Blandt mordere, pushere og kidnappere – på Interpols liste over de 33 mest eftersøgte personer fra Danmark – befinder fem medlemmer af toppen af Tvind sig. Ikke fordi Tvind pludselig har kastet sig ud i personfarlig kriminalitet, men fordi de fem er tiltalt for skatteunddragelse og underslæb for millioner af kroner.

Her har de stået i fire år, siden politiet besluttede sig for at eftersøge dem, så den retssag, der i sin tid bare gik under navnet Tvindsagen, kan køre som ankesag i Landsretten, efter at de blev frikendt i byretten. I mellemtiden er de fængslet in absentia.

Alligevel sender kommunerne hvert år millioner af kroner til Tvinds socialpædagogiske tilbud i Danmark.

Ifølge dokumenter, kommunen.dk og DR har fået adgang til gennem aktindsigt, modtog Tvind således mindst 190 millioner kroner fra kommunerne i 2016. Det tal er steget hvert år, siden Tvind i slutningen af 1990’erne omlagde flere af de gamle kost- og efterskoler til at tage sig af det socialpædagogiske område.

I alt sender 67 kommuner børn, unge og udsatte voksne til Tvinds bo- og opholdssteder, viser kommunen.dk’s og DR's research. Den oplysning overrasker formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

- I lyset af, at Tvind-leder Mogens Amdi Petersen og fire andre Tvind-folk er flygtet ud af Danmark i stedet for at møde op i retten til ankesagen, hvor de er tiltalt for omfattende skattesvig og underslæb, er det krænkende for retsbevidstheden, at kommunerne yder fortsat støtte til Tvind-imperiet. Man kan ligefrem forestille sig, at penge bliver kanaliseret til Amdis luksuseksil i Mexico. Vi vil ikke være til grin for vores egne skattekroner, siger Peter Skaarup.

Tilsammen modtog opholdsstederne alene 114 millioner kroner i 2016, hvilket gik til anbringelsen af mindst 235 børn. De institutioner under Tvind, som modtager voksne borgere – herunder unge hjemløse og handicappede – modtog i 2016 mindst 18 millioner kroner og 45 personer.

De resterende 58 millioner kroner, som Tvind indkasserede fra de danske kommuner i 2016, blev tjent på højskoler, specialskoler, STU-uddannelser, aflastning og efterskoler.

Fra Tvind til uafhængig

På kommunen.dk har vi, før vi henvendte os til kommunerne, lokaliseret de forskellige socialpædagogiske tilbud, som Tvind står bag, ved at gennemgå hjemmesiden tvindportalen.dk.

Domænenavnet er ejet af E-advice, som har hjemme på Skorkærvej 8 i Ulfborg. Samme adresse som Skolecentret Tvind, hvor også Tvindskolen Det Nødvendige Seminarium hører hjemme. I øvrigt er Skorkærvej 8 den adresse, der har lagt navn til Tvind, da Madum Bæk ‘tvinder’ på dette sted – altså snor sig.

Da kommunen.dk første gang tog kontakt til Tvind, fremgik det af tvindportalen.dk, at hjemmesiden var ‘den fælles portal for Tvinds Skolecentre’. Under forskellige faner var de forskellige bo- og opholdssteder, STU-uddannelser, specialskoler samt andre tilbud oplistet.

Et par dage senere havde ordlyden på hjemmesiden imidlertid ændret sig til, at hjemmesiden indeholdt ‘informationer om en række uafhængige opholdssteder, botilbud og skoler, som har et interessefællesskab og samarbejde omkring kulturelle begivenheder, erfaringsudveksling og pædagogik.’

En uge senere var hjemmesiden nedlagt og pegede i stedet ind på hjemmesiden for Tvinds Internationale skolecenter, der ligger på Skorkærvej 8 i Ulfborg.

Sitet er siden nedlagt for at undgå misforståelser, skriver Anders Svensson i en mail til kommunen.dk, da han har ønsket at svare på kommunen.dks spørgsmål ad denne vej. Til dagligt er han leder af skolecentret Bustrup, som består af tre opholdssteder og en dagskole. Han skriver, at hvert af opholdsstederne er selvstændige og økonomisk uafhængige opholdssteder, som er organiseret som fonde. Han forklarer:

“Tvindportalen blev skrevet af interessefællesskabet Tvind. Interessefællesskabet Tvind er et kulturelt og pædagogisk netværk. Interessefællesskabet Tvind er ikke en forening eller organisation, men et uforpligtende samarbejde omkring pædagogisk udvikling, uddannelse og kulturelle interesser. Tvindportalen blev lukket for at undgå misforståelser.”

