Så forhandles der igen om de kommunale budgetter!

En tilbagevendende begivenhed som ikke kommer bag på nogen. Men der er grund til at skærpe retorikken, fordi der stadig ikke gøres noget som helst ved de overordnede styringsmekanismer. Derfor er det tid til at spørge højt og tydeligt: ”Kan der ikke snart findes et flertal, der både kan og vil gøre op med budgetlovens ødelæggende virkning på styringen af den kommunale økonomi?”

Svaret er lige så åbenbart som det klare spørgsmål. Nej! der er nemlig ikke udsigt til at budgetloven ændres, revideres bare en smule før vi når hen til 2033. 

Det taler bare imod enhver form for bare en lille smule sund fornuft.

Budgetloven straffer stadig kommuner og regioner økonomisk, hvis de sprænger budgettet. Uanset behovet for velfærd og investeringer i den enkelte kommune. Det har blandt andet betydet, at kommunernes kassebeholdninger er steget dramatisk.

Kan det blive værre? Ja, det kan det

Kommunerne er i gang med økonomiforhandlingerne, og tonen er skærpet lidt. Vi hepper med på sidelinjen fordi vi i årevis har været vidner til, hvordan der skubbes rundt med besparelser område for område. Det kan nærmest ikke blive værre, har vi sagt år for år, og har måttet sande at jo, det blev alligevel værre.

Løftet fra regeringen er, at økonomien skal følge med den demografiske udvikling, og at der faktisk også skal velstandskorrigeres i fremskrivningen. Det er rigtig godt. Der træffes mange gode beslutninger, der indgås mange gode fremsynede aftaler, men vi kommer ikke rigtigt i mål.

Budgetloven betyder, at kommuner og regioner skal overholde den ramme, som er lagt i de årlige økonomiforhandlinger. Hvis kommunerne overskrider den grænse, risikerer de at blive ramt af sanktioner. Siden 2009, da sanktionssystemet blev indført - og som senere blev indskrevet i budgetloven - er kommunekassernes værdi steget med 33 mia. kr. - det svarer til 130 pct. Og den udvikling fortsætter. Hvis stigningen i kassebeholdningerne siden 2014 fortsætter uændret, vil der være 83 mia. kr. i kommunekasserne i 2030 og 113 mia. kr. i 2040, som kommunerne ikke kan bruge, viser  tal fra Indenrigsministeriet.

Aftalte løft bremses af servicerammen

Det har gennem årene ført til helt groteske situationer. Når vi har kæmpet for at komme på finansloven med løft til indsatser, og udmøntningen blot betyder at der skal spares andre steder, fordi servicerammen ikke udvides eller rammen ikke må overskrides. Man fatter jo nada. Det er absurd og helt grotesk.

Danmarks Statistik anslår, at antallet af over 65-årige vil stige med 215.000 personer, og ikke mindst gruppen af over 80-årige vil stige eksplosivt, så der i 2030 vil være omkring 434.000 mod 272.000 i 2020. Heldigvis stiger antallet af børn også, men det ændrer ikke på det faktum, at vi har et kæmpe hul hvor ungdomsårgangene er for lave. Det er i sig selv en udfordring at få kabalen til at gå op, så når styringsrammen for den kommunale økonomi er alt for stram, så er det benspænd i alvorlig grad.

Seneste skud på stammen af gode aftaler er den nye ældrelov, selvom det absurde i at oprette flere friplejehjem eller at supplere med lokalplejehjem råber på mere dokumentation og mere administration, lige midt i at vi skal fjerne overflødige registreringer og dokumentation.

Investeringen i at få flere på fuldtid støder på grund, når der ikke kan satses med flerårige budgetter. Investeringer i velfærdsteknologi halter bagud, når der ikke er plads til at bruge en krone for meget, selv om der er penge i kommunekassen.

Tilliden til den offentlig velfærd skal genskabes

FOA opfordrer kommunerne til at komme med i koret der forlanger en mere fornuftig styringsramme.

Budgetloven skal have mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet så kommunerne kan overføre midler mellem de enkelte budgetår, og så skal den økonomiske sanktion fjernes, så den enkelte kommune kan investere fornuftigt.

Vi arbejder målrettet på indsatser og initiativer, der kan få os igennem kaos, så vi igen kan have tillid til, at den offentlige velfærd kan levere alt det der skal til i et samfund, hvor vi solidarisk finansierer trygge og lige rammer for borgerne fra vugge til grav. Et samfund der holder hånden under den enkelte, når der er behov. Et samfund hvor vi kan være bekendt at fortælle vores børn og børnebørn, at de trygt kan gå fremtiden i møde.

Rammerne til at genskabe den tillid skal etableres og det er nu som i nu.