Ligesom vi ikke bør vente med at gå til tandlægen, indtil tænderne gør ondt, så bør der også aktivt gøres en indsats for at begge køn allerede som unge bliver opmærksomme på deres fertilitet.

Regeringen har heldigvis taget emnet fertilitet op. Danskerne får ikke det antal børn, der skal til for at opretholde befolkningstallet og - vigtigere - faktisk heller ikke det antal, de gerne selv ville have, ifølge undersøgelser. 

Det er nu langt fra første gang fertilitet tages op som emne i den offentlige debat. Der har de senere år været kampagner (“Har du talt dine æg i dag?” i 2015, “Knald for Danmark” i 2016) og forslag om lægelig fertilitetssamtale til unge kvinder i 2021. Noget som fik sindene i kog hos mange unge kvinder.  

Biologien er trumf

Nu er det ikke sådan at kampagner vil genere nogen specifikt. At få børn er bestemt et eksistentielt valg. Men selvfølgelig er det også at prikke til den enkelte kvinde og mands overvejelser om at få børn. Og det er såre fornuftigt: 

Det kan da godt være, at man selv, langt op i 30’erne, synes man nærmest lige har forladt teenageårene, men den kulturelle regnestok er biologien ligeglad med. Ved de ca. 40 år vil man have betragtelig lavere fertilitet end tyve år før og den falder fra de 30 år. 

Det er i øvrigt ikke kun alderen, der kan blive et problem. Man kan genetisk/biologisk være disponeret for ikke at kunne få børn uden hjælp, der kan have været sygdomme (fx klamydia), som gør det vanskeligt. Som man måske ikke ved noget om. Er fertiliteten nedsat i forvejen, kan det altså blive kritisk at vente for længe.

Der er bestemt ikke noget forkert ved at få børn såkaldt halv- eller helsent. Det er bare ikke muligt for alle. 

Fertilitetsmåling til alle

I dag er over ti pct. af alle nyfødte børn resultatet af en eller anden type fertilitetsbehandling. Det får det jo til at lyde som en helt almindelig behandling. Men modsat hvad nogen måske tror, er mange af de behandlinger typisk ret omfattende, temmelig fysisk belastende og meget stressende. Ligesom de ikke kan hjælpe alle. Så at forlade sig på, via den vej at få børn, er en usikker - og tit dyr - løsning. Også selvom staten nu vil hjælpe økonomisk med hele to børn. 

De Radikale fik, efter års pressen på og snak med de faglige miljøer, endelig ind i budgettet, at Region Midtjylland, inspireret af noget lignende på Rigshospitalet, skulle tilbyde individuel fertilitetsmåling. Det blev øjeblikkeligt en stor succes, som gav årelange ventelister. En fertilitetsmåling koster i omegnen af 5.000 kr. og er dermed kun en brøkdel af prisen på et fertilitetsbehandlingsforløb. Så forebyggelse er ikke kun bedre end helbredelse, det er også billigere. Der er allerede unge, som med målingsresultaterne i hånden har planlagt familiestiftelse. De kunne ellers have endt i behandling. Måske gælder det også mange på ventelistepladserne.

Derfor bør staten sikre at alle regioner kan tilbyde individuel måling af begge køns fertilitet fx i 25-års alderen. Vil man ikke måles, eller har man fået børn, så kan man jo vælge at undlade. Men sundhedsvæsnet bør give tilbuddet til alle, så man kan gøre sig sine personlige overvejelser på et oplyst grundlag. At få børn eller eller ej er et eksistentielt spørgsmål, som nødig skulle blive et akut problem.