Kan man placere andre steder?

Selvom oplysningerne har ligget offentligt tilgængeligt, er det langt fra alle, kommunen.dk har talt med, der har været bevidst om, at der er tale om en sammenhæng mellem Tvind og de socialpædagogiske tilbud.

Tidligere socialminister og nuværende borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K) er ligesom Peter Skaarup overrasket over kommunen.dk’s oplysninger, som viser, at forvaltningen i Helsingør har valgt at anbringe børn og unge på Tvinds opholdssteder. Hun vil nu have undersøgt, om kommunen kan placere dem andre steder end på Tvind:

- Jeg forstår faktisk ikke, at man på et område med sårbare børn og unge har tillid til en organisation, hvis ledelse er internationalt efterlyst for skattesvig og underslæb. Det harmonerer altså ikke i mit hoved, og jeg vil have undersøgt, om vi ikke har andre muligheder i min egen kommune – også selv om det Sociale Tilsyn har godkendt alle de pågældende opholdssteder, siger hun.

Helsingør sendte i 2016 cirka 2 millioner kroner til Tvind.

I Fredensborg vil formand for børne- og skoleudvalget Hanne Berg (SF) også gerne have, at kommunen fremover går uden om Tvind.

- Jeg synes, det er horribelt og moralsk problematisk. Vores skattepenge bliver brugt til at betale en organisation, som tidligere har snydt og bedraget, og som stadig har verserende skatte- og svindelsager i USA og Brasilien, siger hun.

Stabilitet og faste priser

Men på trods af modstand i både Folketinget og blandt kommunalpolitikere er Tvind blevet landets største aktør på markedet for socialpædagogiske opholdssteder. Så hvad er det, Tvind kan, siden kommunerne sender både flere penge og flere unge i deres retning?

I Vordingborg Kommune understreger børne- og familiechef Annika Hermansen, at der er tale om en tilfældighed, når 30 procent af kommunens anbragte bor på Tvinds opholdssteder. Men kommunen har især gode erfaringer med opholdsstedet Bollerskov ved Horsens:

- Når kommunen vælger opholdssteder, følger vi den gældende lovgivning, som siger, at kommunerne skal gøre brug af tilbud, der er godkendt af et af landets fem Socialtilsyn, og som er opført på Tilbudsportalen. Derefter kigger vi på, på om det konkrete tilbud også er det rigtige for den unge, siger hun.

Når kommunen særligt gør brug af enkelte tilbud, skyldes det ifølge Annika Hermansen blandt andet, at kommunen oplever en stabilitet i de priser, de får oplyst fra opholdsstedet, og at opholdsstedet er vedholdende i sin opgave.

Med andre ord: De giver ikke op over for det enkelte barn, og de lægger ikke pludselig udgifter oveni, sådan som Vordingborg Kommune oplever, at enkelte andre, både private og offentlige, tilbud kan gøre:

- Vi har nogle erfaringer med både opholdssteder og kommunale og regionale døgntilbud, der efter et års anbringelse kræver flere penge for opgaven. Og efter at barnets reform blev indført, kan vi ikke bare flytte den unge, hvis vi er utilfredse med prisen. Det må nemlig ikke kun være økonomiske forhold, der ligger til grund for en flytning, siger Annika Hermansen og uddyber:

- Hos Bollerskov og andre opholdssteder oplever vi, at priserne er stabile, selv om opgaven med den unge i perioder kan blive større, end den var i begyndelsen af anbringelsen. Hvis den unge for eksempel stikker af og skal hentes om natten, kan der komme en efterregning. Det er altid matchet mellem den konkrete unge og tilbuddet, der er udslagsgivende for valget af et konkret tilbud.

I 2015 var 22 ud af de 83 børn og unge, Aarhus Kommune havde anbragt på opholdssteder, anbragt hos Tvind. Her fortæller direktør for sociale forhold Erik Kastrup-Hansen, at kommunens sagsbehandlere vælger de bedst egnede tilbud til det konkrete barn.

- Også ud fra, hvad vi tror mest på, og hvad prisen er, siger han.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med DR.