Klumme/
Frivillige er guld værd når de bidrager med noget ekstra
Klumme/
Frivillige er guld værd når de bidrager med noget ekstra
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
Frivillige kan noget, som medarbejdere ikke kan i vores sundhedsvæsen.
I min dagligdag som sosuassistent møder jeg ofte “de røde damer” fra Røde Kors, som sætter sig ned og drikker en kop kaffe og har en helt stille og rolig samtale med vores patienter, mens vi til tider løber rundt for at nå det hele.
I psykiatrien har vi frivillige, som kommer på besøg på psykiatriske afdelinger med deres egne hunde via TrygFondens Besøgshundeordning, og som spreder glæde hos patienterne på en helt speciel måde, også for svært syge patienter. Ligesom frivillige driver Tøj-To-Go på flere afsnit, således at indlagte, der måske er kommet af sted uden ekstra tøj, kan få noget skiftetøj – en ordning, som jeg ved, at rigtig mange patienter er glade for.
Andre frivillige fungerer som vejvisere og hjælper patienter og pårørende med at finde vej på vores sygehuse, således at der skabes tryghed, når man færdes på sygehusene. Andre igen er frivillige i vinterhalvåret, hvor frivillige inviterer patienter fra psykiatrien med til vinterbadning. Og sådan kunne jeg fortsætte...
I en tid hvor det generelt i vores samfund er blevet svært at rekruttere frivillige, glædes jeg over, at der findes frivillige, som vil bruge deres tid på at hjælpe nogle af deres medborgere - og jeg mener, at vi skylder dem en stor tak.
Derfor er jeg også optaget af, at vi husker at påskønne deres indsats, og i Region Syddanmark gør vi blandt andet dette med Frivillighedsprisen, hvor der er en hovedpris på 50.000 kr. og to mindre på 10.000 kr., som uddeles en gang årligt for at sætte fokus på samarbejdet mellem regionen og de frivillige og for at hylde den indsats, de frivillige bidrager med.
Men er det så ensbetydende med, at jeg som regionspolitiker mener, at frivillige bare kan overtage alle funktioner i et presset sundhedsvæsen? Det kunne jo være fristende, når fx vagtplanen ikke kan hænge sammen.
Nej, det mener jeg bestemt ikke. Men de kan bidrage med noget ekstra til vores borgere. Noget som ellers ofte ikke ville være blevet udført - hvad enten det er med et par lyttende ører, en hjælpende hånd som ved Tøj-To-Go eller som hjerteløber/akuthjælper indtil ambulancen er fremme. Samtidig giver de medarbejderne mere ro til at udføre deres primære arbejdsopgaver.
Så husk, frivillige er sande helte, der viser os, at med kærlighed og vilje, kan vi skabe en bedre verden!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.