Aftalerne er på plads. Alle bolde er oppe i luften i den danske affaldssektor. Det har de været længe, fordi der går mange år fra politiske aftaler indgås, til der kommer lovgivning, og til lovgivningen bliver implementeret.

Borgerne sorterer affald som en folkesport, men ingen får rigtigt tilbagemeldinger om, hvordan det går. Det virker, som om tallene strander i Miljøstyrelsen. Der er heller ikke rigtig nogen, der ved, hvordan det går med selskabsgørelsen af de kommunale affaldsydelser.

Som nogle af dem, der arbejder meget med området, har vi sat os for at tegne det første Danmarkskort over, hvad status er, her godt og vel et år efter den politiske aftale om selskabsgørelse blev indgået. Vi har valgt at samle et overblik over organiseringen af de kommunale affaldsydelser, som de ser ud primo oktober 2023. 

Da den politiske aftale blev indgået, var der godt og vel 40 kommuner, som havde affaldsopgaverne liggende i den kommunale forvaltning, og derfor er i gang med at overveje, hvordan selskabsgørelsen og den nye organisering skal være. Vores optælling viser, at 94 ud af 98 kommuner enten er afklaret eller i gang med den politiske proces.

Politiske målsætninger trækker retning af lokale multiforsyningsselskaber

Mange kommuner har allerede grebet det an ved at overveje, hvad der er vigtigt for dem på den politiske bane: Prisen eller serviceniveauet?

Her er det vores erfaring, at der er en tendens til at vægte serviceniveauet meget højt. Mange kan faktisk ikke rigtigt huske, hvad kommunens takst for indsamlingen er i et almindeligt parcelhus. Det på trods af de betydelige prisstigninger, der har været i halen på krav om sortering i ti fraktioner.

For kommunalpolitikerne er det vigtigere, at der er en god service på genbrugspladserne, så både borgere og mindre erhvervsdrivende har en genbrugsplads i nærheden med både lange åbningstider og en god selvbetjeningsordning. I de større byer også med tilbud om at få hentet haveaffaldet.

Et andet tema der fylder, er, hvordan kommunerne fastholder en tæt kobling mellem deres klimahandlingsplan og ambitioner om en høj genanvendelsesprocent og dannelse i bæredygtighed på skoleskemaet, samtidig med at ydelserne skal lægges ud i et selskab. Der er ikke meget, der tyder på, at affaldsgebyret må indeholde udgifterne til uddannelse i affaldsforebyggelse, hvad vi ellers kunne have brug for i et land med noget nær verdensrekord i forbrug og produktion af affald.

Kommunerne, KL og det som engang hed Dansk Affaldsforening nu Brancheforeningen Cirkulær, udviklede i fællesskab et piktogramsystem, som vi de seneste to år har lært at kende som vores egen bukselomme, når vi sorterer i ti fraktioner. Nu kommer de også på emballagerne.

Udviklingen blev for snart ti år siden finansieret af Miljøstyrelsen, men det bundtræk, det kræver at udbrede en ordning, der i første omgang var frivillig og siden blev landsdækkende og certificeret, er også et godt eksempel på udviklings- og kommunikationsopgaver, der skal til for at lægge bunden i en kulturudvikling på det grønne område i kommunerne. Den slags bliver sværere og sværere at sætte i søen, fordi vi må forvente, at der ligger en temmelig nidkær regulering i forlængelse af den nye lov. Det er erfaringen fra vandsektoren. 

Sidste tema vi vil tage op her af dem, der fylder, når kommunalpolitikerne drøfter, hvad der er vigtigt på affaldsområdet, er samarbejdet med frivillige foreninger og iværksættere. Omdannelse af haveaffald til havehegn af 250 frivillige, cykler der kan repareres eller samarbejde om genstande til direkte genbrug. Nogle politikere lægger vægt på, at de aktiviteter fortsætter i et lokalt setup.

I det lys er den første kortlægning af, hvordan kommunerne planlægger at organisere selskabsgørelsen, måske ikke så overraskende. Det var vores forventning, at det meste affald ville blive håndteret i tværkommunale selskaber. Det kan stadig nå at ske, men status er ved indgangen til oktober 2023, at det ser ud til at være halvdelen, der lægger opgaven lokalt og den anden halvdel selskabsgør på tværs af kommunegrænsen.

