Det hele startede med en ubehagelig telefonopringning. En borger ringede ud af det blå og skældte Rikke Sø Andersen ud. Selvom projektlederen trak vejret dybt og talte til ti, lyttede hun ikke til, hvad borgeren sagde, fordi hans vrede var så voldsom. Han lyttede formentlig heller ikke efter, hvad hun sagde.

- Det var ikke spor konstruktivt og en rigtig dårlig oplevelse for os begge to, erkender embedsmanden. 

Efter samtalen havde Rikke Sø Andersen ondt i maven. Hun blev sur: sådan et fjols, hvad bildte han sig ind. Bagefter blev hun ærgerlig. Borgeren havde haft et budskab, som måske var vigtigt for det byudviklingsprojekt, deres samtale handlede om, men hun havde ikke hørt det.

Tog på hjemmebesøg

Derfor besluttede hun at gå ind i konflikten, selvom det ikke ville blive rart. Rikke Sø Andersen skrev en mail til den vrede mand samt en håndfuld andre borgere, som havde sendt kritiske høringssvar til kommuneplanen om byudviklingsprojektet.

- Det var en helt uformel mail, hvor jeg spurgte borgerne, om de havde lyst til at mødes en dag hjemme hos dem over en kop kaffe, og så ville jeg tage et luftfoto og notesblok med, siger Rikke Sø Andersen. 

Det var vigtigt for hende, at det ikke var en formel henvendelse i e-Boks, men en personlig mail til en udvalgt skare af borgere, heriblandt den vrede mand.

Rikke Sø Andersen fik hurtigt positive tilbagemeldinger, og kaffemøderne kom i kalenderen. Nogle gange var der én borger med, andre gange havde borgerne selv inviteret andre fra boligområdet med. Men møderne var alle i borgernes hjem, kolonihave eller nabolag, så de kunne fortælle, hvordan de oplevede hverdagen, og hvilke bekymringer de havde i forhold til det nye byudviklingsprojekt.

Satte ansigt på kommunen

Det handlede for projektlederen om at lytte og vise, at borgernes bekymringer blev taget alvorligt.

- Jeg ville gerne sætte mit ansigt på projektet og menneskeliggøre kommunen. Borgerne fik også mine kontaktoplysninger, så de vidste, at vi var til rådighed, og at vi ville bringe deres argumenter med ind i den politiske behandling samt forhandlingerne med bygherrerne. Når vi gør det lettere at komme i kontakt med os, så undgår vi, at borgerne optrapper konflikten med aktindsigter og tilsvining på sociale medier, siger projektlederen.

Møderne hos borgerne blev meget forskellige, og nogle af dem var hårde. Den vrede mand var stadig ikke glad - heller ikke, da Rikke og hendes kollega sagde farvel. Alligevel gik Rikke Sø Andersen fra møderne med en god fornemmelse.

- Vi lyttede og fik en masse viden. Borgerinddragelse handler ikke om, at nogle skal have ret, men om at få nuanceret debatten og blive klogere sammen. Opgaven som projektleder er at varetage og balancere alle interesserne i et byområde, og en del af de interesser er naboernes. Jeg synes ikke, vi havde været lydhøre nok, da den vrede mand ringede. Så det ville jeg gerne gøre bedre, forklarer Rikke Sø Andersen.

Det lykkedes hun med. Borgerne har været glade for besøgene, også selvom ikke alle var tilfredse med slutresultatet. Køges borgmester Marie Stærke (S) er også begejstret.

- Byrådet havde ikke hørt om projektlederens initiativ på forhånd, men vi kunne mærke det, da vi senere holdt borgermøde og behandlede oplægget politisk. Det var derfor, jeg brugte eksemplet på konferencen. Vi taler meget om, at kommunen skal turde være uformel over for borgerne, og jeg er sikker på, at det gør en forskel, at Rikke mødte borgerne på strømpefødder, siger Marie Stærke.