Da Marcel var 12 år gammel, fik hans lillebror konstateret muskelsvind. Marcel lod ungdom være ungdom og fokuserede i stedet på at passe og pleje sin bror sammen med sine forældre. Lillebroren døde af sygdommen ti år senere.

- De år gjorde mig for alvor voksen. Mit fokus var på familien. Sørge for, at det her fik en god slutning. Jeg havde ikke behov for at være ude og være ung. Danne mig og udvikle mig, som man gør i de år der. At jeg siden flyttede til Danmark, tror jeg, har noget med alt det at gøre. Jeg skulle bare væk. Uden at jeg var bevidst om det dengang.

Fortæl om din vej fra Holland til Danmark.

Jeg mødte Kirsten i firserne. I Midtjylland. Midt i skoven. Vi var to familier, der ferierede det samme sted i nogle år. Hvor Kirsten så boede i nærheden. Efter et par somre blev vi kærester, og vi holdt kontakten, mens vi studerede i hvert vores land. Og mens jeg, efterfølgende tog min værnepligt i Tyskland. Det skulle siden vise sig at blive svært at få fast arbejde i Holland, så jeg greb chancen og flyttede til Danmark - til Samsø, hvor Kirsten havde fået job som sygeplejerske. Jeg fik arbejde på slagteriet, hvor jeg skar skinker.

Hvordan var det at komme som nyudklækket kandidat i Offentlig administration og så skære skinker på et slagteri?

Jeg tror, at mine forældre havde det værst med det … men for min egen del, var det fint. Jeg har altid været meget interesseret i arbejderbevægelsens historie, og jeg havde det sådan: Nu skulle jeg selv prøve det! Selve arbejdet med at skære skinker var ikke så sjovt, men arbejdsmiljøet; det var helt vildt hyggeligt at være der. Jeg kunne rigtig godt lide stemningen, mandehørmen og kammeratskabet, som mindede om den, der var i militæret. Det har været rigtig fint at opleve og være en del af.

Hvordan klarede du det med sproget?

Jeg har aldrig haft problemer med det. Jeg talte selvfølgelig engelsk i starten, men jeg har nemt ved at overtage lydene fra andre sprog.

Og vejen fra slagteriarbejder til borgmester?

Jeg fik nogle undervisningsjob på HF og VUC i edb og erhvervsøkonomi ved siden af mit slagteriarbejde. Nogle af mine gamle elever ansatte mig siden på Q8, og derudover kom jeg i kontakt med LO gennem slagteriet, og begyndte at lave uddannelsesprojekter for dem. Det gjorde jeg i ti år. Når man arbejder for LO, så bliver man jo også engageret i politik, og jeg havde altid været politisk interesseret. Jeg meldte mig ind i Socialdemokraterne i Holland, da jeg var 16. Efter LO kastede jeg mig over for alvor over politik og Socialdemokratiet. Som medlem, formand, kredsbestyrelse, regionsbestyrelse, og så byrådet og så ...

Hvad har været din største triumf som borgmester?

At vi begynder at nærme os 'Landevejsprincippet' (at færgebilletten skal koste det samme som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen). Det har fyldt rigtig meget. Vi er nået langt, og det har så positiv effekt. Vi har fået mange flere passagerer og turister. Og øboerne, som det faktisk ikke rigtig er blevet billigere for, er også begyndt at rejse meget mere. Tidligere holdt man sig tilbage for at fejre runde fødselsdage og så videre, fordi man ikke ville være bekendt at sende gæsterne en kæmperegning på færgebilletter. Nu kommer de bare. Det er blevet en helt anden ø med optimisme og iværksætteri. Der er liv.

Hvilken anden nuværende borgmester ville du helst strande på en øde ø med? Og hvorfor?

Jeg kunne godt tænke mig at strande med Rotterdams marrokanskfødte borgmester Ahmed Aboutaleb. Jeg vil gerne høre, hvordan han er vokset op, og hvordan han, som muslim, ser på integrationsproblematikken? - Og ikke mindst, hvad han tænker om den kæmpe krise, som socialdemokraterne er i rundt omkring i Europa. Aboutaleb fremstår som den næste store,  socialdemokratiske stjerne i Holland. På den anden side virker det ikke helt, som om han har lyst til at tage bolden op? Han kunne ellers trække partiet i den helt rigtige retning. 

