem de to fløje, som man ikke kan løse sådan lige, fortæller Frank E. Andersen. 

Der er skrevet mangt og meget om de mange konflikter i Slagelse. Fyringen af Frank E. Andersen kan synes som den seneste akt i teaterstykket. Det høje konfliktniveau har nok gjort, at kommunaldirektøren er blevet sat i bås med den ene fløj, vurderer Frank E. Andersen. Derfor kan den nye kommunalbestyrelse have haft behov for at stille skabet på plads. 

Frank E. Andersen har mange års erfaring fra både militæret og den kommunale verden. Den type ledelse, som Frank E. Andersen mener, fyringen udtrykker, hører dog en anden tid til: 

- Det er en gammeldags form for macholedelse, som hørte til for 20-30 år siden, hvor man forsøger at udvise styrke og pondus. Det skaber kun en masse usikkerhed i organisationen. Hvad er retningen fremad nu? Kommer der flere fyringer? Politikerne kender ikke maskineriet, og de kender ikke konsekvenserne, når de laver sådan nogle udmeldinger. Mange politikere undervurderer, hvor meget det kræver at styre så stor en organisation. 

Væltet af mediestormen 

I Greve blev Claus Thykjær centrum for en sand møgsag. Efter en række aktindsigter kunne DR afsløre, at Claus Thykjær havde brugt kommunens kreditkort til private indkøb. Ifølge DR drejede det sig om ca. 3.700 kr., mens der manglede bilag for 10.390 kr. 

- Jeg orienterede selvfølgelig økonomiudvalget om, at DR kiggede på disse bilag. Vi fik KL og en ekstern revision til at kigge på forløbet, og de konkluderede begge, at det var noget rod, men at der ikke var grundlag for en personalesag, fortæller Claus Thykjær. 

- Det var DR, der styrede hele dialogen omkring mig. DR breakede ikke noget for byrådsmedlemmerne, som de ikke allerede havde fået forelagt, siger Claus Thykjær. 

Presset blev ved med at vokse. Til sidst blev Claus Thykjær fritstillet. Forløbet stoppede dog ikke her. Presset og mistænkeliggørelse fortsatte mod embedsværket. 

- Det var voldsomt ubehageligt for hele administrationen. Der blev kørt en fortælling i medierne om, at jeg havde snydt og bedraget, og der blev rettet en mistillid mod hele embedsværket, fortæller Claus Thykjær. 

Chikane og politianmeldelse

Det hele kulminerede for Claus Thykjær, da et flertal uden om borgmesteren ville politianmelde ham, selvom KL og den eksterne revision vurderede, at der ikke var noget at komme efter. Ifølge politianmeldelsen, som Kommunen.dk har set, “har såvel borgere som medier…  rejst vedvarende tvivl om, hvorvidt der foreligger strafbare forhold” som et belæg for at politianmelde den tidligere kommunaldirektør. 

- Det er et skred, at man lader sig kue af stemningen på sociale medier. Man gør det måske, så man kan vise, at man er handlekraftig, men flere undersøgelser havde vist, at der jo ikke var noget at komme efter, siger Claus Thykjær. 

Han peger desuden på, at politianmeldelsen var et brud på den fratrædelsesordning, som man forinden havde indgået. Aftalen krævede nemlig, at Claus Thykjær aktivt skulle søge et nyt job, hvilket selvsagt blev gjort en del sværere med en politianmeldelse hængende over hovedet. 

Politiet vurderede efter at have behandlet sagen, at der ikke var grundlag for at rejse en sag – samme konklusion som KL og det eksterne revisionsfirma var nået frem til og havde fremlagt for byrådet. 

- Tænk på, hvordan jeg så ville se ud. Det er ikke det værd. Jeg vil bare gerne have dette forløb overstået og komme videre. 

Politisk ledelse, ikke styring

I bund og grund handler forholdet mellem embedsværket og lokalpolitikerne om ledelse. Der kan hurtigt være og opleves en ubalance. Mange kommunalpolitikere har ingen eller kun begrænset ledelsesmæssig erfaring eller en bred erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund. Omvendt er embedsværket typisk akademikere. 

- Jeg tror ikke, man havde ladet sig rive med, hvis der havde været en mere erfaren politisk nestor-type i oppositionen, vurderer Claus Thykjær. 

Politikere og forvaltning taler til tider hver deres sprog. 

- Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle lokalpolitikere føler sig magtesløse i forhold til embedsværket. Hvis man laver politik ud fra sagsfremstillinger, er det jo embedsværket, der laver sagsfremstillingen. Hvis den kommer med 600 siders bilag, er det klart, at man som politiker har svært ved at følge med, siger Frank E. Andersen.  

Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle lokalpolitikere føler sig magtesløse i forhold til embedsværket. Hvis man laver politik ud fra sagsfremstillinger, er det jo embedsværket, der laver sagsfremstillingen

Frank E. Andersen, tidligere kommunaldirektør i Slagelse

 Han er derfor stor fortaler for, at politikerne skal sætte dagsordenen, men ikke ved macho- eller detailstyring, men gennem politisk ledelse og at sætte retningen. 

- Hvis man forsøger at lave politisk styring, ender man inde på embedsværkets bane og præmisser. Det bliver en ulige kamp. I stedet skal man vise politisk lederskab og udpege retningen på baggrund af meninger og holdninger. Det er det, de er valgt til, siger han.

Frank E. Andersen har været kendt i den kommunale verden for sit arbejde med at forandre måden, man driver kommune på. Han har rejst rundt i mere end 70 kommuner for at fortælle om sit arbejde. 

- Politisk lederskab handler om at lede embedsværket og inddrage borgerne. Jeg synes, at alt for mange politikere spiller magten over til embedsværket. Det skal være politikerne, der skal definere forvaltningens rolle – ikke omvendt. 

Slip styringen 

Forholdet mellem politikerne og embedsværk har særligt i den seneste tid været til debat. De to tidligere kommunaldirektører ser en række tendenser, men tøver med at tegne entydige konklusioner. 

- Set udefra er det blevet mere legitimt at skifte ud i forvaltningen og ledelsen, når flertallet skifter. Det gælder både i kommunerne og ministerierne. Forståelsen for den neutrale embedsmand er ikke længere så stærk, som den har været. Kommunaldirektøren repræsenterer jo først og fremmest flertallets vilje uanset farve, siger Claus Thykjær. 

- Det bliver lynhurtigt problematiseret, hvis borgmesteren eksempelvis får information før andre. Det kan hænge sammen med, at politik i dag går enormt hurtigt, og man altid skal være klar til at have en mening om alt, og politikere er derfor meget påpasselige med ikke at blive kørt bagud i forhold til andre. 

Ønske om forandring

Claus Thykjær afviser ikke at vende tilbage til en kommunaldirektørstol et andet sted. Frank E. Andersen håber ligeledes på at kunne fortsætte med at udvikle måden, man driver kommuner på. 

- Der er helt bestemt et ønske om forandring, mindre bureaukratisering og mere borgerinddragelse. Men forholdet mellem politikerne og embedsværket er ikke noget, vi kan ændre strukturelt. Det kræver, at vi ændrer kulturen, og at vi fastholder tiltroen til vores dygtige medarbejdere i forvaltningen og erkender, at alting ikke skal styres fra byrådssalen eller Christiansborg, siger han.