25-årige Mette Filt fra Århus var gravid i 29. uge og bekymret for, om hun havde en blodprop i benet. Venstre lår var hævet og varmt, der var pletter på benet, og en rødlig og lilla farve bredte sig. Det fortalte hun vagtlægen, inden de tændte for kameraet på Mettes telefon, så lægen kunne se med. En såkaldt videokonsultation var i gang. 

“Det ser sgu på ingen måde alarmerende ud, Mette”, konstaterede vagtlægen, og bad hende tage en panodil. Senere samme aften tog smerterne til, og Mette tog til afsnittet for gravide på Aarhus Universitetshospital, hvor de konstaterede at hun havde en blodprop i benet. P.t. kører der en klagesag. 

I en anden sag døde den 37-årige Johann Nielsen af blodforgiftning natten efter et videoopkald med vagtlægen, der havde vurderet, at hans symptomer lød som influenza, skriver Avisen Danmark, efter en række afsløringer fra Radio4.

En seksårig dreng blev indlagt akut, efter at en læge havde overset tegn på leversvigt efter en videokonsultation. Her er der også blevet klaget, og svaret har lydt at “billedkvaliteten og lyssammensætning kan gøre, at der sker en fejltolkning af farverne”.

I første halvår af 2023 har Region Midtjylland haft 47.000 videokonsultationer, svarende til cirka 10.000 flere videoopkald sammenlignet med samme periode året før. 

Den eneste undersøgelse af videokonsultationer, jeg hidtil har hørt om, er fra 2016 og handler om behandling af diabetespatienter med fodsår. Odense Universitetshospital undersøgte 374 patienter. Der var en overdødelighed på 7 i videogruppen, et resultat som er statistisk højsignifikant.

Digitalt bliver førstevalget

Måske bruger man det helt anderledes nu? For står det til regeringen, sundhedsministeren og ikke mindst “robusthedskommisionen”, så kommer der endnu flere videokonsultationer i nærmeste fremtid. 

Robusthedskommissionen har nemlig lige barslet med en rapport, en diger sag på 192 sider, hvor ordet “digital” optræder 135 gange. Den er et spændende og udfordrende dokument, sådan rent retorisk.

Tre af de i alt otte mest centrale anbefalinger handler direkte om digital teknologi. Det mest citerede kildemateriale kommer fra teknologioptimsterne i IT-branchens “katalog over løsninger til sundhedssektoren”. IT-branchen er, hvad den siger den er, en brancheorganisation, der har til formål at sælge mere IT og de kendte i den grad deres sin besøgelsestid og gik allerede i juni i pressen med hurra-meldingen: "Vi kan frigive 3.000 medarbejdere i sundhedsvæsenet ved hjælp af digital teknologi". 

“Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt. Det skal understøtte implementeringen af princippet om ”digitalt og teknologisk først” og bidrage til, at vurderinger foretaget ved hjælp af fx AI vægtes svarende til vurderinger foretaget af personale”. 

Skrev de lige, at en kunstig intelligens skal have lige så stor indflydelse som personalet?

Måske statens administration kunne hjælpe

Den egentlige årsag til, at den her rapport er skrevet, nemlig manglen på sygeplejersker, er muligvis allerede ved finde en løsning – i rapporten meldes om bedre rekruttering fremover, og selvom man starter fra et skidt sted, så kan det måske gå op. 

Til gengæld mangler der fortsat en små 16.000 sosuer i den fremtid, hvor den berømte ældrebyrde virkelig begynder at veje til, og her har jeg et interessant fix: Antallet af af ansatte i den statslige administration er nemlig steget til rekordhøje 100.000 mennesker, heraf 14.000, der har “viden på højeste niveau” og tilsvarende lønninger, og måske nogen af dem kunne overtales til at tage en tørn i kommunerne?

Og hvad angår Mette Filt og blodproppen i benet, og problemerne med kvaliteten af borgernes kameraer, ja, så må vi straks nedsætte endnu en kommission, der kan skrive 192 nye sider om evidens og dokumentation. 

Så løser det hele sig nemlig. Vi skal bare gentage mantraet: digitalt og teknologisk først og trykke enter. Og så må vi, borgerne, tage os sammen, for al denne robusthed kommer jo ikke af sig selv?