Hvordan er du en god leder?

Jeg sætter mig meget ind i sagerne. Jeg får at vide, at jeg har overblik, og jeg tror også, at jeg er ret lyttende. Jo, jeg er god til at lytte … når jeg nu skal sige noget positivt, he he.  

Er der noget i dit arbejde, der fylder for meget? Noget du gerne ville være fri for?

Spørgeskemaer … og rejseaktivitet. Jeg bruger rigtig meget tid på at rejse. Hvis jeg skal til møde i København mellem 10 og 12, så skal jeg hjemmefra klokken halv syv og er først tilbage klokken syv om aftenen. Men der er ikke så meget at gøre ved det. Det sker, at jeg kan lokke nogle herover, men som regel er det mig, der skal afsted.

Hvad synes du selv er det klogeste, du har sagt?

Jeg plejer at sige: ‘Jura er ikke et spørgsmål, om det kan lade sig gøre, men mere hvordan det kan lade sig gøre.’ Jeg bliver irriteret, når man har en god løsning på noget, som så ikke kan lade sig gøre. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at regler skal stå i vejen for de bedste løsninger. Derfor finder jeg som regel en anden regel, der så passer.

Hvad kan få dig op i det røde felt?

Hvis folk ikke overholder deadlines. Det kan jeg ikke have med at gøre. Eller hvis nogen påstår, at jeg har sagt eller gjort noget, som jeg ikke har sagt eller gjort. Og så udlændingedebatten. Altså, hvis vi vil løse det her kæmpe problem, så må vi også afsætte de nødvendige ressourcer.

Og hvem eller hvad kan få dig ned igen?

Fodbold. Når jeg er ude at spille fodbold, så er alt godt. Det er det bedste, jeg ved. Vi er en broget flok af gamle JBU spillere og østeuropæere, der arbejder her på øen. Vi spiller én gang om ugen. Man kommer, hvis man kan.

Hvilket råd ville den, du er i dag, give dig selv som teenager?

At jeg skulle have åbnet min mund noget mere. Jeg har været for stille. Jeg skulle have turdet nogle flere ting. Udfordret andre noget mere, mine lærere og partikammerater. I dag ved jeg, at det ikke er farligt.  

Har du nogen laster?

Altså, jeg spiser nok lidt for meget. Det gør jeg altså. Men jeg er holdt op med at drikke sodavand. Til gengæld er jeg meget glad for specialøl.

Hvilket karaktertræk kan du bedst lide ved dig selv? Og mindst?

Min tålmodighed over for andre mennesker.

Og mindst?

At jeg er så utrolig dårlig til at huske at have gaver med til receptioner og den slags. Jeg er helt håbløs til det. Men jeg husker Kirstens fødselsdag og er god til at købe gode julegaver.

Privatfoto: Kimen til Marcels eventyr i Danmark: Kisser. Her sammen på Marcels kollegie i Holland, 1989.

Har du en drøm, du endnu ikke har udlevet?

Ja, jeg har aldrig fået rejst i Europa. Det er min store drøm … at rejse ud i 3-6 måneder. Jeg er meget interesseret i europæisk historie. Læser meget om det. Kirsten vil gerne med mig, men hvornår det så lige kan passe …?

Hvilket (selvoplevet) årti mindes du med størst glæde? Og hvorfor?

Nullerne, det var dér, jeg stiftede kernefamilie, fik mine drenge. Jeg kunne godt lide at være sammen med dem, snakke med dem, lege med dem. Det var en dejlig tid.

Hvad med det rundt om? Musikken, for eksempel?

Nej, der er jeg til firsermusik. Musik betyder faktisk meget for mig. Jeg hører altid radio; P3, når jeg arbejder. Så får jeg alt det sidste nye med. Jeg skal også altid se Voice Junior. Jeg skal se og høre, hvordan de synger og fortolker de forskellige sange. Og jeg skråler gerne med.

Hvad skal mænd vide om kvinder?

At man ikke altid skal regne med konsekvens fra deres side, ha ha.

Hvis du så et stjerneskud i aften, hvad ville du så ønske?

Nu kan man jo se rigtig mange stjerneskud her på Samsø, men jeg ender altid med at ønske, at min familie vil være ved godt helbred.