Landet over begynder affaldscontainere at hobe sig op i indkørsler og bymidter. Det er et resultat af en politisk aftale om 10 fraktioner fra 2020. Målet om mere sortering og genanvendelse er fornuftig, men metoden er helt hen i vejret. Ved at investere i teknologi til automatiseret affaldssortering kunne vi få en langt bedre sortering. Uden at genere danskerne og til stor gavn for klimaet. 

Det er blevet politisk besluttet af Folketinget, at vi alle skal sortere affald i 10 forskellige fraktioner fordelt på madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, tekstiler, mad- og drikkevarekartoner samt farligt affald og restaffald.

De fleste danskere går hurtigt fortabt i det nye sorteringsvirvar, og resultatet bliver, at sorteringsgraden og dermed genanvendelsesgraden er lav. Alle vi, der bor med affaldsspande til deling med naboerne, kender allerede det velkendte syn af containere, som er fyldt med alt muligt, som ikke bør være der. 

Mere affaldssortering kan virke som en god idé i en perfekt verden, hvor alle har tid, viden og lyst til at sortere affaldet korrekt i 10 forskellige fraktioner. Men vi lever ikke i en perfekt verden. Nogle er ligeglade, og andre har ikke ressourcerne til at sortere korrekt eller synes, at det er for kompliceret.

Hertil kommer, at affald også bare er komplekst og forskelligt. Plast er ikke bare plast, og det kræver alligevel en eftersortering for at opnå tilfredsstillende genanvendelse. 

I Aarhus forventes genanvendelsesgraden blot at være 55 pct., når de 10 fraktioner er indfaset. Det er langt under EU's mål om at genanvende 65 pct. af alt kommunalt affald senest i 2035.

Derfor havde det været langt mere hensigtsmæssigt, at danskerne blot skulle sortere affaldet i få grove kategorier, mens avancerede sorteringsanlæg efterfølgende håndterede finsorteringen. Det gør man allerede i Norge med stor succes. Ti kommuner på Fyn har samme ønske og arbejder på det, men den politiske aftale spænder ben. Derfor er der blevet og bliver der fortsat kørt containere ud til den store guldmedalje over hele landet.

Her i Aarhus kan villaejerne eksempelvis se frem til tre containere i indkørslen, når de 10 fraktioner er indfaset i løbet af efteråret. I postkassen ved siden af kan de finde en årlig regning på omkring 1.300 kr. Tak til Folketinget for den gave. 

Teknologi kan klare opgaven mere effektivt 

Tænk sig, hvis vi havde brugt de mange hundrede millioner, som kommunerne har brugt på nye containere, kommunikationsmateriale, nye skraldebiler og nye opsamlingssteder og i stedet investeret massivt i nogle store landsdækkende sorteringsanlæg. 

Ved at benytte store landsdækkende sorteringsanlæg kan vi opnå mere effektiv og præcis sortering. Danskerne skal alene adskille det våde fra det tørre, og resten kan håndteres af teknologien. Dette vil føre til en større genanvendelsesgrad til gavn for såvel klima, som danskerne, som slipper for højere affaldsregninger og nye sorteringsløsninger i hjemmet.

Kommunerne er selvfølgelig bundet af de politiske beslutninger om affaldssortering, så derfor kører implementeringen af de 10 fraktioner på fuld blus over hele landet. Men det betyder bestemt ikke, at det er den bedste eller klogeste løsning. Den nuværende sortering i 10 fraktioner er i min optik en unødvendig dyr og ineffektiv løsning for samfundet og klimaet. 

Jeg er overbevist om, at vi om 10-15 år vil indse, at Folketingets skrivebordsprojekt med sortering i 10 fraktioner var et fejlskud, som alene bliver en overgangsordning. Teknologien vil være i stand til at klare opgaven mere effektivt og med en højere genanvendelsesgrad. 

Til den tid kan vi så skrotte de tusindvis af plastcontainere, som er delt ud over hele landet. De kan passende være det første affald, som får en tur gennem de nye højteknologiske sorteringsanlæg.