Teknologi er aldrig neutral. Kunstig intelligens i behandling af byggesager, chatbots i borgerservice eller virtual reality briller til at træne socialt samvær for borgere med social angst gør noget ved kommunens service til borgerne og medarbejdernes opgaver. Samtidig opstår etiske spørgsmål om, hvordan disse konkrete teknologier forholder sig til offentlige værdier som retfærdighed, åbenhed, gennemsigtighed, effektivitet, lighed, privatliv og værdighed.

Etik handler om den gode handling, hvilket har mange vinkler og kræver principielle overvejelser såsom: Skal teknologien vurderes ud fra individet eller organisationens perspektiv? Og er det borgerens, medarbejdernes, organisationens eller hele lokalsamfundets perspektiv, der er vigtigst?

Kommunens service til borgerne er et politisk spørgsmål, og derfor er det også et politisk anliggende at beslutte, hvilke teknologier som skal anvendes og hvordan. Politikerne bliver dog rådgivet af forvaltningen, der i praksis også overlades de fleste metodevalg til administrationen. Topledelsen har derfor ansvaret, magten og mulighederne til at formulere organisationens etiske ståsted i digitaliseringen.

Tre etiske ståsteder

• I nytteetikken bedømmes handlinger ud fra deres konsekvenser. Dette indebærer tanken om at kunne regne sig frem til den handling, der giver flest positive og færrest negative effekter for den enkelte borger og samfundet. I dette perspektiv afvejes altså om fx en app til digitalt tilsyn af søvnen hos demente på plejehjem har flere positive end negative effekter (økonomi, frigøre arbejdskraft, tryghed mv.) i sammenligning med andre løsninger.
• I pligtetikken bedømmes handlinger ud fra deres formål i forhold til den enkelte borger. Det vil sige ikke bare kommunens juridiske men også etiske forpligtelse til at gå langt for at hjælpe fx misbrugere. I dette perspektiv kan det altså være et etisk brud, hvis kommunen ikke anvender teknologi til fx at følge og strukturere en misbrugers hverdag, selvom dette kan opfattes som overvågning.
• I den kommunikative etik bedømmes en handling af alle berørte parter. Det forudsætter naturligvis en tæt dialog med borgere, pårørende, medarbejdere med flere, hvor det handler om på solidarisk vis at finde frem til de mest etiske løsninger for alle parter. Dette kan fx være i forbindelse med hjemmeplejens bistand til personlig pleje som toiletbesøg, hvor automatiske skylle-toiletter og intelligente sensor-bleer kan være blandt de teknologiske muligheder. I dette perspektiv er der altså kun få faste regler, men et stort individuelt forhandlingsrum delegeret til hjemmeplejen og den enkelte medarbejder. Dette skærper kravene til medarbejdernes faglige kompetencer, egne etiske vurderinger og evner til at overskue organisationens samlede forbrug af ressourcer ved forskellige løsninger.

Etiske valg kræver indsigt og ledelse

Det enkleste valg for topledelsen er ikke at forholde sig til de etiske dilemmaer i digitaliseringen, fx brugen af ChatGPT.

Fravær af retning og rammer skaber dog usikkerhed i organisationen, risiko for alvorlige overtrædelser af hvad lokalpolitikerne vil opfatte som etisk acceptable løsninger og tab af borgernes tillid. Der er således heller ikke en neutral position for topledelsen, der må træde i karakter og stå i spidsen for en proces, hvor organisationen får formuleret sit etiske ståsted i digitaliseringen.

Ikke en enkel opgave, men til gengæld vigtig og meningsfuld.

Denne klumme er skrevet på baggrund af en forskningsartikel af forfatteren trykt i Politica, 55. årg, nr. 3, 2023 s. 242-251.