Kan blive lige så stort som vind: Power-to-X har grønt eventyr-potentiale
Kan blive lige så stort som vind: Power-to-X har grønt eventyr-potentiale
I Danmark har vi gennemlevet et sandt vindeventyr over de seneste årtier. Den danske vindmølleindustri er verdens største. Omkring 90 pct. af vores vindmølleproduktion eksporteres, og industrien har skabt mere end 20.000 arbejdspladser. Vindproduceret elektricitet udgjorde 39 pct. af Danmarks samlede elforbrug i 2014. Regeringen har en plan for fremtiden, hvor elproduktion fra vind skal udgøre 84 pct. i 2035. Hertil kommer en stigende elproduktion fra solcelleparker, som skyder op som paddehatte over det ganske danske land.
Jeg håber, vores generation kan skabe et Power-to-X eventyr for vores børn og unge, ligesom generationen der skabte Danmarks vindmølle eventyr for flere årtier siden.
Denne vinter har vi oplevet en priseksplosion på el og gas. Regeringen forhandler i disse dage for at finde en model for at kompensere de mest udsatte borgere for disse prisstigninger. Mange frygter nok, om vi nu skal opleve en ny energikrise som den, vi oplevede i 1970’erne. Men det skal vi ikke. En række uheldige sammenfaldende faktorer er skyld i de aktuelle prisstigninger. Men vi vil i de kommende år stå med en gigantisk overskudsproduktion af el. Det er et faktum. Netop derfor står vi ved foden til det næste store energieventyr: Power-to-X.
El kan endnu ikke stå alene
Mit håb er, at vi meget hurtigt kan opnå en lige så folkelig forståelse af det nye Power-to-X, som de første vindmøller skabte i slutningen af 1970’erne. Jeg vil her forsøge med mit spæde bidrag til dette.
I flere kommuner er forvaltningerne allerede i gang med at lave lokalplaner for opførelsen af nye store energianlæg med produktion af nye grønne brændstoffer. Esbjerg forventes at komme først i mål i 2024. Herefter komme flere andre kommuner, bl.a. Aalborg i 2027. Flere kommuner vil følge efter.
Mange vil spørge, hvorfor det er nødvendigt at bruge el til at lave nye brændstoffer, når vi allerede kan bruge el direkte som drivmiddel på biler, busser og færger. Svaret er, at vi i mange år frem fortsat vil have industrier og sektorer, der er afhængige af fossile brændstoffer, f.eks. indenfor den tunge transport som lastbiler, skibstrafik og fly. Det er her, vi skal finde de klimaneutrale løsninger i det nye eventyr.
CO2 kan genbruges
Vores konkurrencedygtige elproduktion her i landet, hvor det blæser det meste af året, skal føres i land fra de nye energi-øer og omdannes til brint, metanol eller ammoniak ved en elektrolyse-proces. Det er meget energikrævende at producere disse grønne brændstoffer, derfor skal vi også kun bruge dem der, hvor vi ikke kan bruge el direkte. Brinten kan bruges direkte som drivmiddel, men vi kan nu forædle brinten til helt nye brændstoffer, der skal bruges til skibstrafik, fly og lastbiler. Det er derfor, vi taler om brændstof til X. Vi kan f.eks. genbruge den kuldioxid (CO2), der frigøres i luftform ved forbrænding af f.eks. olie, gas og affald. Det er den teknologi, som kaldes Carbon Capture. Altså indfangning af kuldioxid. Ved at genbruge den indfangede neutrale kuldioxid er vi kommet et meget stort skridt nærmere at kunne flyve på ferie igen med god samvittighed. For ved at blande den indfangede CO2 i brint får vi et grønt brændstof til fly.
Danmark har alle muligheder for at blive leverandør og eksportør af de nye e-brændsler. Ligesom i vindmølle-eventyret kræves en strategi, og at Danmark tør gå forrest. Andre lande er godt på vej. Men ingen har de naturlige forudsætninger som os: Vinden, der blæser det meste af året, og en industri, der kan levere hele kæden fra vindmøller til brændselsceller og elektrolyse.
Erhvervslivet er godt på vej
Heldigvis er erhvervslivet godt på vej. A. P. Møller Fonden har bevilget 400 mio. kr. til skabelse af Center for Zero Carbon Shipping. Flere store danske virksomheder, der er afhængige af de nye klimavenlige CO2-neutrale brændstoffer som DSV, DFDS, A P. Møller, Ørsted mfl. er helt fremme i skoene.
Sidste år blev det offentliggjort, at fondsforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil opføre det første Power-to-X anlæg i Esbjerg, hvor vind skal omdannes til ammoniak i 2025. Nu har CIP også planer om et Power-to-X anlæg i Aalborg ved Nordjyllandsværket nordenfjords. Her skal der laves metanol. Det er planen, at det fælleskommunale affaldsanlæg, Renenord, skal levere indfanget carbon fra sine skorstene, så der kan produceres et grønt brændstof allerede i 2027.
Jeg håber, vores generation kan skabe et Power-to-X-eventyr for vores børn og unge ligesom generationen, der skabte Danmarks vindmølle eventyr for flere årtier siden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.