Vi lever i en tid, hvor individualisering hyldes og fremelskes, mens vi undrer os over stigende ensomhed og mistrivsel. Derfor glædede det mig, at direktørerne for Kulturens og Idrættens Analyseinstitutter gik på scenen sammen ved KL’s Kultur- og Fritidskonference i Esbjerg i foråret, for at tale om en fælles indsats – områderne er nemlig tæt forbundet.

Men ude i kommunerne kan man få fornemmelsen af konkurrence mellem kultur- og fritidsområdet, især når budgetterne er pressede. Det er ofte "nemt" at skære her, da områderne ofte ses som et "nice to" mere end et "need to", og når der spares igen og igen, skærpes den interne kamp om de få midler.

Det kan virke kulturelt fattigt og sørgeligt, at kultur- og fritidsområdet altid er stedet, man kan spare, når der mangler penge. Både Kultur og fritid, herunder bl.a. idrætsforeningerne, er nødvendige, ikke hinandens modsætninger, og bør aldrig være hinandens konkurrenter, for her skabes utrolig meget af det, vi som mennesker har brug for.

Vigtigere end nogensinde at kende kulturarv

Kultur er en del af os, minder os om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. I en tid med voksende ensomhed og øget individualisering, hvor fragmentering og splittelse lurere under overfladen, er det vigtigere end nogensinde, at vi kender vores historie og kulturarv. Ikke for at lukke os om os selv, men for at huske, hvor galt det kan gå, når vi glemmer vores fortid, vores udsyn og vores forståelse for hinanden.

Kulturen huskes og formidles via kulturinstitutionerne, men den deles også mellem mennesker, og kultur er ikke kun oplevelser i etablerede rammer på fantastiske museer, kultur er også alt det, der til dagligt sker ude i kommunerne, når vi udvikler og skaber tilbud til f.eks. børn og unge.

Kultur handler nemlig også om at skabe nysgerrighed, inspiration, og give plads til at følelser kan opstå og kreativiteten blomstre, fuldstændig på samme måde som når folk, i alle aldre, mødes ude i lokale foreninger i kommunerne og dyrker deres interesser, hvad enten det er de kreative fag eller er idræt og sport.

Vi skal turde tale om kvalitet

Hvis man taler om kultur- og fritidsindsatsen i kommunerne, over en bred kam, så er det i min optik nødvendigt at slå fast, at området er vigtigt, uanset om det er kulturtilbud af mere klassisk karakter eller fritidstilbud, som i stor grad understøttes af lokale foreninger. For det samler folk, og skaber rammer for meningsfulde fællesskaber, hvor man lærer sig selv og ikke mindst andre bedre at kende.

Betyder det, at vi ikke skal sikre, at pengene rækker længst, italesætte krav til kvalitet og være kritiske i forhold til indhold, udvikling og udbud? Nej, selvfølgelig skal vi det, også inden for kultur- og fritid. Vi skal turde tale om kvalitet og prioritere de tilbud, vi som kommune tilbyder – for skatteborgerne betaler. Politisk skal vi også have mod til at forklare vores prioriteringer, for at undgå intern kamp mellem udbydere og brugere af kultur- og fritidsområdet.

Kultur og fritid bør gå hånd i hånd og kan i høj grad understøtte indsatsen mod mistrivsel og ensomhed, da begge områder skaber rammer og muligheder for fællesskab, samhørighed og forbundethed.

Vigtige grundsten i vores samfundsstruktur

Vi taler ofte om, hvorvidt der er råd til at skabe det samfund vi ønsker, men vi skal også tale om at skabe det samfund, vi har brug for. Et samfund hvor kultur- og fritid anerkendes som de vigtige områder, de er; områder som rummer mennesket gennem hele livet og på mange måder er med til at skabe hele mennesker, der har forståelse for deres omverden og for deres egen rolle og ansvar i samfundet.

Områderne rummer vigtige grundsten i vores samfundsstruktur da de fremmer nogle grundlæggende værdier: fællesskab, respekt for vores historie, dannelse, og sammenhængskraft. De bidrager til at opbygge stærke og sammenhængende lokalsamfund, hvor traditioner og fælles oplevelser binder os sammen på tværs af generationer.

Når vi investerer i kultur og fritid, investerer vi i vores fælles fremtid og sikrer, at kommende generationer får en solid forankring i vores fælles værdier og derved i vores fælles samfund.