Hvad kan de kommende udfordringer være i de valg, der er truffet

Den gruppe af kommuner, som har valgt at placere håndteringen af affaldsydelserne indenfor deres eget geografiske område, hvilket i praksis betyder, at disse kommuner etablerer et multiforsyningsselskab typisk sammen med deres spildevandsselskab, har flere grunde end serviceniveauet.

På opgavesiden er spildevand jo en slags affald, men ligeså ofte handler det om det tætte kendskab til organisationen og måske et allerede tillidsfuldt samarbejde mellem medlemmerne af forsyningsvirksomhedens bestyrelse og det relevante kommunalpolitiske udvalg. De er optaget af at bruge den administrationskraft, der allerede findes i kommunens eget selskab og få nye skalafordele.

Udfordringen kan blive, at kundekontakten på affaldsområdet er meget stor og et uvant område for selskabet. I en stor kommune kan der være flere hundrede tusinde henvendelser i løbet af året fra borgere, der har spørgsmål til affaldsindsamlingen.

Den anden halvdel er den række kommuner, der etablerer fælleskommunale selskaber. De har typisk primært fokus på affaldsydelserne. En række af disse dækker dog en bredere del af affaldsværdikæden ved både at have de borgernære opgaver omkring genbrugspladser og affaldsindsamling, men også fx affaldsforbrænding eller deponi. Fordelene kan være en specialisering i forvejen på affald. Udfordringen kan være, at der skal laves kobling til alle ejerkommuners forvaltninger, kommunale klimahandlingsplaner og formentlig nye ejerstrategier. En tendens vi i øvrigt ser er, at der dermed kommer fornyet fokus på genbesøg af ejerstrategier.

Det er vores indtryk, at der er flere kommuner, der vil vælge den tværkommunale vej, og på sigt kan det være, at den største volumen indsamles i selskaber, der ejes på tværs. Hvordan det lander, vurderer vi igen i 2024.

Lovgivningen i halen på den politiske aftale lader vente på sig. Vi ved, at der kommer et prisloft på affald om få år. Det bliver spændende at følge med i, hvordan vurderingen af en effektiv drift bliver til den tid, og hvilke data den sammensættes på baggrund af. 

En tredjedel af kommunerne er uafklarede

Den sidste gruppe af kommuner er de uafklarede. Her er der tale om kommuner, der har affaldsydelserne som en del af forvaltningen, men står i den situation, at de skal have udskilt området til et selskab, som følge af den politiske aftale fra 2022.

 

Ser vi på den geografiske fordeling, så er der en stor gruppe midtjyske kommuner, der endnu ikke er afklarede. Fyn og Sydjylland er præget af selskaber, der dækker enkeltkommuner, og Nord- og Nordvestjylland er præget af tværkommunale selskaber. På Sjælland er billedet lidt blandet med en stor del uafklarede kommuner, ligesom en stor del kommuner har valgt at indgå i tværkommunale selskaber. På den nordlige del af Sjælland er der etableret en række selskaber indenfor egne kommunegrænser.     

Sådan gjorde vi

Nexus Konsulenterne, Steder Skaber Folk og Lars Therkildsen har gennemgået alle kommuner med henblik på at kortlægge den valgte organisering.

I de tilfælde hvor der allerede er sket en selskabsgørelse af affaldsaktiviteterne, er dette noteret uden ekstra kontrol. Vi er vidende om, at der er en række overvejelser hos selskaber og ejerkommuner, som allerede har selskabsgjort affaldsydelserne, men der er fortsat tale om sonderinger og derfor er disse ikke noteret ind.

For de kommuner som endnu ikke har selskabsgjort affaldsaktiviteterne, har vi gennemgået dagsordnerne for de relevante politiske udvalg i 2023. Hvis der er truffet en principbeslutning om en organiseringsform, har vi valgt at medtage dette som enten tværkommunal, eller indenfor kommunens geografi.

Hvis der stadig er flere organisationsmodeller i spil, har vi valgt at kategorisere det som ”under politisk afklaring”. For kommuner, hvor vi ikke umiddelbart har kunnet finde information i de politiske dagsordner, har vi taget direkte kontakt. For nogle ganske få kommuner har vi ingen information.